Foto: A-Film
Film og tv

Anmelderne om Olsen-Banden: Klamphuggeri eller »Skidegodt, Egon«

Der er langt mellem enighederne, når de danske anmeldere går i kødet på banden.

Film og tv

»At kalde filmene om Olsen-Banden for dansk kulturs arvesølv er måske at tage tonen lovlig højt. Der skal jo også være plads til Guldhornene, Holberg, Eckersberg, Bournonville and some of that crowd. Men så pletsølv da«.

Sådan indleder Politikens anmelder Søren Vinterberg sin dom over den spritnye 3D-animationsfilm, Olsen-Banden på de bonede gulve.

Hans pointe er, at så godt som alle danskere har et forhold til Egon, Benny og Kjeld – og Yvonne.

Det gælder også de danske anmeldere. I hvert fald forholder de sig generelt forholdsvis følelsesladet til tegnefilmversionen af Olsen Banden. Og det både ret positivt og temmelig negativt.

Hundehoveder og hængerøve! På minussiden står Ekstra Bladet, CinemaZone/MetroXpress og P1 Filmland. Alle tre medier giver den beskedne karakter 2 ud af 6.

Ekstra Bladets Kirstine Krefeld benytter sig ligesom flere anmeldere af Egon Olsen-sprog, når hun skal beskrive, hvad hun synes om Olsen-Bandens transformation til animation.

»…til dem, der har fået den idé, vil jeg i Egon Olsens ånd gerne sige: Hundehoveder og hængerøve! Og specifikt til manuskripforfatteren Nikolaj Peyk og instruktøren Jørgen Lerdam: Elendige klamphuggere!«

Som man måske kan fornemme, har Ekstra Bladets anmelder meget lidt godt at sige om filmen. Ud over, at den følger samme skabelon som de oprindelige film. Men, skriver Kirstine Krefeld:

»… den vanlige charme og kærlige tilgang til figurerne – og ikke mindst humoren og originaliteten – er alt sammen gået fløjten i ’Olsen-Banden på de bonede gulve’, hvor Egon, Benny, Kjeld og Yvonne i stedet er reduceret til nogle bøvede tabere. Og hvorfor lave en film i 3D, når man alligevel ikke udnytter 3D-effekten til noget?«

Lidt ros
P1 Filmlands anmelder Per Juul Carlsen beskæftiger sig slet ikke med 3D-effekterne. Ligesom Kirstine Krefeld bruger han det meste af sin anmeldelse på at gå i kødet på manuskriptet, der efter hans mening slet ikke er godt nok. Han har dog overskud til – på trods af de kun 2 pile – at rose lidt.

»På enkelte punkter er det professionelle niveau højt. Fx. er Anette Heick helt fantastisk til at efterligne Kirstens Walthers særlige stemmeføring som wannabee-forstadsfruefænomentet Yvonne. Og de tre Olsen-Banden-medlemmer, Egon, Kjeld og Benny, ser også helt igennem fornuftige ud i tegnede udgaver. Men derefter begynder det at gå galt, endda eftertrykkeligt«, skriver anmelderen og konkluderer:

»Der er ingen overordnet logik. Satiren peger i alle retninger - der mangler en ramme som historien kan folde sig ud omkring«.

Forældet revy
Anmeldelsen fra Cinemazone/MetroXpress ligner nærmest en komprimeret sammenskrivning af de to ovennævnte mediers tekster. Anmelder Alexander Vesterlund konkluderer kort og godt:

»’Olsen-Banden på de bonede gulve’ ligner en forældet revy fra 70’erne i en opdateret 3D-verden, der i øvrigt aldrig er visuelt imponerende. Men det helt grundlæggende problem er, at filmen er fuld af satire – uden at have noget at sige«.

Dumme jyske betjente, slem diarré
Den vurdering er Filmmagasinet Ekkos anmelder Kristian Ditlev Jensen til gengæld helt uenig i.

Han føler sig nærmest som et barn igen, og beskriver i begejstrede vendinger, hvordan den nu tegnede bande forsøger at stjæle H.C. Andersens fjerpen fra statsminister Anders Fogh Rasmussen, der har tænkt sig at give klenodiet til Kina som betaling for aktier i våben.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De tre forbrydere skal bruge: En krukke honning, en tøjklemme, nogle hvepse, en boremaskine, en flaske sveskejuice og en stak døde rotter. Og herfra går plottet så over stetoskop, gadedrengehop, jordemodertaske og brosten«, remser Kristian Ditlev Jensen op og fortsætter plotreferatet:

»Læg dertil varmesøgende missiler, dumme jyske betjente, slem diarré, sleske ejendomsmæglere, et ægtepar fra Randers, en industrihavn, modetøj, ansigtsmasker og et soveværelse, der skal støvsuges – NU. Universet er komplekst, overraskende – og ret skægt«.

Godt underholdt
Også førnævnte Søren Vinterberg i Politiken er godt underholdt. Han giver ligesom Kristian Ditlev Jensen karakteren 4 til en film hvor »sproget yngler, og satiriske ideer står i kø, så man næsten affinder sig med en vis fersk plastikglathed i farver og baggrunde og et par forudsigelige gags undervejs«:

»Stik imod alle odds virker resultatet faktisk morsomt, opfindsomt og veldrejet i lange passager. Man kunne have ventet det modsatte, fordi originalerne jo allerede selv brugte alle tegnefilmenes gags, rytmer, detaljerede usandsynligheder og så videre – i virkningsfuld kontrast til skuespillerne uomtvistelige livagtighed«, skriver Søren Vinterberg i morgendagens Politiken.

Mest lunken
Mest lunken – hverken varm eller kølig – er Berlingskes Ann Lind Andersen.

Hun ender i den nedre ende af en middelkarakter (3 ud af 6) for en film, der ifølge hende er »en rimelig underholdende omgang med velvagte stemmer til figurerne, der kunne have været både værre og bedre, men som givetvis vil more både store og små«.

Den store nyskabelse – ’Olsen-Banden på de Bonede Gulve’ er den første danske spillefilm med almindelig biografpremiere i 3D – giver hun ikke meget for.

»Her lægger filmen ganske flot ud. Desværre bliver niveauet ikke holdt, og taget i betragtning, hvor godt vi (på kort tid) er blevet vante fra det væld af amerikanske 3D-film, der er kommet ud i år, er 3D-effekten okay, men langt fra imponerende«.

Fra 6 til 4

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Skal vi spole lidt tilbage til en af de medvirkende i denne artikel, skal Kristian Ditlev næsten have lidt mere plads. Ibyen.dk tillader sig at kuppe Ekkos kommende nummer en anelse ved at referere anmelderens overvejelser, hvad karaktergivningen angår.

Byttet var for fristende:

»'Olsen-Banden på de bonede gulve' kunne egentlig godt have fået seks stjerner. Men ved uddelingen opdagede redaktionen på Ekko, at der var blevet stjålet én. Og da Egon kom hjem til Valby, opdagede han, at den femte var falsk. Han bed i den, og den havde på en eller anden måde en bismag af noget kommercielt. Men de fire, der er tilbage, de er ægte nok. Skidegodt!«

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce