Fortrængning. I 'Blodets bånd' indser 16-børns faren Svend Åge Hansen langsomt nogle af de konsekvenser, hans alkoholisme har.
Foto: Foto fra filmen

Fortrængning. I 'Blodets bånd' indser 16-børns faren Svend Åge Hansen langsomt nogle af de konsekvenser, hans alkoholisme har.

Film og tv

Medfølende dansk familiedokumentar viser alkoholismens konsekvenser

'Blodets bånd' fortæller den groteske historie om Svend Åge Hansen og hans 16 børn.

Film og tv

Om aftenen 13. februar 2008 var familien Hansen i Hadsund samlet omkring sofabordet.

Lidt ude på sidelinjen sad moren med en krydsogtværs. Omkring det tilsyneladende altid naturlige midtpunkt, faren Svend Åge Hansen, sad nogle af hans næsten voksne børn.

Bordet var dækket til aftenhygge. Øldåser, askebægre og også Svend Åge Hansens ekstra stof ved netop denne her lejlighed: kokain. Mens der blev sludret, drukket og røget, sniffede familiefaren sig en bane.

Ven af familien Aftenen forevigedes af Pernille Bervald Jørgensen, der også er fra Hadsund og har kendt Svend Åge Hansen og hans familie hele sit liv. Svend Åge Hansen arbejdede hos hendes far, da hun var barn. Den aften i 2008 var hun i gang med at lave en opgave til sit studie på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og havde sit kamera med under besøget hos familien Hansen. LÆS OGSÅNu er den få år gamle scene en lille del af Pernille Bervald Jørgensens og Christian Sønderby Jepsens dokumentarfilm 'Blodets bånd', der i forlængelse af sin præcise titel og bedre end mange ord viser, hvor omsiggribende sygdommen alkoholisme og andre alvorlige afhængighedssygdomme er.

I scenen fra 13. februar 2008 bliver der både drukket og sniffet ved sofabordet af faren, uden at hans store børn tager så kraftigt verbalt afstand fra ham, som man måske kunne forvente sig i situationen, hvis man er fra en familie uden misbrugsproblemer.

’Blodets bånd' er indirekte én spillefilmslang illustration af alkoholismens konsekvenser



Svend Åge Hansens børn fra hans seneste, mangeårige ægteskab har set ham fuld gennem hele deres liv og er vant til hans adfærd.

Uanset hvad far og mor gør, har børn bånd til deres forældre.

Dagligstuens svigt
Gennem debutanten Bervald Jørgensens og den mere etablerede Sønderby Jepsens film kan man både fysisk og mentalt nærmest mærke, hvad der må foregå i den dagligstue i 2008 af afmagt, loyalitet, fortrængninger, undren, svigt, længsel efter forældrekærlighed og en helt grundlæggende, uformuleret utryghed.

Noget lignende foregår i mildere eller værre grad i tusinder af danske hjem.

Uden at vifte med bannere er 'Blodets bånd' indirekte én spillefilmslang illustration af alkoholismens konsekvenser for alle i en stor familie, hvor børnene er de uskyldige, og hvor misbrugeren først i en høj alder og efter at være blevet konfronteret med bunker af kommunale sagsakter og sin familie begynder at indse sit problems rækkevidde.

I tidligere film har Christian Sønderby Jepsen også fortalt grotesk hjerteskærende personfortællinger. 'Side om side' fra 2009 var hans fascinerende fortælling om et usædvanlig stoisk fjendskab mellem naboer.

Gennembruddet 'Testamentet' fra 2011 var en vild og sørgelig fortælling om en arvestrid i en familie, hvor traumer udgjorde hovedparten af arvegodset.

Som han har gjort det før, beretter han også i 'Blodets bånd' med uomtvisteligt talent for den vanskelige kunst at afbalancere det chokerende og det eftertænksomme.

Den karismatiske alkoholiker

I Svend Åge Hansen har han en karismatisk udseende, ganske åbenhjertigt snakkende og ekstremt generøs hovedperson med en livshistorie, der er usædvanlig nok til at give det altid sørgelige tema alkoholisme dramatisk schwung ud over sædvane.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad den tragikomiske britiske instruktør Mike Leigh kunne fortælle om familieliv i sin Guldpalme-vindende fiktionsklassiker 'Hemmeligheder og løgne' i 1996, er her i filmen fra Hadsund ganget med ti. I 'Blodets bånd' er det virkelighed uden happy end, men filmen bæres alligevel ved hjælp af Pernille Bervald Jørgensens arkivbilleder, børnenes ærlighed og instruktørernes menneskelige forståelse af en uudtalt medfølelse.

LÆS OGSÅ Seksten børn har Svend Åge Hansen. De otte ældste fik han på skrømt, da han som ung rejste rundt med et tivoli. De fire derefter er fra hans første ægteskab. Den ene søn fra hans andet ægteskab har droppet familien. Det er to døtre og en søn fra det andet ægteskab, der giver misbrugerbørn uden ressourcer stemme i 'Blodets bånd' og også på hver sin måde får vist og fortalt os, at de ikke brød sig om at blive tvangsfjernet i nogle af deres teenageår. Selv om deres forældres hjem var, som det var med en afhængig far og en stiltiende, tavs mor, der ikke drak, sommetider fik bank og selv siger i filmen, at krydsord, strikketøj og læsestof var hendes virkelighedsflugt. Indtil hun blev skilt fra Svend Åge Hansen.







'Blodets bånd' er en velfortalt film om mennesker, der skulle have haft hjælp.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce