Festival. Det er på yachts i vandet ud for stranden i Cannes, hvor denne kvinde poserer, at luksus-prostituerede arbejder, siger libanesisk mand til amerikansk magasin.
Foto: POSSELT LÆRKE

Festival. Det er på yachts i vandet ud for stranden i Cannes, hvor denne kvinde poserer, at luksus-prostituerede arbejder, siger libanesisk mand til amerikansk magasin.

Film og tv

Manden bag luksus-escort-ring i Cannes står endelig frem

Prostituerede på filmfestivalen kan tjene 230.000 kroner på en nat, lyder det i interview.

Film og tv

I dag blev den årlige filmfestival i Cannes skudt i gang.

På Croisetten i den franske ferieby vil alverdens filmjournalister, skuespillere, pengemænd og nysgerrige sjæle flokkes de kommende tolv dage.

Men bag den glamourøse facade foregår en gedulgt og særdeles indbringende business. For med de mange stjerner og købestærke filmmogulers indtog i Cannes følger også endog rigtig mange luksus-prostituerede, som bliver fløjet ind for at tjene så mange penge som muligt i den periode, festivalen varer.

Spørg bare Elie Nahas, en libanesisk mand. Han blev arresteret i 2007, da en omfattende luksus-escort-ring blev afsløret af det franske politi. Og han ved tilsyneladende, hvad han taler om.

Luksus-yacht-pigerne
Elie Nahas fortæller nu sin historie til det amerikanske branchemagasin The Hollywood Reporter. Eller han fortæller i hvert fald en del af sin historie.

»Hvert år under festivalen er der 30 eller 40 luksus-yachts i bugten i Cannes. Hver enkelt af skibene ejes af rige mennesker. Hvert skib har omkring 10 piger om bord; de er normalt modeller, og de er normalt nøgne eller delvist nøgne. Der er stoffer og drinks og smukke kvinder. Gå ud på enhver båd og så vil du se det... Sådan har det været i over 60 år«, siger Elie Nahas.

The Hollywood Reporter har fanget manden på telefonen i hans hjem i Beirut. Han fortæller, at det for det meste er velhavende mænd fra Mellemøsten, der køber ydelser hos kvinderne. Og det er ikke småpenge, escortpigerne kan hente hjem.

»De kan tjene op til 40.000 dollar (230.000 kroner, red.) på en nat. Arabere er de mest generøse mennesker i verden... I Cannes går de rundt med bundter med tusindvis af euro. For dem er det bare papir. De gider end ikke tælle dem«, siger Elie Nahas.

Langvarig efterforskning
Han beretter også, at de prostituerede bliver fløjet ind til Sydfrankrig fra Brasilien, Venezuela, Marokko, Paris og Rusland. Og benægter i øvrigt, at han er blevet retfærdigt dømt efter arrestationen i 2007.

Dengang brød politiet ind i hans værelse på Hotel Carlton på Croisetten og anholdt ham efter en længerevarende efterforskning, som inkluderede skjulte optagelser. Disse identificerede Nahas som en af i alt syv mennesker, der stod bag luksus-escort-ringen.

Dermed så den største prostitutionsskandale i festivalen dagens lys.

Siden 2007 har Elie Nahas, som i dag er 48 år, levet i Libanon. Han har appelleret den dom på otte års fængsel, som en fransk domstol idømte ham - in absentia - i Marseilles i oktober sidste år.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden