Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Filmkunst. Det er ikke første gang, Jørgen Leth laver en portrætfilm om en kulturpersonlighed. I 1999 instruerede han en film om Søren Ulrik-Thomsen.
Foto: JACOB EHRBAHN

Filmkunst. Det er ikke første gang, Jørgen Leth laver en portrætfilm om en kulturpersonlighed. I 1999 instruerede han en film om Søren Ulrik-Thomsen.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jørgen Leth portrætterer berømt maler i ny film

Film om John Kørner er en proces, ligesom billedkunstnerens værker er det.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når Jørgen Leth laver film, er udgangspunktet næsten altid hans egne ideer.

Det har været tilfældet i langt de fleste af hans nu 45 kort-, spille- og dokumentarfilm. Imidlertid er baggrunden for hans nye film, 'Jeg taler til jer – John Kørners verden', en anden.

Filmen er produceret af Jørgen Leths datter Karoline Leth, som har kendt John Kørner i mange år, og det var hendes idé, at hendes far skulle portrættere maleren:

»Jeg kendte ham ikke så godt. Som man kan se i filmen, havde jeg i starten en vis skepsis over for overskrifterne, han arbejdede ud fra og valgte til sine værker. I forbindelse med tilblivelsen af hans billedserie om danske soldater i Afghanistan var jeg ikke sikker på, at jeg ville dele hans pacifistiske syn på det. Det sagde jeg også til ham med det samme«.

LÆS OGSÅ

I 'Jeg taler til jer' følger Jørgen Leth den nu 46-årige kunstmaler gennem fire års arbejde fra 2008, hvor Kørner arbejdede på en serie af billeder med afsæt i 16 danske soldater, der døde i Afghanistan.

Tidligt i processen fandt Jørgen Leth dog ud af, at John Kørners værker nok er politiske, men ikke firkantede:

»Jeg er jo sådan set imod kunst, der har sin egen verdensforklaring med sig. Jeg kan bedre lide mere mystiske, uafklarede spørgsmålstegn end svar. Det viste sig, at Johns værker er fyldt med åbenhed. De lukker sig slet ikke og giver ingen svar. Og så er han fantastisk til at formulere sig om sine egne værker, synes jeg«.

Ekstremt afslappet metode
Både som forfatter og filmmand har Jørgen Leth ofte talt for sin foretrukne metode, der minder om at påbegynde et digt i øverste, venstre hjørne af et stykke papir uden at ane, hvor digtet slutter, når ordene engang er færdige med at løbe ned over siden.

Processen med Kørner-filmen har været endnu mere løs, påvirket af tilfældigheder og ikke-styret af instruktøren end andre af Leths film.

Mange optagelser har fundet sted i København, hvor John Kørner har arbejdet og imens fortalt om sit arbejde til kameraet på tidspunkter, hvor Jørgen Leth befandt sig i Haiti.

Filmens styrke er sgu, at han helt konkret bliver i arbejdet. At han ikke er filosof uden for sit felt

Det er blevet et helt anderledes kunstnerisk portræt end 'Jeg er levende' fra 1999, hvor Jørgen Leth i et betydeligt mere stramt filmsprog portrætterede digteren Søren Ulrik Thomsen.

»Metoden i Kørner-filmen har været ekstremt afslappet. Jeg er glad for Søren Ulrik Thomsen-filmen. Den er et vigtigt værk for mig. Den er skarp og stilistisk enkel og står klart. Men det stod klart for mig, at jeg ikke kunne lave denne film på samme måde. Den skulle mere være en procesfilm. Den skulle være mere løs i fugerne og tilbagelænet, og jeg lod min egen rolle i filmen udvikle sig, så den næsten er en historie i sig selv. I begyndelsen er jeg meget undrende og tilbageholdende. Senere går jeg tættere på værkerne og diskuterer dem også«. Lidt pink og orange

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I Søren Ulrik Thomsen-filmen ser man helt konkret, hvordan ord kommer ud af digterens pen. I 'Jeg taler til jer' oplever man med Jørgen Leth, hvordan en maler meget konkret arbejder med sine ideer. Inden den i øvrigt stadig mere anerkendte John Kørner kan vise et bestillingsværk til kronprinsparrets bolig i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg Slot, har han i bogstavelig forstand haft sit kæmpestore lærred liggende på et gulv, har tegnet på det og strøget maling på det og har med en tilsyneladende lykkelig blanding af intuition og præcision ind imellem anvendt så vilde og optimistiske farver som pink, violet og orange selv i malerier med dystre temaer.

LÆS OGSÅ Jørgen Leth kalder Kørner-filmen en »mellemlanding« efter det ambitiøse værk 'Det erotiske menneske' fra 2010.

Den nye film er som et afslappet åndedræt, hvor John Kørner nok maler billeder af verden, men taler ud fra sig selv og sit fag. Han er en »malende filosof«, siger Jørgen Leth:

»Filmens styrke er sgu, at han helt konkret bliver i arbejdet. At han ikke er filosof uden for sit felt. Også i mine film om cykelryttere har jeg været meget optaget af de praktiske processer, og i Kørner-filmen er det i sig selv et eventyr at få lov til at se, hvordan manden maler. Hvis man bevæger sig væk fra processen, bliver sådan et portræt nemt noget uforpligtende snakkeri. Holder man sig til arbejdet, falder snakken naturlig. Den her film er faldet meget naturligt på plads«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden