Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Streaming. Seks procent af danskerne har allerede droppet tv-kablet og nøjes med at streame film og tv. Tegning: Roald Als (Arkiv)
Foto: ROALD ALS/Politiken-Tegning

Streaming. Seks procent af danskerne har allerede droppet tv-kablet og nøjes med at streame film og tv. Tegning: Roald Als (Arkiv)

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskerne har mistet trangen til det store udbud af tv-kanaler

Det er stadig på traditionelt tv, man tjener penge i Danmark. Men skellet mellem unge og ældre varsler en anden fremtid.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For 30 år siden havde danskerne kun én tv-kanal. Siden fik de store kabelpakker med bunker af tv-kanaler at vælge imellem.

Men nu er det blevet både for meget, for dyrt og for usmidigt at lade andre bestemme, hvornår man skal se hvad. Så 40 pct. af tv-seerne overvejer at få en mindre tv-pakke. Og knap en tredjedel overvejer helt at sløjfe deres kabelpakke. Det viser nye tal fra analyseinstituttet Wilke, som er blevet præsenteret på konferencen Copenhagen Future Tv i dag.

Få ser det, de betaler mange penge for, og alligevel bliver man ved med at tage høje priser for tv-pakkerne

6 pct. af danskerne har allerede gjort alvor af at klippe kablet og klarer sig i stedet med streaming. Det er primært unge mennesker, der er i gang med at stille om til en ny tv-virkelighed. Mere end halvdelen af dem, der har opgivet kabel-tv, er nemlig i alderen 18-29 år.

LÆS OGSÅ

»Der er stor irritation blandt tv-seerne over, at de betaler så mange penge for en masse tv-kanaler, de faktisk ikke bruger. Jeg tror, det er et spørgsmål om tid, før folk får nok. Og før tv-udbyderne bliver nødt til at give folk frit valg mellem, hvilke kanaler de vil abonnere på«, siger seniorkonsulent i Wilke, Julie Nygaard.

Panik før lukketid

Ifølge Wilkes måling, der er foretaget blandt 1.000 mennesker i maj måned, har 29 pct. af danskerne i dag en lille tv-pakke. Det er en stigning på 5 procentpoint i forhold til 2014.

»Også i 2014 valgte 7 pct. af befolkningen at ændre deres tv-pakke til en mindre. Det skyldes, at man vil spare penge, at der er mange kanaler, man ikke ser, og at man bruger mere og mere tid på streaming«, siger Julie Nygaard.

Danskerne er superglade for at se tv, de gider bare ikke at have de store tv-pakker

Ifølge udviklingsdirektør Claus Bülow fra Zibra Digital Media Group, der er arrangør af konferencen Copenhagen Future Tv, ligner det »panik før lukketid«, at store spillere på kabelområdet som YouSee og TDC end ikke har sat priserne ned på kabelpakker.

»Få ser det, de betaler mange penge for, og alligevel bliver man ved med at tage høje priser for tv-pakkerne. Det er markant, hvor mange der enten overvejer at opgive deres kabelpakke eller at få sig en mindre. Så fremtiden for tv-pakkerne er usikker, især når man for prisen på en stor tv-pakke kan abonnere på alle de største streamingtjenester«, siger han.

Gennemsnitsdanskeren ser dog fortsat traditionelt tv i 2 timer og 53 minutter om dagen. Og ifølge tv-ekspert Keld Reinicke er det de færreste, der kommer til at klippe kablet lige med det første.

»Danskerne er superglade for at se tv, de gider bare ikke at have de store tv-pakker. Når 40 pct. overvejer at skære ned på deres kabelpakker, skal man nok til at tænke sig om. For hvis der kommer et bedre tilbud, er det det, folk tager«, siger den tidligere TV 2-chef, der i dag blandt andet arbejder som rådgiver for medievirksomheder.

Og tilbud er der sådan set masser af. Faktisk er der så mange forskellige valgmuligheder og produktkombinationer på tv-markedet i dag, at det gør danskerne usikre, siger Julie Nygaard fra Wilke.

»Folk bliver frustrerede over, at det er svært at orientere sig og vælge, fordi markedet er så komplekst. Mange ville gerne have, at der var ét sted, hvor de kunne få det hele i stedet for at skulle sammensætte deres tv-forbrug af tv-pakker og streamingtjenester«, siger hun.

Mange serier giver stress

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge Wilkes beregninger går der 4 år, før streaming i 2019 overhaler den traditionelle måde at se tv på. Det vurderer de ud fra en lineær fremskrivning af, hvordan folk beskriver deres tv-vaner i dag. Der er dog mange forskellige frem<DB>skrivninger af, hvordan og hvor hurtigt tv-forbruget kommer til at ændre sig, og nogle mener, at det kommer til at gå endnu hurtigere.

Under alle omstændighederne benytter 68 pct. af danskerne sig ifølge Wilkes undersøgelse i dag af mindst én streamingtjeneste.

Ikke overraskende er DR’s gratis streamingtjeneste nummer 1 på listen og bliver brugt af 58 pct af befolkningen.

På en 2.-plads ligger YouTube, som 56 pct. bruger. 35 pct. af danskerne bruger i dag Netflix, der dermed ligger på en 3.-plads, mens Viaplay er nummer 4 med 26 pct. og HBO med sine 14 pct. ligger som nummer 5.

Ud over at der er mange måder at sammensætte sit tv-forbrug på, er der også et kolossalt udbud af film og tv-serier. Mens halvdelen af de adspurgte i undersøgelsen ikke har noget problem med de mange muligheder, svarer 28 pct. at de oplever ’tv-stress’ – altså at de har problemer med at nå at følge med i alle de nye film og serier.

Troløse overfor traditionelt tv

Trods danskernes ændrede tv-vaner er vi ifølge tv-ekspert Keld Reinicke ikke ankommet til fremtidens tv endnu, men befinder os stadig i transformationen, hvor der er mange ubekendte. Det mest uforudsigelige er, hvordan de unge tv-seere vil opføre sig, når de bliver ældre.

»Blandt de unge er der en markant anden adfærd end blandt de ældre tv-seere. Det er det mest interessante og virkelig skræmmende, når man har lavet tv i mange år. Vi har altid sagt, at når de unge bliver voksne, skifter de og gør nogle andre ting. Det er jeg simpelt hen ikke sikker på mere. Og hvis man skal have fat i dem under 45, skal man lave tv på andre platforme og andre præmisser. Det er stadig på traditionelt tv, man tjener penge i Danmark. Men skellet mellem unge og ældre varsler en anden fremtid. Spørgsmålet er bare hvornår«, siger han.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ud over at de unge mellem 18-29 år er de mest troløse over for traditionelt tv og hverken gider at se genudsendelser eller reklamer, er det også dem, der er sværest at fastholde for streaming<DB>tjenesterne, fortæller Julie Nygaard:

»De agerer markant anderledes end de ældre tv-seere, de shopper meget mere rundt, abonnerer måske på en tjeneste en måneds tid, og så er de videre. De er svære at holde på. Og det er er altså dem, som tv-udbyderne skal leve af om ti år«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden