Filmgæt. Den er måske ikke et stensikkert hit, men Pernille Fischer Christensen 'En du elsker' kunne godt gå hen at blive en publikumssucces næste år, vurderer iByen-redaktionen. Vi får se.

Filmgæt. Den er måske ikke et stensikkert hit, men Pernille Fischer Christensen 'En du elsker' kunne godt gå hen at blive en publikumssucces næste år, vurderer iByen-redaktionen. Vi får se.

Film og tv

Ibyen spår: Her er næste års danske biografhits

21 danske spillefilm kommer i biograferne næste år. Ibyen vurderer potentialet ved billetlugen.

Film og tv

21 danske spillefilm er foreløbig blevet premieresat i 2014.

Kommer næste filmår nogenlunde til at forløbe som året 2013, kan fem danske film havne på Top 10 over de største biografsuccesser.

Ibyen giver et bud på, hvilke danske film, der bliver de mest sete næste år.

DE SIKRE

Fasandræberne Den første Jussi Adler Olsen-filmatisering, 'Kvinden i buret', er pr. 13. november set af 668.556 biografgængere.

ANMELDELSE

Forventeligt, når bøgerne er blevet så store bestsellere, at de er udgivet i 40 lande. Det skulle derfor være mærkeligt, hvis ikke også den anden film i rækken, 'Fasandræberne', har samme potentiale. Både Kvinden i buret og Fasandræberne er instrueret af Mikkel Nørgaard, der også instruerede mega-successen 'Klovn'.
Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares og Søren Pilmark er endnu engang på plakaten. Det samme er blandt andre Pilou Asbæk, David Dencik og Johanne Louise Schmidt.

LÆS ARTIKEL

Premiere 30. oktober 2014

En Chance Til

Susanne Bier ('Hævnen' 449.177 solgte billetter og 'Den skaldede frisør' 644.729 solgte billetter) giver sig selv En Chance Til for at være kvinden bag årets filmhit. Hun har allieret sig med den spirende verdensstjerne Nicolai Coster Waldau samt et nyfødt drengebarn, og det lyder ikke som en helt dårlig kombination.
Susanne Bier har af Det Danske Filminstitut modtaget næsten ni millioner kroner i produktionsstøtte til filmen. Manuskript er vanen tro skrevet af Anders Thomas Jensen.
En Chance Til er ifølge producenten Zentropa »et rystende og rørende drama om, hvor let vi mister grebet om retfærdighed, når vi konfronteres med det utænkelige… og vores liv som vi kender det, hænger i en tynd tråd«.

Premiere 4. september 2014

Klassefesten 2

Danskerne er vilde med folkekomedier, hvor hovedpersonerne opfører sig dumt og pinligt. Det kunne man konstatere med både 'Klovn' og med Niels Nørløv Hansens spillefilmsdebut, 'Klassefesten', som i 2011 trak 517.799 danskere i biograferne.

ANMELDELSE

Nu samles de tre selvsamme hovedpersoner spillet af Anders W. Berthelsen, Troels Lyby og Nicolaj Kopernikus igen til et polterabend, der ender med en begravelse. Hangover-serien har ikke levet forgæves.

Klassefesten 2 giver spillefilmsdebut til instruktør Mikkel Serup, der har stået bag en lang række afsnit af tv-serierne Forbrydelsen, Maj & Charlie og Dolph & Venner.

Premiere 6. februar.

Skammerens Datter

Lene Kaaberbøls romanserie om Skammerens Datter er kommet i fire bind og udgivet i blandt andet USA og Japan. 50.000 har indtil videre set forestilingen der lige nu kører på Østre Gasværk og på grund af succesen er forlænget med 27 spilledage. Ca 100.000 forventes at have set den, når den slutter i februar.

Det skulle med andre ord være meget underligt, hvis ikke filmversionen af Skammerens Datter også bliver et hit.

LÆS ARTIKEL

Instruktøren Kenneth Kainz (’Rene Hjerter’, ’Parterapi’ og ’Otto er et Næsehorn’) har fået ansvaret for at filmatisere første bind af serien.

Premiere 2. oktober 2014

Far til fire vender tilbage

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De 5 foregående film blev set af hhv. 511.258, 334.013, 392.472, 430.417 og 416.940 biografgæster. Det skulle være mærkeligt om ikke også 6. omgang Far til fire kommer i Top 10. Også selv om hele holdet er blevet skiftet ud. Ny instruktør er Giacomo Campeotto (til højre) som tidligere har stået bag Tempelriddernes Skat I og II.

Premiere 6. februar 2014

BOBLERE

Kapgang

Niels Arden Oplev er efter de to internationale film ’Mænd der hader kvinder’ og ’Dead Man Down’ tilbage i Danmark med 'Kapgang'. Sidst instruktøren befandt sig her, resulterede det i 407.800 solgte billetter til ’Drømmen’ og 312.190 solgte billetter til ’To Verdener’. 'Kapgang' er filmatiseringen af skuespilleren Morten Kirkskovs selvbiografiske roman med samme titel. Bogen har Erling Jepsensk potentiale, og filmatiseringen kunne godt blive et hit i Drømmen-størrelse.

Premiere 27. februar 2014

En du elsker

Pernille Fischer Christensen ('En soap': 29.052 solgte billetter, 'Dansen' 10.057 solgte billetter og 'En familie' 128.488 solgte billetter) kan få sit folkelige gennembrud med filmen ’En du elsker’.

På rollelisten er Mikael Persbrandt, Trine Dyrholm og Birgitte Hjort Sørensen.

Den svenske filmstjerne spiller en international sangstjerne, der bor i Los Angeles men under en indspilning i Danmark møder sin datter og sit barnebarn og stilles overfor et stort valg.

Pernille Fischer Christensen er en instruktør, danskerne er ved at lægge mærke til. Hun så med den lige som hendes øvrige film godt anmeldte ’En Familie’ ud som en, der kunne nappe Susanne Biers succes i haserne.

ANMELDELSE

’En du elsker’ virker med sin både nære enkle historie og sit internationale vingesus et bud på en endnu større succes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Premiere 17. april 2014

MR. BOX OFFICE POISON

Instruktøren Simon Stahos kommende film 'Miraklet' bliver at dømme efter biograftallene for hans seneste fem film (249-3.705 solgte billetter absolut ikke noget hit, hvorfor branchen selv kalder ham 'Mr Box Office Poison'. Men hvem ved? Historien om Jakob (Ulrich Thomsen) der efter 25 år vender tilbage og møder sit livs kærlighed Sonja Richter, der nu er gift med byens præst (Peter Plaugborg) lugter måske lidt af noget Susanne Biersk. Også fordi den ikke - som den oprindeligt var tænkt - bliver en musical.

Premiere 22. maj 2014.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden