Hemmeligheder. Whistleblowere røber ting, som andre ikke vil have frem. Edward Snowden, Julian Assange og Bradley Manning (billedet) er blandt de største og mest omtalte i samtiden.
Foto: AP

Hemmeligheder. Whistleblowere røber ting, som andre ikke vil have frem. Edward Snowden, Julian Assange og Bradley Manning (billedet) er blandt de største og mest omtalte i samtiden.

Film og tv

Whistlebloweren er vor tids nye helt

Den lille mands kamp mod systemet er i fokus i flere film- og teatertitler.

Film og tv

»We’re gonna nail those bastards«, siger manden med det skulderlange platinblonde hår ned i mobiltelefonen, før billedet skifter til Det Hvide Hus, to skikkelser, som mødes i en mørk gyde, en pistol, lysende turkisblå tal, der løber ned over en computerskærm, en kvinde med langt, bølgende hår, som fastholder hans blik, mens fingrene finder vej ned over kroppene, åbner skjorteknapperne, før billedet skifter igen, og han er på flugt gennem byen med en mørk hue trukket godt ned over det lyse hår, forfulgt af nogle bredskuldrede agenttyper i mørkeblå jakkesæt.

Sådan fremstår traileren til den kommende film ’The Fifth Estate’, der handler om Julian Assange, manden bag WikiLeaks.

LÆS OGSÅ

Eventyrer, efterforsker, muskelbundt. Vi genkender de traditionelle helteroller, når vi ser en film eller går i teateret. Nu er der kommet en ny: whistlebloweren.

»Whistleblowerne er de moralske ledere – de moderne helte, der handler i den gode sags tjeneste«, siger den britiske instruktør Tim Price, som er manden bag teaterstykket 'The Radicalization of Bradley Manning' om den unge amerikanske whistleblower, der lækkede tusindvis af fortrolige dokumenter om krigene i Irak og Afghanistan til WikiLeaks.

Dramaturgisk lækkerbisken
I dag afventer Bradley Manning dom i den retssag, der kan sende ham i fængsel i op til 90 år. Imens overnatter Edward Snowden, manden, der afslørede et omfattende amerikansk overvågningsprogram, i en russisk lufthavn, og Julian Assange er strandet på Ecuadors ambassade i London, fordi han frygter at blive udleveret til USA. Samtidig er filmen, teateret og spilindustrien for længst begyndt at sætte deres virkelighed i scene.

'The Radicalization of Bradley Manning' har netop modtaget den ærefulde pris James Tait Black Memorial Prize; en gruppe amatører har lavet kortfilmen 'Verax' om Edward Snowdens tid i Hongkong – den er blevet set 261.000 gange på YouTube; på smartphonen kan man spille ’Snowden Saga – Escape from Den of Iniquity’, hvor man skal hjælpe Eward Snowden med at undvige sine forfølgere og indsamle hemmelige dokumenter.

Og i næste måned er der verdenspremiere på ’The Fifth Estate’. Og mens andre diskuterer, om whistleblowerne er forbilleder eller forrædere, er Tim Price ikke i tvivl.

»Prøv at se på, hvad der er sket for Edward Snowden. Han havde det hele: Han var ansat til en millionløn og boede i Hawaii. Men hans samvittighed ledte ham i retning af en russisk lufthavn. Det er bestemt en helt«, siger instruktøren, som er i færd med at følge op på teaterstykket med en film om Bradley Manning.

De valg, whistlebloweren er nødt til at træffe, og de prøvelser, han må stå igennem, gør hans historie til lidt af en dramaturgisk lækkerbisken.

Mennesket træder i karakter
»Vi drages af historierne om whistleblowerne, fordi de på en meget tydelig måde sætter folk i et dilemma. Det har altid været dramatikkens mål at stille en undersøgelse op: Hvad sker der, hvis et menneske gør sådan eller sådan? I ægte dilemmaer er begge dele enten dårligt eller godt. Det er det, der gør det svært og betyder, at mennesket i fortællingen bliver sat på en prøve og træder i karakter«, siger filminstruktør og underviser på Den Danske Filmskole Rumle Hammerich og nævner den amerikanske film 'The Insider' fra 1999.

'The Insider' handler om en tidligere ansat i tobaksindustrien, som vælger at whistleblowe om en række hemmelige forhold i virksomheden og dermed er medvirkende til at løfte sløret for, at cigaretter kan forvolde skade. Han handler ud fra sin moral, men det får den konsekvens, at han mister sit vante liv.



»Hvis du for eksempel tager ’The Insider’, mister whistlebloweren sin familie og er lige ved at begå selvmord. Så står der i rulleteksterne til sidst, at han fik et nogenlunde normalt liv som fysiklærer, men han har fandeme betalt meget«, siger Rumle Hammerich, som mener, at selv om Snowdens, Mannings og Assanges liv ligger langt fra den gennemsnitlige borgers, kan de fleste af os relatere til dem, fordi de repræsenterer noget alment.


»Det er et meget menneskeligt dilemma: Man har en moral, men man har også behov for at leve et liv. Hvis du lever efter din moral, må du dybest set opgive en del af dit liv«, siger han. Er Assange helt eller skurk?


Sætter man whistlebloweren ind i et ’helteskema’, er han den intellektuelle helt, der handler ud fra et idealistisk tankesæt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der er den klassiske actionhelt som Bruce Willis eller James Bond, som er den stærke, snarrådige mand, urhelten, som Odysseus og Achilleus, den udfarende mand, der drager ud i verden, stilles over for nogle udfordringer og tør nogle ting, og så kan man sige, at den heltekarakter, der er sådan nogle som whistleblowerne, det er den idealistiske, intellektuelle type«, siger lektor i Filmvidenskab på Københavns Universitet Peter Schepelern, som bakkes op af sociolog og foredragsholder Emilia van Hauen.



»Whistlebloweren er den moderne, anarkistiske helt. Det er forestillingen om, at man træder uden for magtsystemet og dermed er mere ægte, fordi man ene mand udfordrer hele hæren af kulturhistorie, samfundsnormer, lovgivning og magt. Vi elsker den historie i Danmark – det gør de også i USA. Den lille mand imod det store system«, siger hun.
En moderne helte

Når historierne om whistleblowerne drager os ind i biografens mørke eller mod scenens intime rum, skyldes det ifølge Emilia van Hauen også, at vi beundrer de her karakterer, fordi de trodser vores største frygt, når de begår sig på en måde, som i praksis fører til en grad af udstødelse.

»Det ligger dybt i os, at vi ikke overlever uden fællesskabet. Derfor opfører vi os på en måde, så vi ikke bliver smidt ud, men vi oplever stadig uretfærdighed. Og de, som så tør gå op imod systemet, bliver vores helte, fordi de gør det, vi andre ikke tør«, siger hun.

Men whistlebloweren er ikke nødvendigvis kun en helt. Ingen kan vide, hvilke konsekvenser det får i det lange løb, når tusindvis af hemmelighedsstemplede dokumenter pludselig florerer frit på nettet. Selv om intentionen ikke fejler noget, skal man være svært naiv for at tro, at sandheden ikke kan misbruges, mener Peter Schepelern.

Vi drages af historierne om whistleblowerne, fordi de på en meget tydelig måde sætter folk i et dilemma

Og så er der det gamle spørgsmål om, hvorvidt det overhovedet er muligt at gøre noget helt uden at have en personlig interesse i sagen.

»Det er et godt eksempel på en ny moderne helt, fordi de arbejder for sagen uden at gøre det i deres egen interesse – tilsyneladende i hvert fald. Det er klart, at med alle helte er der også en bagside. Er Julian Assange en helt, eller er der en egoistisk agenda? Er det også hans måde at tjene penge, blive berømt og komme i kanen med nogle piger på?«, siger Peter Scheperlern. Virkelighed eller fiktion

Tim Price er både instruktør og journalist, men han vælger at dissekere virkeligheden i dramaturgiens verden frem for i mediernes, fordi han mener, at virkeligheden af og til bliver mere sandfærdigt fortalt gennem fiktionen. »Nogle gange er den eneste måde at nå ind til sandheden gennem fiktion over virkeligheden«, siger han. Kunsten har altid ladet sig inspirere af virkeligheden, men nu er det måske mere aktuelt end nogen sinde før. Tim Price mener, at vi som borgere har adgang til så store mængder information i dag, at det kan være svært at finde rundt i det hele. Når han præsenterer en forestilling, har han sorteret informationsstrømmene og sat dem i system. Han har med andre ord ryddet op, før gæsterne kommer: »Man er måske ikke fuldstændig tro mod historien, men man er tro mod følelsen i historien, og på den måde tror jeg, at vi kan få en mening ud af det, der sker ude i virkeligheden«





Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Herhjemme er dramatikeren Christian Lollike en af dem, som i høj grad har bragt virkeligheden ind på scenen. Senest med stykket 'Manifest 2083', der handler om historien om massemorderen Breivik, som skød og dræbte i alt 77 personer i Norge, heriblandt 69 unge på øen Utøya. Og han er langt hen ad vejen enig med Tim Price: »Nogle gange må vi bruge virkeligheden for at forstå den fiktion, vi lever i. Det vil sige, at vi må bruge virkeligheden ikke bare som autencitetseffekt – ’based on a true story’ – men indse, at netop virkeligheden er fiktion. Det er vel også det, whistleblowere handler om. Man kan godt kalde whistlebloweren for den moderne helt i den forstand, at de demaskerer den virkelighed, vi lever i, og fortæller, at den ikke er, som vi tror«.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce