Udvalgt. 'Jagten' er nomineret til den største nordiske filmpris. Her ses hovedrolleindehaver Mads Mikkelsen.
Foto: Per Arnesen

Udvalgt. 'Jagten' er nomineret til den største nordiske filmpris. Her ses hovedrolleindehaver Mads Mikkelsen.

Film og tv

Vinterberg er igen nomineret til Nordisk Råds Filmpris

Succesfilmen 'Jagten' er med i opløbet om den store pris.

Film og tv

Nordisk Råds Filmpris har nomineret den danske film 'Jagten' som en af årets fem kandidater til at vinde prisen i 2013.

Dermed får instruktør Thomas Vinterbergs film, der for længst har høstet stor anmelder- og publikumssucces, yderligere opmærksomhed.

LÆS ANMELDELSE

Den er dog i hård konkurrence med fire andre nye nordiske film fra Finland, Island, Norge og Sverige om Nordens mest eftertragtede filmpris på 350.000 kr.

De øvrige nominerede film er 'Kerron Sinulle Kaiken' fra Finland, Djúpid af den islandske instruktør Baltasar Kormákur, den norske 'Som du ser meg' af Dag Johan Haugerud (instruktør) samt den svenske 'Äta Sova Dö', der er instrueret af Gabriela Pichler.

Oscar-materiale

Thomas Vinterberg har tidligere vundet Nordisk Råds Filmpris, nemlig i 2010 for den barske filmatisering af romanen 'Submarino'.

LÆS ARTIKEL

Den danske filmbranche og Filminstituttet har i øvrigt allerede 'shortlistet' 'Jagten' til dysten om at blive Danmarks bidrag i Oscar-kategorien 'Bedste ikke engelsksprogede film' ligesom den fik stor opmærksomhed i Cannes, hvor Mads Mikkelsen vandt prisen for bedste mandlige hovedrolle for sin indsats som den mandlige pædagog, der anklages for pædofili.

670.000 danskere har løst biografbilletter til filmen.

LÆS ARTIKEL

Nordisk Råds Filmpris gives til en film, der »udmærker sig ved at være forankret i den nordiske kultur og være af høj kunstnerisk kvalitet. Den skal derudover udmærke sig i kraft af sin originalitet og formå at forædle filmkunstens mange elementer i et overbevisende og integreret værk«.

Fælles kriterium for alle nominerede er desuden, at de har haft national biografpremiere i perioden 1. september 2012 til 31. august 2013.

Vinderen offentliggøres 30 oktober ved prisfesten i Oslos opera.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce