Mangfoldighed. Som ansvarlig for indkøb af dokumentarfilm til DR forsøger redaktør Mette Hoffmann Meyer at tilbyde seerne diversitet inden for området.
Foto: Katinka Hustad

Mangfoldighed. Som ansvarlig for indkøb af dokumentarfilm til DR forsøger redaktør Mette Hoffmann Meyer at tilbyde seerne diversitet inden for området.

Film og tv

Dokumentarredaktør: Jeg vil gerne forstå verden lidt bedre

Mette Hoffmann Meyer opfandt 'Dokumania'. Snart modtager hun fornem pris.

Film og tv

Emnet kan i princippet være alt mellem himmel og jord, men er ofte aktuelt, når DR 2 hver tirsdag aften klokken 21 viser dokumentarfilm under overskriften ’Dokumania’.

Konceptet er opfundet af Mette Hoffmann Meyer, der er redaktør for indkøb af al fakta og dokumentar til DR’s kanaler og også investerer DR-penge i dokumentarfilm af såvel dansk som international oprindelse.

29. april modtager Mette Hoffmann Meyer en hæderspris i Toronto for sin indsats på dokumentarområdet. Det sker under byens årligt tilbagevendende festival Hot Docs, som er en af de vigtigste begivenheder inden for den branche.

Hun får den såkaldt Doc Mogul Award 2014 for i løbet af sin karriere at have ydet »et væsentligt bidrag til den kreative vitalitet inden for dokumentarfilm-genren – både i hjemlandet og i udlandet«. Prisen er tidligere blevet givet til redaktører for dokumentarområdet på BBC og HBO, og det er første gang, et så lille land får den.

LÆS OGSÅ

To af projekterne, som har gjort Mette Hoffmann Meyers navn internationalt kendt i dokumentarfilmsbranchen, er ’Why Democracy?’ og ’Why Poverty?’, som de hed på udenlandsk, da de fandt sted i henholdsvis 2008 og 2012. De var sat i gang af og executive produceret af den danske redaktør sammen med BBC-redaktøren Nick Fraser. ’Hvorfor fattigdom?’ fra 2012 blev sendt af flere end 70 tv-stationer i 180 lande og nåede dermed ud til cirka en halv milliard seere.

Begge projekter havde overskrifter, der sluttede med spørgsmålstegn og dermed var helt i overensstemmelse med det, der driver Mette Hoffmann Meyer mere end noget andet. Nemlig en stadig undren, siger hun:

Det er jo det, at man kan være uenig, der er så spændende i mit job

»Jeg er meget nysgerrig. Det har drevet det meste af det, jeg har lavet. Jeg spørger altid: Hvorfor? Og jeg vil gerne prøve at forstå lidt af verden. Det kan være at forstå en nabo, men det kan også være at forstå nogle af de større perspektiver. Den nysgerrighed har jeg altid haft, tror jeg«.

På besøg i Frøstrup
Da Mette Hoffmann Meyer var 11 år, døde hendes far i en trafikulykke. Han kørte ind i et tog på en ubevogtet jernbaneoverskæring.

Før den dag voksede hun op på en gård i landsbyen Tebbestrup ved Randers med fem storebrødre:

»Min far var direktør på Thor Bryggerierne. På gården havde vi køer og grise, men især heste. Vi havde også en rideskole. Det var ikke fine heste, men heste, som man nu havde dem i Jylland. Jeg voksede nærmest op på en hest«.



Hendes fars død betød, at gården, rideskolen, alt blev solgt. De tre ældste drenge flyttede hjemmefra. Mette Hoffmann Meyer flyttede med sine to yngste brødre og sin mor i lejlighed i Randers, hvor hun delte værelse med sin mor. Fattige var de ikke, siger hun:

»Men det var på alle måder en stor forandring, også socialt. Da jeg var 14, var jeg på besøg i Frøstruplejren med en veninde om sommeren. Der kunne jeg lide at være, så jeg flyttede i kollektiv i Frøstrup. Alene. Jeg tog bussen til skolen i Thisted, hvor jeg gjorde 3. real færdig og også begyndte på hf. For at tjene penge var jeg med til at arrangere rockkoncerter i Thisted«. Et godt råd fra Gasolin’


Et af de bands, som kom til Thisted, var Gasolin’. Og Mette Hoffmann Meyer husker det, som om det var Franz Beckerlee, der sagde til hende, at hun da ikke skulle blive i Nordjylland. Hun flyttede til Christianshavn og senere ind til Gammel Mønt midt i byen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Via kontakter i musikbranchen blev hun booker og senere indehaver af musikbureauet PDH. Imens læste hun til civiløkonom om aftenen. Efter at hun en overgang havde ledet koncertstedet Alexandra i det gamle Montmartre, fik hun job på tegnefilmen ’Valhalla’ og blev senere controller på Nordisk Film Broadcast, som i 1988 blev storleverandør til det nystartede TV 2.

Fire år senere blev hun tilbudt job på tv-kanalen, hvor hun var til 2007 og blandt andet etablerede ’Hot Docs’. Herefter kom hun til DR, hvor hun startede ’Dokumania’. Fra Pussy Riot til Putin

Når DR ugentligt viser ’Dokumania’ på DR 2, ses filmene i gennemsnit af 4-5 procent af seerne. Og ofte med et overtal af unge. Dertil kommer, at flere og flere finder vej til programmerne på dr.dk. Indimellem er seertallet til DR’s dokumentarfilm dog betydeligt højere, hvis en film sætter en politisk eller social dagsorden i Danmark.

Det er dog ikke kun i ’Dokumania’, at Mette Hoffmann Meyer og kollegerne har mulighed for at vise dokumentarer. Hun er ansvarlig for indkøb af omkring 2.000 titler årligt, og en del af dem vises på andre kanaler end DR 2. »Jeg er så heldig at arbejde tæt sammen med en del unge, der også er vilde med dokumentar. Vi er mange stemmer, og det giver forhåbentlig diversitet og mangfoldighed i de dokumentarfilm, vi viser. Det er jo det, at man kan være uenig, der er så spændende i mit job. At der er en fornuftig dialog og underlæggende dokumentation. At folk bliver hørt«.

Det at arbejde med lokale instruktører er fantastisk. Filmen får en særlig autenticitet og nærhed, og der kan ikke snydes.



Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Mette Hoffmann Meyer er ofte den første til at støtte væsentlige historier med lokale instruktører i Kina, Sydafrika og andre lande, hvor der ikke er naturlige finansieringsmuligheder. Det arbejde er en del af forklaringen på, at hun modtager prisen i Canada i slutningen af måneden. Som redaktør har hun givet DR-penge til prisvindende film som den britisk-russiske ’Pussy Riot’, den amerikanske ’Taxi to the Dark Side’, den kinesiske ’Please Vote for Me’ og de danske ’Putin’s Kiss’ og ’Mit Afghanistan’. »Det at arbejde med lokale instruktører er fantastisk. Filmen får en særlig autenticitet og nærhed, og der kan ikke snydes. De lokale instruktører ved, hvad der foregår. Det er en anden forståelse end en journalistisk reportage«.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce