Få de vigtigste historier direkte i din indbakkeLæs mere

Efter en årrække, hvor Vinterberg flittigt har præsenteret den ene film efter den anden af noget svingende kvalitet, er ’Jagten’ i høj grad en film, der markerer en tilbagevenden for instruktøren.
Foto: LARS JUST (arkiv)

Efter en årrække, hvor Vinterberg flittigt har præsenteret den ene film efter den anden af noget svingende kvalitet, er ’Jagten’ i høj grad en film, der markerer en tilbagevenden for instruktøren.

Film og tv

Portræt: Sejr til dansk films comeback kid

Det er første gang nogensinde, at en instruktør vinder Nordisk Råds Filmpris to gange.

Film og tv

’Jagten’ var på forhånd udråbt som oplagt vinder af Nordisk Råds Filmpris, så overraskelsen var ikke så stor endda, da manuskriptforfatteren Tobias Lindholm gik på scenen på Vinterbergs vegne i Oslos operahus for at modtage endnu en pris til den i forvejen rigt dekorerede film.

Men prisen er ikke mindre fortjent af den grund. Med Nordisk Råds Filmpris i bagagen begynder man næsten at turde tro på, at Thomas Vinterbergs publikums- og kritikersucces ’Jagten’ kan gå hele vejen til Oscaruddelingens røde løber foran Dolby Theatre i Hollywood.

LÆS ARTIKEL

Hvad er det, der gør ’Jagten’ til favorit i det nordiske felt? Der er flere grunde.

En næsten bibelsk fortælling
For det første har den en universel, næsten bibelsk enkel historie om en mand, der bliver anklaget for noget, han ikke har gjort. Et fortællemæssigt greb, der næsten altid vækker stærk tilskueridentifikation og et greb, mesterinstruktøren Alfred Hitchcock også brugte flittigt i mange af sine film. Tilmed er forbrydelsen – et seksuelt overgreb på et mindre barn – så forfærdelig, at det kan få det til at gyse hos enhver.

Dertil kommer, at filmen takket være Tobias Lindholms gode manuskript er fortalt på en måde, hvor man som tilskuer både forstår de, der fremsætter anklagerne og den, der bliver anklaget, og konstant spilles ud mellem de to parter i sagen, hvorved handlingen antager en næsten thriller-lignende suspense, samtidig med at den derved må siges at behandle et ofte voldsomt sort-hvidt emne med nuancer og seriøsitet.

For bare at nævne et par af filmens konkurrenter i opløbet, så er svenske ’Spise Sove Dø’ og islandske ’Dybet’ begge langt mere lokalt forankrede i deres nationalt specifikke fortællinger, mens ’Jagten’ både har en al-tidig tyngde og en moderne aktualitet, der i kombination løfter den over de øvrige fire film i opløbet.

Hans stjerne er aldrig dalet i udlandet

Én ting er dog selve filmen, noget andet er Thomas Vinterberg selv. Efter en årrække, hvor han flittigt har præsenteret den ene film efter den anden af noget svingende kvalitet, er ’Jagten’ i høj grad en film, der markerer en tilbagevenden for den stjerneinstruktør, der oplyste den danske filmhimmel med en sjælden kraft med gennembrudsfilmen ’Festen’ i 1998.

Mens vi i Danmark muligvis bærer nag over de mellemliggende og ofte skuffende film, er hans stjerne aldrig dalet i udlandet, hvor de stadig husker og ser ’The Celebration’, som ’Festen’ internationalt blev kaldt. Hans status som dansk films comeback kid gør en god baghistorie, som ikke skal undervurderes i prissammenhæng.

Også tematisk er ’Jagten’ en tilbagevenden til ’Festen’, hvor der også optrådte et – dog mindre åbent – spørgsmål om pædofili. I festen var overgrebsmanden (Henning Moritzen) ubetvivlig og ondsindet monstrøs, Ulrich Thomsen var barndommens offer der afslørede alt, og Thomas Bo Larsen hans lillebror, der chokeret gik til angreb på faderen efter afsløringen.

mmmm I ’Jagten’ spiller Thomas Bo Larsen den, der fremsætter anklagerne – de uretmæssige – mod Mads Mikkelsens blide børnehavepædagog, Lucas.

Men der er ingen egentlige onde i filmen; i modsætning til i ’Festen’ er det selve heksejagten, hysteriet og hadet, der er filmens skurk, og ikke selve pædofilien, og det gør faktisk filmen så meget desto stærkere og moden i sine betragtninger.

Man kunne have troet, at Vinterberg kunne spænde ben for sig selv, idet han én gang tidligere har vundet Nordisk Råds Filmpris, nemlig i 2010 for filmen ’Submarino’, som Tobias Lindholm også skrev manuskript til.

Men netop af de ovenstående grunde er ’Jagten’ den helt rigtige film at belønne – og den helt rigtige instruktør.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce