Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

'Occupy Cannes'-bevægelse gør oprør mod filmmoguler

Kritisk dokumentarfilm bliver optaget under filmfestivalen med måbende tilskuere.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Så står man der, midt på dagen, midt i virvarvet på Croisetten.

En nøgen, behåret mand spurter imod en, mens han råber uhyrligheder ud mod de forbipasserende, der forsigtigt og lettere forskrækkede trækker sig et par skridt tilbage.

Manden forsvinder i en mængde af mennesker. Kommer man tættere på, kan man se, at de alle er udklædte. En af dem har en drabelig gyserfilm-maske på. En anden, en kvinde, står lidt ud fra gruppen og råber slagord ud gennem en megafon.

Hun maner til oprør mod kapitalisterne, mod pengemændene, mod filmmogulerne.

LÆS OGSÅ

Kunsten tilbage til folket
Happeningen - hvor den nøgne mand naturligt nok vækker mest opsigt - er iværksat af amerikanske Troma Entertainment, som er i gang med at optage en dokumentarfilm om en bevægelse, de selv har opfundet. En bevægelse, de kalder 'Occupy Cannes'.

Filmen skal ifølge Troma Entertainments stifter, Lloyd Kaufman, henlede opmærksomheden på det kæmpe skel, »der er mellem mega-mediekoncernerne og de uafhængige filmskabere, som er i Cannes«, som han siger det på bevægelsens hjemmeside.

Her fortsætter han:

»Giv kunsten tilbage til folket! Occupy Cannes demonstrerer og vil ære de uafhængige kunstnere, der fortsætter deres kreative sysler på trods af de udfordringer, som en stadig mere konsolideret filmindustri, stiller dem«, siger Lloyd Kaufman.

Filmen kommer næste år

Flokken af udklædte independent-filmskabere bevæger sig denne eftermiddag rundt i gaderne omkring festivalpalæet ud til stranden i Cannes. Hver gang de stopper og begynder at råbe i megafonen, trækker de nysgerrige til.

Ifølge Troma Entertainment vil de udforske filmfestivalen i Cannes indefra og ud og samtidig gøre opmærksom på en film, 'Nuke 'Em High: Volume One', som Lloyd Kaufman har instrueret for år tilbage.

Troma Entertainment blev etableret i 1974, og i 2002 blev de blandt andet kendt for en anden kritisk dokumentarfilm i Cannes, som tog sigte på mediemogulerne på Croisetten.

»Vi er det eneste filmstudie, der har været i independent-branchen i så lang tid og bruger crowd-sourcing og sociale netværk på denne måde. I næsten 40 år har Troma været interaktiv med vores fans, der har bidraget på mange måder«, fortæller Lloyd Kaufman til magasinet Screen International.

Den nye film vil blive afsløret ved Cannes-festivalen næste år. Og ifølge folkene bag, bliver den både respektløs, oprørsk og underholdende.

»Filmen går tæt på trængte indie-filmskabere, der kæmper for at overleve i en verden domineret af mega-mediekoncerner, der bruger flere penge på en fest i Cannes, end vi bruger på en hel filmproduktion«, lyder det fra Troma, som varsler flere happenings på filmfestivalen de kommende dage.

LÆS OGSÅ

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden