Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anholdt. Robert Durst (th.) blev anholdt lørdag. I aftes hørte tv-seerne ham tilsyneladende tilstå. I baggrunden ses instruktøren af tv-dokumentaren 'The Jinx'.
Foto: HBO presse

Anholdt. Robert Durst (th.) blev anholdt lørdag. I aftes hørte tv-seerne ham tilsyneladende tilstå. I baggrunden ses instruktøren af tv-dokumentaren 'The Jinx'.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lydoptagelse fra toilet skaber tv-historie i HBO-dokumentar

Tv-dokumentarserien 'The Jinx' kæder ejendomsmillionæren Robert Durst endnu tættere sammen med mord.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Først en advarsel: Hvis du har tænkt dig at se HBO-dokumentaren 'The Jinx' i dit eget tempo og ikke ønsker at få spændingen udløst her, skal du ikke læse videre.

Ellers begynder vi her. Med et lille stykke tv-historie, der i nat er blevet set af mennesker over hele verden:

I et ubevogtet øjeblik i det allersidste afsnit af dokumentarserien 'The Jinx' hvisker millionæren Robert Durst noget til sig selv - tilsyneladende uden tanke for den mikrofon, han bærer under optagelserne.

Robert Durst befinder sig alene på toilettet, da han pludselig hvisker:

»Hvad fanden lavede jeg?«.

Og svarer så på sit eget spørgsmål:

»Dræbte dem alle, selvfølgelig«.

Det tog ifølge New York Times over to år, før dokumentarens producere fandt den lille lydoptagelse fra toilettet. Men det lille klip kunne ligne en tilståelse af mord fra en mand, der ellers har fastholdt sin uskyld gennem de i i alt seks afsnit af 'The Jinx'. Og igennem tre årtier.

Sidste og sjette afsnit af 'The Jinx' blev vist i aftes, amerikansk tid, på tv-kanalen HBO. Dokumentarserien handler om tre uopklarede sager: en forsvindingssag, en drabssag og en mordsag. Og så handler den om Robert Durst, en excentrisk ejendomsmillionær, som var gift med Kathleen Durst, der forsvandt i 1982. Det var Robert Durst selv, der tog kontakt til seriens producere og tilbød dem at fortælle sin historie.

Tv-dokumentarserien kan sammenlignes med den uhyre populære podcast 'Serial', som tryllebandt lyttere over hele verden i efteråret. Hvor 'The Jinx' følger Robert Durst og hans mulige rolle i de tre uopklarede kriminalsager, handler 'Serial' om et mord på en teenagepige i Baltimore i 1999. Og om hendes ekskæreste, der blev dømt for mordet. 'Serial' er radio, 'The Jinx' er tv. Og 'Serial' kom ikke i nærheden af en tilståelse som den, Robert Durst tilsyneladende leverer på toilettet.

Men de to dokumentarserier ligner hinanden, fordi tilrettelæggerne i begge tilfælde forestår en form for egen efterforskning - de genåbner en kriminalsag med journalistiske værktøjer og serverer deres research som et underholdende og stærkt vanedannede medieprodukt.

Den amerikanske ejendomsmillionær Robert Durst blev lørdag aften amerikansk tid anholdt for mordet på sin barndomsveninde Susan Berman, der blev dræbt i 2000. Anholdelsen kommer i kølvandet på en HBO-dokumentar, der kæder Robert Durst sammen med flere uløste mordsager heriblandt mordet på Susan Berman. Kilde: hbonordic.com

I sagen fra Texas tilstod Robert Durst at have parteret naboen, men hævdede, at drabet var sket i modværge, og endte med at blive frikendt for mord. Han har aldrig været anholdt i sagen om sin kones forsvinden eller for drabet på veninden i Los Angeles.

Under mistanke i tre sager

Veninden, Susan Berman, var journalist og forfatter, og hun var så tætte venner med Robert Durst, at det var ham, der førte hende op til alteret, da hun blev gift. Efter Kathleen Dursts forsvinden fungerede Susan Berman som talsperson for Robert Durst, og efterforskere har haft mistanke om, at hun kendte Robert Dursts hemmeligheder.

Men i lørdags blev Robert Durst så anholdt igen, sigtet for netop mordet på Berman. Anholdelsen fandt sted på et hotel i New Orleans, hvor Durst havde tjekket ind under det faske navn Everett Ward. Ifølge politiets talsmand gik han og mumlede for sig selv, da FBI's agenter stoppede ham.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bror: Vi er lettede

Robert Durst erklærer sig ifølge sin advokat uskyldig.

»Rygterne har svirret i årevis og vil nu blive efterprøvet i retten«, siger advokaten, Dick DeGuerin, som var med til at få Robert Durst frikendt i Texas i 2003.

I årene siden Kathleen Dursts forsvinden i 1982 har Robert Durst brudt med sin familie, en hovedrig velhaverfamilie fra New York, og sagsøgt sin bror for 65 millioner dollars. I forbindelse med anholdelsen lørdag har broren, Douglas Durst, udtalt:

»Vi er lettede og føler taknemmelighed over for alle, som har medvirket i anholdelsen af Robert Durst. Vi håber, at han endelig vil blive holdt ansvarlig for alt, han har gjort«.

Brev er nyt bevis

Bagmændene bag dokumentarserien har brugt næsten ti år på at researche Robert Dursts historie.

»De to producere har haft held til at gøre, hvad myndighederne i tre stater ikke har kunnet i 30 år«, siger Jeanine F. Pirro, tidligere statsadvokat, som var med til at efterforske Kathleen Durst’s forsvinden igennem seks år. »Respekt for dem! De var grundige. De var fokuserede. De var præcise«.

Politiet har altid vidst, at Robert Durst befandt sig i Californien, da Susan Berman blev dræbt, men ikke, om han var i Los Angeles. De har haft mistanke til, at han var manden bag et kort, anonymt brev, som blev sendt til politiet i Beverly Hills samme dag, som Susan Berman blev fundet skudt i hovedet. I brevet stod der, at der lå et lig i hendes hjem.

I forbindelse med researchen til 'The Jinx' har seriens producere fået fingre i et brev fra Robert Durst til Susan Berman, hvor håndskriften til forveksling ligner den håndskrift, der var på det gamle brev til politiet. På begge breve er Beverly Hills oven i købet stavet forkert, som 'Beverley'. En håndskriftsekspert konkluderer i det sidste afsnit af tv-dokumentaren, at håndskriften i det nye brev er »unik for en og kun en person«. Dermed kan begge breve være skrevet af Robert Durst.

LÆS ANMELDELSE:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er uklart, om lydoptagelsen af toilettets hviskende Robert Durst kan bruges i en retssag.

»Det er temmelig belastende«, siger Daniel J. Castleman, tidligere chefefterforsker hos statsadvokaten på Manhattan, »spørgsmålet er: Kan det bruges i retten?«.

Mens en professor ved Columbia University Law School, Daniel C. Richman, vurderer, at lydoptagelsen godt kan bruges i retten, så længe det kan bevises, at der ikke er blevet fusket med båndet.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden