Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bille August er tilbage i storform med sin nye film 'Stille hjerte'. Kim Skotte anmelder filmen. Kilde: Politiken.tv/ Kim Skotte, Peter Vintergaard

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Filmredaktøren: Hurra, den rigtige Bille er tilbage

Bille August kan noget særligt, når han er på hjemmebane i det nordiske.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vil den rigtige Bille August træde frem?

Der findes to instruktører ved navn Bille August. En håndværker og en kunstner.

Den ene er en topprofessionel filmmager, der siden han vandt sin oscar-statuette for 'Pelle Erobreren' i 1987 har rejst verden rundt med prædikatet »from Oscar-winnning director Bille August« og løst prestigefulde filmatiseringsopgaver med store navne på plakaten. De solide resultater har sjældent udløst den helt store begejstring.

Og så er der den anden Bille August. Ingmar Bergmans arving. Den danske instruktør, som kan noget helt særligt med det nordiske lys, temperament og den hudløse iscenesættelse i intime rammer. Filmkunstneren Bille August, som alt for sjældent har vist lyst til at optræde på den scene, han mestrer bedre end de fleste.

Efterlysningen af den nordiske filmkunstner Bille August er gentaget så ofte, at det er endt med at komme til at lyde som en kliche. Noget jantelovssnak. Men hans nye film ’Stille hjerte’ viser, at der mildest talt er noget om snakken.

Naturligt med udlængsel

Bille August kan noget andet, når han er på hjemmebane. Før den uddannede filmfotograf erobrede både palmer, guld og grønne skove med ’Pelle Erobreren’ og ’Den Gode Vilje’ havde han hjemme i andedammen lavet ’Honning Måne’ og de tre B&U-klassikere ’Zappa’, ’Busters verden’ og ’Tro, håb og kærlighed’.

August blev tidligt og fuldt fortjent stor i Danmark. Så der er ikke noget at sige til, han ville ud i den store verden.

Men da han i 2001 vendte hjem til ’Svedania’ og lavede ’En sang for Martin’ stod det bare meget klart, at August kunne agere med en anden naturlighed og intim intensitet hjemme i Danmark og Sverige.

Så fulgte en lang ventetid, hvor han lavede ’Return To Sender’ (2004) og ’Farvel Bafana’ (2007), inden han i 2012 vendte hjem og lavede den ikke alt for vellykkede portrætfilm ’Marie Krøyer’.

Enhver skepsis manes til jorden

’Marie Krøyer’ gav for alvor anledning til panderynker. Var den bedste Bille i verden blevet en saga blot? Bille August drog atter af sted og lavede filmatiseringen af Pascal Merciers bestseller ’Nattog til Lissabon’ med Jeremy Irons. Tilbage til ’business as usual’. Og sådan skulle det måske forblive?

Men med ’Stille hjerte’ maner Bille August enhver skepsis i jorden. Filmen er hans bedste siden ’Den gode vilje’ i 1992. Christian Torpes manuskript er som skræddersyet til Bille Augusts talent og ud over de selvfølgelige og forventelige håndværksmæssige kvaliteter, er ’Stille hjerte’ et strålende eksempel på, hvor god en personinstruktør Bille August er, når han sprogligt er på hjemmebane.

Han går fint i spænd med de gamle spillere, lokker nye nuancer ud af Paprika Steen og Pilou Asbæk og gør teenageren Oskar Sælan Halsskov tryg nok til at folde sig ud. Og så sætter han scenen, der fra dette øjeblik forvandler Danica Curcic fra den lovende unge skuespiller fra bl.a. ’Fasandræberne’ til en naturkraft og stjerne i dansk film.

Den rigtige Bille August er tilbage. I dén grad.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden