Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Verdenspremiere. Ai Weiweis nyeste dokumentarfilm får premiere på CPH:DOX i dag.
Foto: LENNART PREISS / AP (arkiv)/AP

Verdenspremiere. Ai Weiweis nyeste dokumentarfilm får premiere på CPH:DOX i dag.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ai Weiwei: Kinesiske film bliver ødelagt af censur

Kommunistpartiet har indført så megen censur og kontrol med kinesiske film, at det er ved at ødelægge branchen.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Censuren i Kina er nu så omfattende, at den kinesiske filmindustri er ved at blive ødelagt. Tydeligst når det gælder dokumentarfilm.

»Det er blevet ekstremt svært at lave dokumentarer i dag«, siger Ai Weiwei, der er en af Kinas mest berømte kunstnere, som også hvert år står bag flere dokumentarfilm.

Den seneste, ’Stay Home’, om hiv-smitte i Kina, har verdenspremiere på filmfestivalen CPH:DOX, der åbner i dag.

Grænser til det komiske I Kina er censur og kontrol vokset i det seneste år, hvor etpartistaten har fået nye ledere.

»Det bliver værre«, mener Ai Weiwei. Selv om dokumentarfilm i dag stort set kun bliver vist i private og små forsamlinger, bliver der slået ned på det. Også når instruktører forsøger at lave filmene eller underviser i genren, risikerer man at blive taget af politiet, siger han:

»Det begrænser folk, som bliver forhindrede i at dokumentere en del af historien«.

Der er ingen gode kinesiske instruktører - eller de har i hvert fald mistet modet

Instruktøren Wang Jiuliang, der har lavet flere kritiske dokumentarer, er enig. »Filmmiljøet bliver værre, fordi censuren bliver stærkere«, siger Wang.

Men det gælder ikke kun dokumentarfilm. I sidste uge langede den kendte instruktør Feng Xiaogang ud efter den kinesiske censur i et interview med Hollywood Reporter.

Den er en bremseklods for industrien, mener Feng, der nogle gange »nærmest har lyst til at grine«, når han får instrukser fra censorerne.

Kan blive anholdt igen

Den stærke kontrol har korrumperet branchen, mener Ai Weiwei.

»Der er ingen gode kinesiske instruktører – eller de har i hvert fald mistet modet. Så de er begyndt at lave mærkelige film som for eksempel historiske dramaer om det gamle Kina eller kærlighedsfilm fyldt med tåbelige vittigheder«, siger han.

Ai Weiwei er selv flere gange blevet chikaneret og anholdt af myndighederne. For eksempel i 2011, da han forsvandt i 81 dage.

Det har den danske instruktør Andreas Johnsen lavet dokumentarfilmen ’The Fake Case’ om. Filmen er åbningsfilm på CPH:DOX.

LÆS OGSÅ

Men tror Weiwei, at kineserne nogensinde får den danske film at se?

»Aldrig«, siger han.

Ai Weiwei ved også, at han kan blive anholdt igen. Men det er ikke vigtigt.

»Min egen sag er ligegyldig. Jeg kan forsvinde og aldrig blive hørt fra igen. Min hævn er at lave støj, inden jeg forsvinder. Og det kan ske, hvornår det skal være«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden