Film. 'Ai Weiwei The Fake Case' er instrueret af danske Andreas Johnsen.
Foto: LENNART PREISS / AP (arkiv)/AP

Film. 'Ai Weiwei The Fake Case' er instrueret af danske Andreas Johnsen.

Film og tv

Dansker er snublende tæt på at vinde dokumentarfilmenes svar på en Oscar

Andreas Johnsens Weiwei-film dyster om 1. prisen ved IDFA i Amsterdam i aften.

Film og tv

Først var der 16 film.

Nu er feltet snævret ind til tre film.

Og en af de tre film, som i aften kan vinde prisen som bedste dokumentar i spillefilmslængde på verdens største dokumentarfilmfestival IDFA i Amsterdam, er dansk.

Nemlig Andreas Johnsens 'Ai Weiwei The Fake Case', der fik verdenspremiere tidligere denne måned på CPH:DOX og - som titlen antyder - handler om den kontroversielle, kinesiske kunstner og systemkritiker Ai Weiwei.

'Ai Weiwei The Fake Case' er i festivalens hovedkonkurrence, IDFA Competition for Feature-Length Documentary, oppe mod to andrte film, tyske 'Song from the Forest' og hollandske 'Ne Me Quitte Pas'.

Fulgte WeiWei i fire år
Andreas Johnsen er autodidakt filmskaber. Han har tidligere blandt andet instrueret 'Natasja', om den afdøde danske sangerinde Natasja Saad, 'Kidd Life' om den danske rapper Kidd og 'Murder om abortlovgivningen i Nicaragua.

I sin nye dokumentarfilm skildrer han Ai Weiwei, der efter 81 dages isolation i i et kinesisk fængsel løslades, men underlægges massive restriktioner af den kinesiske stat. Staten anklager ham for skattesnyd i millionklassen, og Ai Weiwei kalder sagen for 'The Fake Case' på grund af de åbenlyst falske anklager.

Den danske instruktør fulgte i en periode over fire år Ai Weiwei på arbejde, i sit hjem og rundt i offentligheden i den udstrækning,det overhovedet har været muligt for kunstneren at agere i det offentlige rum i Kina.

Ud af det er kommet en film, som altså nu er med i dysten om at løbe med dokumentarbranchens vigtigste pris. Hvis Andreas Johnsen vinder, følger der følger 12.500 euro med prisen, svarende til godt 90.000 danske kroner.

Det største i karrieren
»Hvis jeg har noget, der er en karriere, er førsteprisen på IDFA det største, der kan ske for min karriere«, udtalte den danske instruktør tidligere på ugen til DR.

Nu spidser det til, og i aften klokken 20.00 vil Andreas Johnsen, naturligvis, være til stede i Amsterdam, hvor dokumentarprisen uddeles.

»Jeg vil kunne lave de film, jeg har lyst til et par år ud i fremtiden uden at skulle bekymre mig om problemer med at finansiere filmene«, siger den 39-årige instruktør om udsigten til at være i spil til førsteprisen på dokumentarfestivalen, der i branchen bedst kan sammenlignes med en Oscar eller Guldpalmen i Cannes.

Herhjemme kommer 'Ai Weiwei The Fake Case' op i biograferne fra i morgen, lørdag 30. november.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce