Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den amerikanske ejendomsmillionær Robert Durst blev lørdag aften amerikansk tid anholdt for mordet på sin barndomsveninde Susan Berman, der blev dræbt i 2000. Anholdelsen kommer i kølvandet på en HBO-dokumentar, der kæder Robert Durst sammen med flere uløste mordsager heriblandt mordet på Susan Berman. Kilde: hbonordic.com

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske tv-kendere kalder 'The Jinx' en milepæl - der også er problematisk

Der kan være truffet amoralske valg i forbindelse med den omtalte krimidokumentar 'The Jinx.'

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dokumentarserien ’The Jinx’ får danske anmeldere og serieeksperter til samstemmende at rose HBO-fortællingen om den 70-årige newyorker Robert Durst, der måske-måske ikke har tre mord på samvittighed

Og der er bred enighed om, at 'The Jinx' vil blive en milepæl inden for sin genre - krimidokumentaren - for sin brug af fiktionens virkemidler og rendyrkede æstetik.

»Det er i sig selv et ekstremt fascinerende eksperiment. Der er en næsten udvisket linje mellem fiktion og dokumentar, og man køber det. Det ville man ikke have gjort i 1970’erne, men nu er vi vant til at blive pumpet med drabsserier, hvor mord er lækkert, hvor mord er flot og smukt lavet«, mener filmanmelder ved filmmagasinet Ekko Casper Hindse.

Tv-serieekspert og tidligere programchef på TV 2 Keld Reinicke mener ligefrem, at 'The Jinx' ligger på grænsen til en kunstdokumentar med sin æstetik og en dramaturgi, der følger en spændingskurve som en tv-fiktionsserie

»Den hævder ikke at være en DR-dokumentar eller en klassisk reportage-dokumentar. Der er jo en grund til, at den ligger på HBO – the home of tv series - og ikke på fakta-kanalen. Se bare på introen: Klassiske tv-serier har meget flotte introer med grafiske elementer og fængende musik, og her har vi en dokumentar som har den samme æstetik og musik komponeret til hver en scene«.

Vil få konsekvenser på HBO

Tv-serieeksperten påpeger, at 'The Jinx' er en af de stærkeste succeser for HBO's faktaafdeling, og at det vil få konsekvenser.

»Jeg er sikker på, at der sidder nogen på HBO, som lige nu overvejer, hvad der skal være den næste faktaserie. Jeg tror, man kommer til at se mere af den her form for dyr dokumentar med tv-serie æstetik«.

Og Christian Monggaard, filmanmelder på Information, er enig.

»Den viser, at true crime ikke behøver være noget snagende eller en billig produktion. Det kan være et kvalitetsprodukt, hvor man har respekt for seerens intelligens. Her har de lavet et stykke tv på et meget højt niveau – teknisk og visuelt - og hver gang der kommer sådan en stor succes, vil der komme mere af samme slags. Det er bemærkelsesværdigt, at den kommer samtidig med 'Serial' (krimipodcast, red.). Det vil nok betyde, at man vil se flere, der researcher i flere år og laver noget meget grundigt. Tunge projekter, der får en lødighed, som ’Murder of the Week' nok ikke har. Det kan give genren en saltvandsindsprøjtning«.

Den amerikanske ejendomsmillionær Robert Durst blev lørdag aften amerikansk tid anholdt for mordet på sin barndomsveninde Susan Berman, der blev dræbt i 2000. Anholdelsen kommer i kølvandet på en HBO-dokumentar, der kæder Robert Durst sammen med flere uløste mordsager heriblandt mordet på Susan Berman. Kilde: hbonordic.com

Keld Reinicke henviser også til podcasten 'Serial', som har høstet stor popularitet verden over ved at kombinere tung research med dramaturgi fra fiktionens verden.

»Man ser et genreskift inden for krimien. Vi er i tv-seriens guldalder, og dens æstetik breder sig ud over andre genrer og smitter af«, mener han.

Men selv om der er bred enighed om, at serien vil være stilskabende inden for sin genre, sidder serie-kenderne dog også tilbage med en vis undren og måske endda en vis afsmag. Men inden det bliver uddybet, skal det nævnes, at alle, der ikke har set serien endnu, og som helst selv vil se seriens afsløringer i sagen om Robert Durst, nok bør afholde sig fra at læse videre.

Tænk de tør

Informations anmelder Christian Monggaard har svært ved at forsvare, at filmens skabere Andrew Jarecki og Marc Smerling bevidst tilbageholder vigtig, ny information fra politiet, herunder et nyt brev fra Robert Durst, indtil deres serie er klar til at blive sendt.

»På den ene side forstår man godt, at de som filmfortællere og kunstnere træffer nogle kontroversielle valg, som de tager af hensyn til det dramaturgiske. På den anden side, som ansvarlig medborger, kan man godt sidde og tænke over, om de burde have skrinlagt projektet. Omvendt så ville de vigtige oplysninger i sagen måske aldrig være kommet frem«, påpeger han.

»De to mennesker, som stå bag serien, er dygtige og begavede, men de har måske ladet sig forføre af historien og truffet et moralsk forkert og måske ulovligt valg. Men mon ikke de har tænkt det her igennem? Der må være en grund til, at de tør gøre det, de gør«, fortsætter han.

Informations anmelder mener, at en del af fascinationskraften i serien handler om, at den ikke stopper med de sidste rulletekster. At handlingen ruller videre i virkeligheden. Senest med Robet Dursts anholdelse i den forgangne weekend.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det hele gør det yderligere fascinerende. 'True Detective' er jo slut, når den er slut, men det her er real life. Der er nogen, der kommer i klemme, nogen, det går ud over: Måske Robert Durst«.

Hvem har kontrollen?

Casper Hindse er også fascineret af serien og sidder ligeledes tilbage med en undren.

»Jeg sidder og tænker, hvor meget Robert Durst i virkeligheden har fået lov at bestemme over instruktørerne. Er han en galning eller er han genial? Han har jo selv bestilt serien, og det er næsten for godt til at være sandt med den afslutning (han indrømmer de tre mord, da han taler med sig selv på toilettet med tændt mikrofon, red.). Ikke mindst fordi han er blevet gjort opmærksom på det med mikrofonen i et tidligere afsnit«.

LÆS ARTIKEL

»Ser vi på en mand, der eksperimenterer med, hvor langt han kan drive det? Er han som et lille barn, der skubber til grænserne for forældrenes kærlighed eller pædagogernes grænser?«, undrer filmanmelderen sig.

Også Christian Monggaard hæfter sig ved de intense interviews med Robert Durst som seriens scoop:

»Uden dem ville serien ikke være blevet til noget. At Robert Durst har sagt, at han vil være med og svare ærligt, at man kan sidde og være i selskab med en mand, der er beskyldt for tre mord og har indrømmet det ene og benægter de to andre, der ikke er blevet opklaret... Man sidder hele tiden og kigger ind i øjnene på det her menneske. Han har de her døde, haj-agtige øjne... Er han iskold eller et uskyldigt menneske, som har været ufatteligt meget igennem? Der melder sig en række interessante spørgsmål«.

Robert Durst slår Ryan Gosling

Adam Thorsmark fra dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX’ programredaktion har fulgt ’The Jinx’ med spænding og mener også, at serien tegner nye og »ekstremt spændende« perspektiver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»At man blander interviews med arkivmateriale og rekonstruktioner er set før, men det her er blevet et fænomen med sit serielle, cinematografiske format. Den har samlet folk søndag aften til hver afsnits premiere, fordi alle ville kun tale med på arbejde næste dag. Det er noget nyt for dokumentaren«.

Han pointerer i øvrigt, at The Jinx-instruktøren Andrew Jareckis biopic-film om Robert Durst med Ryan Gosling i hovedrollen ikke var nogen stor succes.

»Men når man med 'The Jinx' kunne blive klogere på den virkelige Robert Durst - i eget kød og blod - så var interessen helt enorm fra starten af. Også længe før afsløringen til sidst. Når man kan trumle selveste hr. Gosling over, så er det jo et tegn på at virkeligheden og det serielle format i samspil kan noget særligt og mere interessant end den traditionelle biopic«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden