Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Alvorlig. Efter krigsår, hvor mange danske filmproduktioner dansede efter tyskernes pibe, kom filmen 'De røde enge' om modstandshelte lynhurtigt efter krigens afslutning og blev en stor succes. Her ses Poul Reichardt i filmens hovedrolle.
Foto: Fra filmen 'De Røde Enge'/Nordisk Film

Alvorlig. Efter krigsår, hvor mange danske filmproduktioner dansede efter tyskernes pibe, kom filmen 'De røde enge' om modstandshelte lynhurtigt efter krigens afslutning og blev en stor succes. Her ses Poul Reichardt i filmens hovedrolle.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den danske krigsfilm og 1946-guldpalmevinder du aldrig har hørt om

I anledning af premieren på ’9. april’ har vi set nærmere på Danmarks første succesrige film om Anden Verdenskrig.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi har set modstandsfilmene ’De nøgne træer’, ’Drengen fra Skt. Petri’, ’Flammen & Citronen’, ’Hvidstengruppen’.

Nu kommer ’9. april’ om den dag, hvor tyskerne invaderede Danmark, og snart er der premiere på ’Under sandet’ om tyske krigsfanger på Vestkysten. Det skorter ikke på danske spillefilm om Anden Verdenskrig. Men kun én har vundet De Gyldne Palmer i Cannes, og den er i dag så godt som glemt.

Nemlig den sort-hvide ’De Røde Enge’, der i 1946 var i konkurrence med blandt andre Alfred Hitchcocks ’Notorius’, Rita Hayworths signaturfilm ’Gilda’ og George Cukors ’Gaslight’ med Ingrid Bergman – og vandt.

Det skal retfærdigvis nævnes, at 1946 var et specielt år, for juryen belønnede hele 11 film med guldpalmer det år for at hylde det genfundne fællesskab efter krigens afslutning. Men ikke desto mindre: Dansk film fik en guldpalme.

Den bærer præg af den forurettethed, som mange modstandsfolk følte. Hvorfor er vi så få der griber til våben? Måske var det noget, der vakte genklang i andre europæiske lande

I dag er ’De Røde Enge’, der blev instrueret af Bodil Ipsen og Lau Lauritzen, stort set fraværende i dansk filmhistorie. Den hører sin tid til, en tid, hvor Europa ømmede sig efter Anden Verdenskrig og hungrede efter en film, der afspejlede den udbredte frustration over, at ikke flere havde gjort modstand.

Det mener forskningsleder Lars-Martin Sørensen ved Det Danske Film Institut. Han har siden 2010 forsket i besættelsestidens filmkultur i Danmark og blandt andet udgivet bogen ’Dansk film under nazismen’.

»I dag synes jeg, det kan være lidt svært at forstå, hvorfor den fik guldpalmen. Men den bærer præg af den forurettethed, som mange modstandsfolk følte. Hvorfor er vi så få der griber til våben? Måske var det noget, der vakte genklang i andre europæiske lande«.

Lars-Martin Sørensen undrer sig dog ikke over, at filmen er så godt som glemt i dag.

»Det kræver nærmest historisk interesse at se den her slags film. Det virker uddateret – bare den måde de taler på virker påfaldende gammeldags«.

LÆS ARTIKEL FRA ARKIV

En påfaldende film

’De røde enge’ var baseret på en roman af Ole Juul, som havde skrevet om den anholdte modstandshelt Michael Lans, mens han selv var i eksil i Sverige.

Den handler om den unge Michael Lans (Poul Reichardt), der sidder i Vestre Fængsel og genkalder sig de begivenheder, der har fået han i hænderne på Gestapo. Som medlem af en sabotørgruppe deltager han i en række farefulde aktioner, og hans kæreste Ruth (Lisbeth Movin) er bekymret og har replikken: »Hvis du dør, så er alt meningsløst. Så er jeg ikke menneske mere, så er engene ikke grønne mere, så farves de røde af dit blod«.

Fra fængslet advarer han sin gruppe om en stikker, og da han skal føres ud til henrettelse, bliver han hjulpet til flugt af en tysk fangevogter og når sammen med Ruth i sikkerhed i Sverige.

ASA Film var hurtige til at sikre sig rettighederne og gik i gang med filmatiseringerne kort efter Montgomery via BBC erklærede krigen for afsluttet.

»Det er en påfaldende film fra et påfaldende selskab. ASA Film var et af de selskab, der kollaborerede mest ivrigt under besættelsen, så ’De røde enge’ kommer til at stå som en bizar filmoplevelse. En af medproducenterne er Henning Karmark, som var medlem af nazipartiet og blandt andet angav jødiske skuespillere på sin egen lønningsliste – og så snart krigen var ovre, lavede han sådan han en film«.

Lars-Martin Sørensen forklarer, at man ikke kan bevise, at filmen var tænkt som et forsøg på at renvaske selskabets eller producentens blakkede fortid. Men han mener, at den passer godt ind i den kultur, der især styrede dansk film i samtiden: man gik efter det, der var god forretning i. Og når tyskerne ikke længere var god forretning, så sadlede man om og lavede film om modstandshelte.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De var forretningsfolk, og vinden blæste den vej«, påpeger Lars-Martin Sørensen.

Et modigt træk

Og ASA Film havde læst folkestemningen korrekt. ’De røde enge’ blev en enorm publikumssucces og fik flot kritik. I Politiken lød det om filmen, at den er »dybt alvorlig og uden en eneste overdrivelse«.

»Her er ingen udsving hverken i det ”heroiske” eller i det ”sentimentale”, skønt fristelsen for begge udsving lå lige for. Man har indtryk af virkelighed snarere end spil – og både instruktørerne og skuespillerne fortjener stor ros«, skrev anmelder Frederik Schyberg torsdag 27. december 1945, hvor filmen havde dansk premiere.

Set i retrospektiv mener Lars-Martin Sørensen, at ’De røde enge’ ikke kun var en perfekt timet crowdpleaser. Han kalder den også en modig film.

Filmen ’9.april’ skildrer de dramatiske timer i 1940, da danske soldater var i krig mod en overlegen fjende. Kilde: politiken.tv / Kim Skotte. Producer: Peter Vintergaard.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden