Film og tv

Kim Skotte: Danske biograffilm skal på tilbud

Dansk film har mange problemer. Også nogle, som ikke er en del af filmforliget.

Film og tv

Med blot 1.014 solgte billetter i løbet af den første uge risikerer Jonas Elmers ’Det andet liv’ at slutte sig til årets danske filmfiaskoer.

Simon Stahos ’Miraklet’ strandede ved 742 billetter, mens Jonas Arnbys ’Når dyrene drømmer’ trods international medvind ramte muren ved 3.499 billetter.

Den slags tal gør ondt. Når publikum svigter, gør de det godt og grundigt. Det har ikke skortet på forsøg på at positionere sig i kølvandet på katastrofetallene. Der er blevet skudt på konsulentsystemet. Partshaverne har himlet op og politikerne antydet, at nu må der gøres noget. På et tidspunkt, hvor forhandlingerne om et nyt filmforlig er i den afgørende fase, har alle deres kartofler at hyppe.

Skal konsulenterne blande sig mere eller mindre? Skal der flere eller færre penge til markedsordningen? Hvordan overlever producenterne den faldende indtjening? Skal biograferne fortsat have almagt i forhold til en films skæbne? Argumenterne er velkendte.

Men så er der den lille detalje, der hedder publikum. Dem, der skal købe billetterne.

Jeg tror, billetkøberne er nysgerrige, hvis de kan bygge videre på en god oplevelse. Men har man brændt nallerne, tøver man måske næste gang. Det er der ikke noget at sige til. Det er blevet dyrt at gå i biografen.

85 kr. giver man rask væk for en ganske almindelig biograftur, og det kan hurtigt blive endnu dyrere med 3D og forlænget spilletid. For slet ikke at tale om, hvis man skal i biffen med familien og lige have lidt knas og cola fra biografens slikudsalg.

Man vil godt have noget for pengene, og så er det måske ikke så mærkeligt, hvis man vælger to timer med amerikansk underholdningsgaranti frem for en ny dansk film, der måske, måske ikke er noget.

Der er nye film på vej fra Susanne Bier, Bille August og Niels Arden Oplev, og den næste Jussi Adler-Olsen kommer om 1 1/2 måned. Så dansk films krise kan hurtigt være afblæst. Dansk mainstream er stadig en valuta, publikum stoler på.

Det er værre med de små navne, de ukendte instruktører og det, der måske ligefrem lugter af kunst. De små film, som er svære at få øje på og ofte heller ikke får en reel chance i biograferne. Foruden produktionsstøtte kan en film få lanceringsstøtte. Spørgsmålet er, hvor meget det mon batter?

Måske ville det være ganske anderledes effektivt, hvis man afsatte filmstøttekroner til at gøre specielt udvalgte film billigere at se i biografen?

Konsulentstøtten er en blåstempling af projektets lødighed. Det er ikke realistisk eller ønskeligt, at alle konsulentstøttede film bliver vist i biografen til nedsat billetpris. Men hvorfor ikke nedsætte et udvalg, der ud fra et ønske om at sikre kunstnerisk kvalitet og kulturel diversitet udpegede enkelte film til at blive vist billigere i biografen? Film man kan se for f.eks. 40 kr. Så tør flere måske tage en chance?

SE OGSÅ

Derfor støtter staten film, som ingen gider se. Anders Legarth Schmidt interviewer direktør for Det Danske Filminstitut, Henrik Bo Nielsen. Kilde: politiken TV / Christina Christensen og Peter Vintergaard

Det kunne være den nye børnefilm, der har andre ambitioner om andet og mere end at være en ny ’Far til fire’. Det kunne være et kunstnerisk udfordrende værk eller en film som ’Klumpfisken’, der udfylder et oplagt behov for at lave bedre og mere troværdige film om livet i provinsen. Hvor der jo altså også bor en del filmglade mennesker. Ofte med langt til nærmeste biograf.

’Det er en anderledes dansk film – prøv den’. Selvfølgelig er der mange praktiske og principielle udfordringer ved sådan en positiv særbehandling, men vi står i en situation, hvor man i dansk film er blevet bange for at tage chancer, og hvor publikum er blevet bange for at tage dem.

Det problem løser man ikke med ’Fasandræberne’.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden