#1. Kim Fupz Aakeson, 29 manuskripter: »Det var nærmest sådan en vits, der kørte: at Anders Thomas skrev den ene halvdel af filmene, og jeg skrev den anden halvdel«.
Foto: MIRIAM DALSGAARD

#1. Kim Fupz Aakeson, 29 manuskripter: »Det var nærmest sådan en vits, der kørte: at Anders Thomas skrev den ene halvdel af filmene, og jeg skrev den anden halvdel«.

Film og tv

Danske film bliver skrevet af - få - mænd

Mandlige manuskriptforfattere dominerer i toppen af dansk film, viser Politikens undersøgelse.

Film og tv

Langt de fleste af de danske film, der har haft premiere siden 2002, er skrevet af mænd. I en gennemgang af Det Danske Filminstituts støtte til spillefilm fra 2002 til 2012, som Politiken Research har foretaget, er tendensen tydelig: De mandlige manuskriptforfattere er i rungende overtal.

På de øverste 20 pladser er kun to kvindelige manuskriptforfattere repræsenteret.

Listen domineres især af to navne:

Kim Fupz Aakeson (bl.a. ’Den eneste ene’ og ’Lad de små børn ...’), der i løbet af undersøgelsens periode har været forfatter eller medforfatter til hele 29 film, og Anders Thomas Jensen (bl.a. ’Hævnen’ og den aktuelle ’Alle for to’), som tegner sig for 27 film.

På en måde har vi fået lov at boltre os lidt for længe

De blev for alvor etableret som konger af manuskriptforfatterhitlisten efter succeser som ’Den eneste ene’ (1999) og ’Blinkende lygter’ (2000), og siden har de ligget lunt i toppen.

LÆS ARTIKEL

»På en måde har vi fået lov at boltre os lidt for længe«, siger Kim Fupz Aakeson.

»Men det er lidt, ligesom når man caster skuespillere. Man vil gerne have dem, man ved kan levere. Men det har da været irriterende at få den stukket i hovedet: »Åh, endnu en film fra ham«. Det var nærmest sådan en vits, der kørte: at Anders Thomas skrev den ene halvdel af filmene, og jeg skrev den anden halvdel«.

Nye navne
Men det er nu ikke noget særsyn, at få manuskriptforfattere præger dansk film, påpeger filmlektor Peter Schepelern fra Københavns Universitet.

»I 1930’erne og 1940’erne var langt over halvdelen af filmene skrevet af de samme seks personer. Dem, der har succes, vil altid sætte dagsordenen«.

Han mener dog ikke, at det præger tonen i dansk film, at Anders Thomas Jensen og Kim Fupz Aakeson har sat sig tungt på toppen, for de senere år er der kommet nye navne til – som Tobias Lindholm og Rasmus Heisterberg.

LÆS INTERVIEW

Og der bliver også lavet andet end »intense kammerspil, der går følsomt tæt på karaktererne«, som ifølge Schepelern er Fupz’ kendemærke, og »drengerøvsfilm«, som han kalder Anders Thomas Jensen-film som ’I Kina spiser de hunde’, ’Rembrandt’ og ’Solkongen’.

Mænd der skildrer kvinder
Men det er problematisk, at filmbranchen trods alt er så konservativ, at den favoriserer de garvede manuskriptforfattere, mener han.

»For på den ene side er der altid brug for nye, overrumplende ideer fra den eksperimenterende begynder. Men det er hele tiden en balance, for vi kan ikke leve af små mærkelige drivhusvækster, som nogle få kigger på, men må også have et publikum, der holder filmindustriens hjul i gang«, siger Peter Schepelern.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Synes du, det er et problem, at der er så få kvindelige manuskriptforfattere?

»Ens køn er jo ikke en kvalifikation. Forestillingen om, at mænd ikke kan skrive noget dækkende om, hvordan det er at være kvinde, og skabe troværdige kvindeskikkelser, tror jeg ikke er rigtig. Var Herman Bang ikke en storartet skildrer af kvinder? Og kunne Selma Lagerlöf ikke skildre mænd?«.

Mette Heeno, der blandt andet har skrevet manuskript til filmene ’Nynne’ og ’Lærkevej’, ligger nr. 4 på listen med 17 film og er dermed den øverst placerede kvinde. Men hun ser ikke noget problem i, at kønsfordelingen er så skæv.

LÆS ANMELDELSE

»Hvis du kigger på de film, der bliver lavet, synes jeg ikke, man umiddelbart kan se, om de er skrevet af en mand eller en kvinde. Der er nogle film, der er meget maskuline, men som viser sig at være skrevet af en kvinde – som f.eks. Per Flys ’Bænken’, ’Drabet’ og ’Arven’. Hans faste samarbejdspartner er jo en kvinde. Og nogle af de film, jeg har skrevet, er meget feminine, men instrueret af mænd«.



Nej til kønskvotering

Hvis man vil frem i branchen som manuskriptforfatter, må man have nogle gode historier og selv sørge for at sælge dem – i stedet for at vente på, at nogen skal kontakte en, siger Mette Heeno. Kønskvotering er ikke løsningen, mener hun.

JONATAN SPANG Det tror Mette Damgaard, rektor for Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft, heller ikke på. »Optimalt vil man have en fordeling på 50/50 på alle niveauer, men sådan fungerer kunst jo ikke. Men man skal have fokus på det. Ligesom man skal have fokus på, at man skal have flere forfattere«, siger hun. »Hvorfor er der så mange, der kun laver én film? Hvorfor er det svært at fastholde folk i forfatterrollen? Det at være manuskriptforfatter på film er jo en usikker proces, og der er nok mange, der i stedet går til tv, fordi tv-serierne er sikrere for levebrødet. Og så kræver det øvelse at blive en dygtig forfatter. Man skal have nogle kilometer i benene, og det er nok en af grundene til, at man vender sig mod dem, der har erfaring«.





Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



På Den Danske Filmskole ser rektor Poul Nesgaard gerne, at statistikken ændrer sig, så der kommer flere, nyere navne – også kvinder – med.

»Det er noget, der tager tid, men vi lægger f.eks. ekstrem vægt på at få kvinder ind i vores optageudvalg, for at det blik, som vi andre selvfølgelig også kan have med vores kvindelige sider, bliver helt konkret. Med den udvikling, der er inden for tv-drama, tror jeg, vi vil opleve en meget stærk repræsentation af kvinder i fremtiden«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden