Politiken lancerer nyt historiemagasinLæs mere

I skyggen. De sorte i Daniel Denciks 'Guldkysten' burde i filmen være hentet ud af skyggen og blandt andet haft flere replikker, mener Lene Myong og Mathias Danbolt fra hhv Aarhus og Københavns Universitet.
Foto: Michael Haslund

I skyggen. De sorte i Daniel Denciks 'Guldkysten' burde i filmen være hentet ud af skyggen og blandt andet haft flere replikker, mener Lene Myong og Mathias Danbolt fra hhv Aarhus og Københavns Universitet.

Film og tv

Instruktør efter kritik: Det er mere interessant, hvordan afrikanerne har det med den tid

Debattører angriber Daniel Denciks 'Guldkysten' for at iscenesætte de sorte som staffage til en hvid historie.

Film og tv

Pippi Langstrømpes far må ikke være 'negerkonge' i de svenske udgaver af Astrid Lindgreens klassiker, 'Tin Tin i Congo' har været slæbt i retten for racisme. Og nu er det Daniel Denciks film 'Guldkysten' om dansk slavehandel i det, der i dag hedder Ghana, som står for skud.

Filmen fik fem hjerter i Politiken, men lektor Lene Myong og adjunkt Mathias Danbolt fra henholdsvis Aarhus og Københavns Universitet er ikke einge i dens kvaliteter. I et debatindlæg i Politiken 20. juli skriver de blandt andet, at filmen er »dybt konventionel«, at den er klinisk renset for replikker til sorte skuespillere, og at den iscenesætter »den sorte krop som staffage på linje med lysekroner og æsler - entydigt underkastet, passiv og ude af stand til at tale««.

Men hvorfor lægge en nutidig, politisk vinkel ned over filmen?

»Vores kritik af 'Guldkysten' handler ikke om politisk korrekthed, eller at Dencik skaber en film fra et såkaldt 'hvidt' perspektiv. Men vi stiller os undrende overfor effekterne af det perspektiv, som Dencik har valgt at lægge på kolonihistorien. For er et hvidt perspektiv i 2015 ensbetydende med kolonialismens perspektiv? Han kunne have foretaget andre valg. Når Dencik tydeligvis ikke har problemer med at digte frit rundt i Wulffs liv og følelser, står han jo i princippet frit for at fortælle historien på andre måder, fra flere perspektiver, gennem flere stemmer. Det er Denciks narrative og filmiske valg – og effekten af disse – vi stiller os undrende og kritiske til«, svarer debattørerne Mathias Danbolt og Lene Myong i en opfølgende mail.

Snydt ud af næsen på Hollywood

Selv mener instruktøren, at debatindlæggets forfattere læser filmen én til én.

»Jeg har ikke lyst til at komme med en forsvarstale, men de læser filmen forkert. Det er ikke en dokumentar men en fiktion, en drømmeagtig fiktion«.

Så når de skriver, at din film er snydt ud af næsen på Hollywood?

»Så er det forkert, den var aldrig gået i Hollywood. Hollywood ville snarere lave filmen, som jeg tror, de ønsker, den skulle være - politisk korrekt«.

Er det ikke i orden at være lidt politisk korrekt i en sag, hvor vi står med en mørk fortid som kolonimagt?

»Filmen er jo så subjektiv, at den er nødt til at være plantet i 1836. Det giver ikke mening at anlægge et 2015-syn på historien. Filmen giver en nuanceret skildring, men den omskriver ikke historien. Jeg går heller ikke ind for, at man skriver Pippi Langstrømpe eller Tintin om, fordi tiden er blevet en anden«.

Debattørerne skriver, at frisættelsen af slaverne alene bliver fremstillet »som et resultat af den hvide mands erkendelse og kamp. Aldrig som et resultat af modstand fra slaverne selv«. Har de ikke ret i det?

»For det første stritter slaverne imod i alle scener, hvor de bliver handlet eller udskibet. For det andet er det et mærkeligt krav fra 2015 om, at de sorte skal gøre modstand i slavekasserne. Det var deres Auschwitz og de kæmpede for blot at overleve. Jeg tror ikke, man er i stand til at lave modstand lige præcis i den situation, hvor man er lænket og berøvet al værdighed. De sorte gjorde mytteri på slaveskibene, de prøvede at beskytte deres nærmeste, ligesom de gør i min film«.

Daniel Dencik finder det »lovligt arrogant af debattørerne at tro, at de ved, hvordan det var«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg kunne måske fortælle noget om holocaust, fordi mine bedsteforældre mistede alle deres opårørende der. Guldkysten har jeg lige så lidt som mange andre haft inde på livet, men jeg ved noget om at være ensom og hvid og en fremmed fugl. Filmen er jo Wulffs fortællling. Jeg prøver ikke at lave en palet af alle stemmer. Filmen kræver et intelligent publikum, der er klar på en rejse ind i et fremmed land. Vi kan muligvis ikke genkende os selv her, og det kan nok virke irriterende på folk, der har bestemt hvordan vores fortid bør fortælles«.

Solgte selv slaver

Men grunden til at du 'finder på' Wulff er vel for at fortælle et stykke dansk kolonitid?

»Det er mere interessant, hvordan afrikanerne har det med den tid, for jeg tror ikke, de har det som Myong og Danbolt. De ghanesere, jeg har talt med, har ikke haft noget ønske om, at vi skal gå igennem en eller anden undskyldningsproces. Tværtimod synes de, at de var lige så involverede i slavehandlen og vil hellere bruge det her som et skæbnefællesskab. Filmen giver primært en subjektiv oplevelse af, hvordan det var for en hvid mand at være i Afrika på det tidspunkt«.

Cand.mag i Etnografi Maria Sander har ikke set 'Guldkysten', men også hun mener, at det er forståeligt og nærliggende at bygge historie på hvide kilder, eftersom der findes meget få andre.

»Man skulle digte noget på i så fald. Historien er næste udelukkende blevet fortalt af de danskere, der levede og arbejde som guvernører, læger, præster og handelsfolk på slaveforterne på Vestafrikas kyst. Der er meget sandhed i den enlige sætning, der er fundet skrevet på væggen i en slavecelle på et af de tidligere danske slaveforter, Prinsensten, hvor der stod: »Indtil løven får sin egen historiefortæller, vil jægeren altid være helten««

NGO'er Poul Kattler fra Ghana Venskabsgrupperne i Danmark tøver med at vise 'Guldkysten' i Ghana ud over den ambassadeforevisning, der er planlagt til august. Han er enig med Daniel Dencik i, at ghaneserne ikke er særlig interesserede i at debattere den periode.

»Slavetiden har man prøvet at lægge bag sig, også fordi det var ashantierne, der solgte slaver til de hvide. Det var jo ikke sådan, at danskerne fór ud og fangede folk selv. Slaveriet blev brugt af kongedømmet til at splitte de mere nordlige kongedømmer og få mere magt«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Poul Kattler kan godt lide filmen og mener, at »Daniel Dencik skal have lov til at lave et kundtnerisk produkt og ikke kolonidokumentarisme. Med det er korrekt, at slaverne i 'Guldkysten' har meget få replikker. Et sort pip ville have været godt«.

45.000 danskere så Daniel Denciks 'Guldkysten' på bare de første to uger.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce