Forbudt. Rumænien har som det eneste land i Europa forbudt 'Nymphomaniac Vol. II', som er en længere udgave af den version af filmen, der i øjeblikket kan ses i biograferne. - Foto:
Foto: Zentropa

Forbudt. Rumænien har som det eneste land i Europa forbudt 'Nymphomaniac Vol. II', som er en længere udgave af den version af filmen, der i øjeblikket kan ses i biograferne. - Foto:

Film og tv

Rumænien forbyder Lars von Trier-film

Myndighederne i Rumænien forbyder offentlige visninger af Lars von Triers film 'Nymphomaniac Vol. II'.

Film og tv

Rumænske filmelskere får ikke lejlighed til at se den danske instruktør Lars von Triers seneste værk i den lokale biograf.

Myndighederne har nemlig besluttet at forbyde filmen 'Nymphomaniac II'.

Oplysningerne kommer fra Antoine Bagnaninchi, direktør for selskabet Independenta Film, der ellers skulle stå for filmens salg til de rumænske biografer.

Direktøren siger til det tyske nyhedsbureau dpa, at censurmyndighederne i Bukarest, Rumæniens hovedstad, ikke har givet nogen begrundelse for, at rumænerne ikke må se Triers film om nymfomanen.

Filmdirektør vil klage

Men filmdirektøren siger, at hans selskab vil klage over denne »censurhandling«.

Rumænien er det eneste land i Europa, der har forbudt 'Nymphomaniac'. I modsætning til Danmark bliver filmen i Rumænien vist som som to film, og det er anden del af denne, som bliver forbudt.

Første del af filmen kører nu i biograferne i Rumænien.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce