Konkurrence. Det er barske tider for dokumentarfilm i biografen. Andres Kofoeds film 'Våbensmuglingen' om den danske våbensmugler Niels Holck har siden premieren kun formået at trække 1.434 mennesker i biografen.
Foto: Foto fra filmen

Konkurrence. Det er barske tider for dokumentarfilm i biografen. Andres Kofoeds film 'Våbensmuglingen' om den danske våbensmugler Niels Holck har siden premieren kun formået at trække 1.434 mennesker i biografen.

Film og tv

Kim Skotte: De nyeste biograftal er rædselsvækkende

Der er flere mulige forklaringer på de seneste danske biograftal.

Film og tv

Tallene lyver ikke. Men hvilken historie de fortæller, er til debat.

Men fakta er, at dansk film går sommeren i møde med nogle temmelig rædselsvækkende biograftal. Bevares, det har været dejligt vejr, men alligevel!

LÆS OGSÅ

Simon Stahos ’Miraklet’ har på to uger solgt 540 billetter. Jonas Arnbys roste Cannes-film ’Når dyrene drømmer’ har efter åbningsweekenden kun solgt 1.749 billetter, og Andreas Koefoeds dokumentar ’Våbensmuglingen’ om den danske våbensmugler Niels Holck har siden premieren 4. juni kun formået at trække 1.434 i biografen. Giftige tal.

På den baggrund ligner det pludselig succeser, at de to miljøbaserede debutfilm ’Klumpfisken’ og ’Ækte Vare’ trods alt har solgt 34.000 og 32.000 billetter.

'Filmdarwinisme'
Inden man puster sig op og automatisk skyder på konsulentsystemet, er det vigtigt at konstatere, at et manglende billetsalg kan dække over mange ting. Men det er slående, at de svage film i øjeblikket står ultrasvagt.

Skyldes denne ’filmdarwinisme’ biografernes manglende evne til at sælge de anderledes film, eller er udbuddet af underholdning i en Netflix-tid blevet så massivt, at publikum er blevet mere brutalt selekterende?

Noget kunne tyde på, at publikums interesse for dansk film er intakt, når det gælder det sikre, mens interessen er stærkt vigende, når der skal satses.

At det danske biografpublikum måske er ved at blive mindre nysgerrigt i forhold til danske film, som ikke enten er en klassefest, en krimi eller en romertalsfilm, er en alvorlig udfordring.

Hvis tendensen holder ved, kommer det til at kræve is i maven at insistere på at lave de anderledes og nytænkende film. Et spørgsmål til selvransagelse er, om de ’anderledes’ film så er anderledes nok, eller om for meget lander som kompromiser.

1.434 solgte billetter til ’Våbensmuglingen’ fortæller måske kun, at det stadig er svært at sælge dokumentarfilm i biografen, når det ikke lige er til begivenheden CPH:DOX. Men læg dertil den efterhånden massive satsning på nye dokumentarfilm både hos DR og TV 2, som mætter behovet for dokumentarfilm hos de fleste. Det er en hård konkurrence!

Mange forklaringer

’Når dyrene drømmer’ kan nå at bide sig mere fast, men har indlysende et målgruppeproblem.

Filmen er en slags original varulvefilm, som ikke er gyser nok til det ungdomspublikum, som normalt er kernepublikummet til gys og horror. Til gengæld skal der meget til for at lokke en voksen i seng med en varulv. Også mere end en begejstret international modtagelse i Cannes? Her skulle man trods alt tro, nysgerrigheden var større.

Og så er der Simon Staho, der bare ikke kan få danskerne i biograferne. Den dybt talentfulde Staho er med ’Magi i luften’ og nu ’Miraklet’ endt i en speget situation på Zentropa, hvor man har satset stort på ham og betragtet ham som det største talent siden Lars von Trier.

LÆS OGSÅ

Med ’Magi i luften’ ville Staho lave noget lysere og rakte ud efter et andet publikum. Men en sexet musikfilm for unge blev torpederet af et tåbeligt musikvalg og et overflødigt kostumebal. Det ligner et dårligt kompromis.

Stahos seneste film ’Miraklet’ fik støtte som en musical, men da først støtten var givet, skulle ’Miraklet’ alligevel ikke være en musical. Hvorfor ikke?

Det var med garanti blevet mere originalt end den spillefilmspastiche, ’Miraklet’ er endt som.

Det ligner endnu et kompromis fra en instruktør, hvis hele kerne har været hans kompromisløshed.

Fiaskoer kan have mange forklaringer.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce