’Sommeren ’92’ træffer de rigtige valg, som gør fodboldeventyret festligt, folkeligt og fordøjeligt. Kilde: politiken.tv / Kim Skotte / Producer: Peter Vintergaard

Film og tv

Anmeldere om 'Sommeren '92': Den sejrer som landsholdet mod alle odds

Jyllands-Posten og Ekstra Bladets læsere er mest vilde med foldbolddramaet.

Film og tv

Modsat begejstringen på Rådhuspladsen, da Kim Vilfort satte det vindende mål ind mod tyskerne i EM-finalen i 1992, er anmelderkorpsets begejstring over filmatiseringen mere tøjlet.

Soundvenues Jacob Ludvigsen var ikke vild med 'Sommeren '92's »kække spillerindtroduktioner« og den »abrupte afrunding«, og han eneder med at give fodbolddramaet fire ud af seks stjerner. Men, konkluderer han:

»Når man tænker på de udbredte skeptiske miner, da filmen blev annonceret, sejrer den ligesom Danmarks EM-helte mod alle odds«.

LÆS ANMELDELSE

Også Politikens filmanmelder Kim Skotte skriver i sin anmeldelse med samme ja, tøjlede penneføring:

»Det er hundesvært at lave fodboldfilm, men ’Sommeren ’92’ er solid underholdning tanket op med en blanding af hjerteblod og sokkeøl med temmelig berusende effekt«, skriver han og og giver fodbolddramaet fire dunkende rød(hvide) hjerter.

Den første danske film om elitesport

Også filmmagasinet Ekkos anmelder Morten Piil holder igen med stjernerne og anklager 'Sommeren '92' for at tegne et »skønmaleri«.

»Vi hører intet om Ricardos mindre sympatiske sider, om John ”Faxe” Jensens rå spillestil eller om, at der sagtens kunne være dømt frispark til Tyskland lige inden begge Danmarks to finalemål«, skriver han og konkluderer:

LÆS MERE

»Men velfortalt og velspillet er 'Sommeren ’92' et mere end agtværdigt bud på den første danske spillefilm om elitesport«.

Det er store ord, og Piil ender med at give filmen fire stjerner.

Skepsis afløst af ros

Da filmens instruktør Kasper Barfoed, der tidligere har lavet 'Tempelriddernes skat' og 'Kandidaten', sidste år annoncerede, at han sammen med et hold unge skuespiltalenter agtede at filmatisere det legendariske landshold, der gjorde os alle til europamestre, var skepsissen stor.

Det var trods alt en del af den danske DNA, som instruktøren her skulle ind og pille ved. Men efter at have set filmen er i hvert fald anmelderne ganske tilfredse med slutresultatet.

»Ud over at være en modig mand er han også en dygtig mand, for i samarbejde med manuskriptforfatteren Anders Frithiof August er det lykkes ham at skabe en film, der er både bevægende og opløftende samt elementært spændende – også selv om alle ved, hvordan det ender. Det er faktisk ganske imponerende«, skriver Ekstra Bladets Henrik Queitsch.

SE TRAILEREN

Landstræner Richard Møller Nielsen kæmper en ulige kamp med et splittet hold, der nægter at spille efter hans taktik. Ingen forstår, hvad han vil, hverken spillerne eller pressen – kun hans kone Jonna forstår ham. Han er Danmarks mest udskældte mand, og det ser sort ud. Men i sommeren ’92 får Richard en uventet chance, og pludselig er holdet på vej til EM i Sverige. Kilde: SF Film

Det samme mener Berlingskes Louise Kidde Sauntved:

»Kasper Barfoed har med 'Sommeren ’92' skabt en dybt medrivende, humoristisk og fabelagtigt velturneret film om fodbold, stolthed, sammenhold – og om værdien af god gammeldags fynsk stædighed«.

Ulrich Thomsen roses får sit fynske

Flere filmanmeldere noterer, at 'Sommeren '92' ikke kun er en film om fodbold og EM-finalen. Det er mest af alt et fængende portræt af den fynsktalende landsholdtræner Richard Møller Nielsen spillet af Ulrich Thomsen som ifølge et enigt anmelderkorps gør det fremragende:

»Ulrich Thomsen er for øvrigt storartet som Richard Møller Nielsen, og holder man af de ricardoske talemåder, bliver man ikke skuffet«, skriver BT's fodboldredaktør og anmelderdebutant, Morten Crone Sejersbøl, og giver filmen tre stjerner.

LÆS MERE

Det er Jyllands-Postens Nanna Frank Rasmussen enig i:

»Ulrich Thomsen er både blød og bastant som Ricardo, og det er i hans lune selskab at filmen får sin krog i tilskueren. Det er lang tid siden, at Thomsen er set så god«, skriver hun og slutter på fem stjerner.

Ekstra Bladets anmelder Henrik Queitsch ender da også med at sige skidt pyt med, at filmen ikke gik rent ind som Vilforts mål ti minutter før tid:

»Jeg glæder mig allerede til at gense den med mine tre sønner, hvoraf de to yngste end ikke var født, da nationen gik i kollektiv ekstase«.

'Sommeren '92' har premiere over hele landet på torsdag.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce