Trussel om terror får amerikanske biografer til at droppe kontroversiel film. Kilde: Columbia pictures

Film og tv

'The Interview'-aflysning trækker tråde til Muhammedkrise

Harvard-professor kalder Muhammedkrise for forspillet til aflysning af komedie.

Film og tv

Da universitetsforlaget Yale University Press i 2009 udgav en bog om den danskfødte Muhammed-krise, undlod forlaget at inkludere en væsentlig detalje.

Karikaturerne, som det hele handlede om, blev bortcensureret lige før trykstart af frygt for angreb på universitetets studerende og ansatte.

En af USA’s førende topadvokater og juraprofessorer, Alan Dershowitz fra Harvard Law School, siger til Politiken, at der er en klar sammenhæng mellem forlagets censur af de danske karikaturer og den verserende sag om filmen ’The Interview’, der er blevet aflyst af producenten Sony Pictures Entertainment på grund af trusler fra hackere.

»Der er ingen tvivl om, at censurering af de danske tegninger har skabt uheldig præcedens. Det er det, vi oplever med Sony nu«, forklarer Alan Dershowitz, der kalder angrebet mod Sony for »Pearl Harbour på første amendment« (retten til ytringsfrihed, red.).

Vil kun gøre ondt værre

Han vurderer, at Sonys aflysning af filmen, der handler om et attentat på Nordkoreas diktator Kim Jong-un, er en overgivelse til terroristerne, der kun vil gøre ondt værre.

»Alle biografer og filmselskaber burde gå sammen om at vise den her film frit på nettet. Ligesom skandinaviske aviser dengang med det samme burde have trykt tegningerne i fællesskab, skulle filmselskaberne være solidariske. Ved at lægge filmen ud frit tilgængeligt på nettet ville den ikke bare blive set af amerikanerne, men af mange millioner mennesker verden over«, siger Alan Dershowitz.

En hackergruppe, der kalder sig selv for Guardians of Peace, hackede Sonys systemer i november og har efterfølgende offentliggjort en stribe hemmelige, interne dokumenter. I denne uge udstedte hackergruppen en trussel mod biografgængere, der havde tænkt sig at gå ind og se ’The Interview’, der skulle have haft amerikansk premiere over julen.

Truslen henviste til terrorangrebet 11. september 2001 og fik straks landets største biografkæder til at nægte at vise filmen. Sony aflyste derefter premieren.

Kunstnerisk frihed

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, har konkluderet, at det er den nordkoreanske regering, der har stået bag hackerangrebet.

Præsident Barack Obama har lovet, at USA vil reagere »forholdsmæssigt« på truslerne, og kalder samtidig Sonys reaktion en fejltagelse.

Centrale figurer i filmbyen Hollywood har råbt i kor, blandt andre skuespilleren George Clooney, der har opfordret branchen til at stå sammen om den kunstneriske frihed.

Hos Sony forsvarer man sig med, at man ikke havde et valg.

»Vi ejer ikke biografer. Vi kan ikke bestemme, om en film bliver fremvist eller ej«, sagde filmselskabets direktør, Michael Lynton, till CNN fredag og afviste, at Sony havde bukket under for trusler. Tværtimod leder Sony med egne ord fortsat efter biografer eller streamingtjenester, der vil vise filmen – indtil videre uden held.

»Ingen streamingtjenester har vist sig villige til at distribuere den for os«, siger Michael Lynton.

Iran næste i køen

Ifølge Alan Dershowitz demonstrerer sagen manglede solidaritet i den amerikanske filmbranche.

Han siger, at branchen burde stå sammen mod terrorister, som andre før har gjort: Da islamiske ekstremister i 1989 fremsatte trusler mod Salman Rushdie, forfatteren til ’De sataniske vers’, gik flere førende forlag eksempelvis sammen om at udgive bogen i solidaritet imod censur og trusler.

Rushdie måtte dog leve under jorden i årevis.

»Jeg siger ikke, der er nogen nem løsning på det her. Men vi må ikke lade sagen om bortcensureringen af Muhammedtegningerne danne forbillede«, siger Derschowitz til Politiken.

»Hvis Nordkorea får succes med det her, står lande som Iran som de næste i køen til at true med censur. Og de vil være meget mere farlige, for mens Nordkorea primært er beskyttende over for deres leder, vil Iran være klar til angribe alt, der handler om kritik af islam«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce