Lokal-tv. DR skal møde den øgede konkurrence med serier om at være dansker i Danmark. Kun hvis man beholder sin nordiske klang, har man en chance internationalt, mener dramachef Piv Bernth, her i kulisserne til den nye serie 'Bedraget'.
Foto: Peter Hove Olesen

Lokal-tv. DR skal møde den øgede konkurrence med serier om at være dansker i Danmark. Kun hvis man beholder sin nordiske klang, har man en chance internationalt, mener dramachef Piv Bernth, her i kulisserne til den nye serie 'Bedraget'.

Film og tv

DR-dramachef: Når dramaboblen brister, skal HBO, BBC og DR stå tilbage

Hele verden satser på tv-dramatik. Men tv-serie-boblen vil briste, mener DR’s dramachef.

Film og tv

Google, Amazon og TV 2 gør det. Netflix bestiller nærmest ikke andet. Og en hvilken som helst amerikansk nichekanal med respekt for sig selv har også skiftet kurs.

I de seneste par år har alle kastet sig over produktion og indkøb af tv-serier for at imødegå seernes ændrede vaner. Amerikanske tv-stationer storshopper remakes af blandt andet danske serier. Faktisk køber de alt, hvad de kan komme i nærheden af, og meget dyrere end de plejer. De vil også gerne have fingrene i DR’s ’1864’. Om ikke andet så for at sikre sig, at konkurrenten ikke løber med den næste succes.

»Markedet er eksploderet. Alle laver tv-serier, som er både det nye sort, gråt og hvidt. Priserne er kunstigt høje, og internationalt taler man om en dramaboble. For på et tidspunkt orker folk ikke mere, og historierne bliver mere og mere udvandede. De ender med at æde sig selv op«, siger DR’s dramachef, Piv Bernth.

Men når boblen er bristet, og det hele lægger sig igen, vil de store innovative producenter af tv-serier stadig findes.

»Nemlig amerikanske HBO, britiske BBC og os. Forhåbentlig. Mit job er at sørge for, at vi er iblandt dem«, siger hun.

Tro og grådighed

Piv Bernth er ikke i tvivl om, hvordan hun skal styre DR’s dramatik levende igennem boblen og ud på den anden side.

Da DR lancerede ’Borgen’, syntes mange, at det lød røvkedeligt med en serie om dansk politik. Som endte med at blive ikke bare en dansk, men også en stor international succes.

Og svaret på den stigende internationale konkurrence er stadig serier om det, vi ikke tror, vi har lyst til at se. Den næste har premiere i januar, nemlig dramaserien ’Bedraget’ om finanskrisen skildret gennem tre forskellige sociale lag.

Og i 2017 er DR klar med Adam Prices serie om tro i 20 afsnit. Et karakterbåret drama om to præstesønner, der skildrer, hvordan vi i de seneste år har oplevet en tilspidsning af forholdet mellem de store verdensreligioner, som påvirker både international politik og vores hverdag.

Seriens forankring er den kristne protestantiske kirke, men den kommer også omkring blandt andet jødedommen, islam og katolicismen.

»De store temaer, vi tager op i vores serier, og som umiddelbart kan lyde fjerne eller kedelige, bliver jo fortalt gennem nogle karakterer, som man forstår. ’Bedraget’ en fortælling om grådighed. Og ’Herrens veje’ handler om tro, der er genstand for stor opmærksomhed, stærke følelser og heftig debat, fordi den betyder meget for mange af os. Al religion og tro må kunne diskuteres og sættes i relation til hinanden. Det kræver mod, men det er en oplagt opgave for en public service-station«.

Man kan indvende, at danskerne ikke er voldsomt optaget af deres tro. Men det er de så alligevel, mener Piv Bernth.

»Vi har alle en form for tro, som leder vores vej gennem livet. Det er også interessant, hvad det betyder for vores tro, at der er andre, der tror meget mere end os. Vi siger jo tit, at vi skal passe på det danske og på de kristne værdier. Men måske skal vi til at definere dem igen. DR Drama skal både fortælle, hvad vi kommer af, og prøve at finde ud af, hvor vi er på vej hen«.

DR har fået konkurrence. Blandt andet fra TV 2, der har investeret 200 mio. kr. i serier. Men også fra resten af Europa, som DR tidligere stort set havde for sig selv.

»DR har været med til at udvikle den moderne tv-serie. I de første mange år var det ligesom os, der var sensationen. Englænderne var der selvfølgelig, og svenskerne af og til, men fra Europa som sådan kom der ingenting. Nu bugner det med fremragende serier overalt. Prix Italia blev vundet af en hollandsk serie. Og Prix Europa af en tjekkisk. Altså, det var umuligt for 10 år siden«.

De er vokset op her

På TV 2 kan Piv Bernth for tiden hver eneste uge se »et stykke fremragende public service-dramatik« i form af serien ’Rita’, der både tager folkeskolereformen og inklusionen af elever med særlige behov under behandling. ’Rita’ kunne sagtens have ligget på DR, erkender Piv Bernth. Og det er ikke så mærkeligt, for:

»Både TV 2’s fiktionschef, Katrine Vogelsang, og producer Christian Rank har været i DR – de er nærmest vokset op her. Det er også derfor, vi er nødt til at bevæge os videre. Vi skal være førende inden for udviklingen hele tiden, ikke bare læne os tilbage og lave 120 afsnit af ’Forbrydelsen’«.

Som statsfinansieret public service-station har DR »en forpligtelse til at tage livtag med modige og komplekse temaer«. Og med den voksende konkurrence bliver egenarten vigtigere og vigtigere.

Jo mere lokalt, jo mere globalt. Det er det valgsprog, Piv Bernth rejser verden rundt med til konferencer og tv-festivaler. Hun siger det også til DR’s forfattere hele tiden. At det er højst tænkeligt, at serierne har et internationalt potentiale. Men kun, hvis de fokuserer på det, de ved noget om.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Og det, vi ved allermest om i hele verden, er, hvordan det er at være dansker i Danmark. Alle kontinenter har set en dansk tv-serie fra DR, selv om de bliver lavet med fokus på danskerne«.

»Jeg talte med en indkøber fra BBC, som var irriteret over, at flere og flere nordiske tv-serier tager til Malaysia eller Thailand, fordi de tror, man tiltrækker et større internationalt publikum, hvis man laver en masse scener fra Mellemøsten og lader alle tale engelsk. Det er en fejl. Og ikke så sexet som at holde sin nordiske klang. Jeg tror, det fokus er sindssyg vigtigt«.

Svært at være mange

Det er måske en af grundene til, at den europæiske tv-serie ’The Team’, der netop er blevet vist på DR, fik relativt middelmådige anmeldelser. Serien var både skrevet, instrueret og fotograferet af danskere, men foregik i både Antwerpen, Berlin og København med skuespillere fra tre forskellige lande.

»Det blev for spredt og for kompliceret. Når der er så stor geografisk spredning, er det svært at holde fokus. Når man koproducerer, er det vigtigt, at nogen siger: Det er os, der ejer projektet og finansierer over 60 procent af det. Men i ’The Team’ var der mange, der ejede næsten lige meget. Og det er farligt. Det er et spændende projekt, men det skal forankres mere, end det var tilfældet i ’The Team’«.

I det hele taget har det bortset fra 2. sæson af ’Arvingerne’ ikke været det mest blændende dramaår for DR. Stationens nye roste hverdagsserie, ’Bankerot’, som er skrevet af Kim Fupz Aakeson, »døde seermæssigt i krudtrøgen fra 1864« og blev flyttet fra hovedkanalen til DR 2.

Balladen om ’1864’ kan de fleste huske. Men lige så meget skældud, Piv Bernth fik for Bornedals historiske serie, lige så meget ser udenlandske tv-stationer nu frem til at vise den. I denne uge er der en stor lancering af ’1864’ i London, hvor den skal gå på BBC4 i primetime lørdag aften.

»De er helt vilde med den. Irsk tv har også købt den, og jeg har lige været på tv-festival i Paris, hvor en dame fra irsk tv var ovenud begejstret for at møde mig, fordi jeg havde haft med ’1864’ at gøre. Dannelse af stater i midten af 1800-tallet er noget, der optager mange mennesker. Der er også nogle amerikanere, som har spurgt mig, om de måtte købe formatet. Det må de jo gerne, men de havde jo sådan set selv en borgerkrig kørende på samme tid, og det kunne da være, at man skulle fortælle den historie i stedet«.

Selv synes hun, at der var »mange fede ting« i ’1864’, og at serien »gjorde rigtig meget af det, den skulle«. Den fik også en række udmærkede anmeldelser, men ifølge dramachefen blev den ikke behandlet ordentligt af meningsdannerne.

»Allerede inden vi gik i luften, havde politikerne været ude at sige, hvad de syntes. Og så har seerne jo fået briller på, når de sætter sig og ser første afsnit«.

»Nu skal serien ses af mennesker i udlandet, der ikke har alle mulige forhåndsmeninger om og forventninger til DR og Ole Bornedal. Og jeg glæder mig til, at den skal ud og have sit eget liv«.

Den næste store DR-historie

DR Drama har været omkring dansk politik og tager som nævnt nu fat på finanskrisen og vores tro. Men ude i horisonten tegner sig endnu en stor historie, som DR ikke har fortalt, og som presser sig på. Nemlig fortællingen om det multikulturelle Danmark. Men den historie skal fortælles af både etnisk danske forfattere og forfattere med indvandrerbaggrund. Og må vente, til der begynder at komme forfattere ud af Filmskolen med anden etnisk baggrund. For som dramachefen siger:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi mangler virkelig den rigtig gode historie om folk med indvandrerbaggrund, der vokser op her og skal håndtere, at vi gerne vil have, at de bliver mere danske. Og et portræt af danskerne, der lever i et multikulturelt samfund, og hvordan vi får det til at spille sammen«.

»Men jeg kan ikke sætte nogle danske forfattere til at skrive en historie om det multikulturelle samfund. Vi skal have forfattere fra flere forskellige miljøer, som har lyst til at fortælle den historie sammen. Der er folk på film- og teaterskolerne med anden etnisk baggrund nu«.

»Og jeg venter gerne, til de er klar til at være med til at fortælle den«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce