Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Marked. Hollywood har rettet søgelyset mod Kina. 'Iron Man 3' er en af de film, som er blevet delvis optaget i Kina med flere kendte kinesiske skuespillere. Og ved premieren fløj hovedrolleindehaveren Robert Downey Jr. til Beijing.
Foto: Arkivfoto: Andy Wong/AP

Marked. Hollywood har rettet søgelyset mod Kina. 'Iron Man 3' er en af de film, som er blevet delvis optaget i Kina med flere kendte kinesiske skuespillere. Og ved premieren fløj hovedrolleindehaveren Robert Downey Jr. til Beijing.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske film kæmper sig ind på det eksploderende kinesiske filmmarked

Hollywood-film klarer sig godt i Kina, på trods af hårde odds i branchen.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kineserne er faldet pladask for det lille lysegrønne væsen fra filmen ’Monster Hunt’. Animationsfiguren med navnet Huba viste sig første gang på landets filmlærreder i midten af juli, men har siden ikke set sig tilbage.

Aldrig har en kinesisk film indtjent så mange penge, og den har da også trukket massevis af overskrifter.

’Monster Hunt’ er det seneste eksempel på et eksplosivt kinesisk filmmarked, der får mundvandet til at løbe hos filmfolk over hele kloden – selv små 10.000 kilometer væk hos Det Danske Filminstitut (DFI).

Spørger man Henrik Bo Nielsen, direktør i DFI, er der ingen tvivl: Det kinesiske marked for produktion og distribution af alt lige fra animationsfilm til spillefilm rummer et »kæmpe potentiale« set med danske filmbriller.

I sommer havde DFI besøg af en kinesisk parlamentsdelegation, og flere danske selskaber er netop nu ved at finde vej til Kina, fortæller han.

»Uden at afsløre hvem, kan jeg sige, at flere danske produktionsselskaber arbejder på at blive aktive i Kina. Både med henblik på at producere og omkring mulige, langsigtede samarbejder«.

Det er et gigantisk marked med store muligheder for dansk film

»Hvor stort det kan blive, er utrolig svært at forudsige, men vi må bare erkende, at det er et gigantisk marked med store muligheder for dansk film«, siger han.

Filminstituttet er også i gang med at forhandle en dansk-kinesisk filmaftale på plads. Den skulle have været klar i maj, men blandt andet fordi aftalen ikke kun skal favne klassiske spillefilm, men også gerne produktion af tv-serier, børnefilm og animationsfilm, er den stadig ikke helt færdig, siger han.

Henrik Bo Nielsen ved godt, at Danmark næppe slår igennem på det brede kinesiske marked, men også film, der er små i en kinesisk sammenhæng, »vil være meget, meget store for os i en økonomisk sammenhæng«.

Eller som direktør i Zentropas internationale distributionsselskab TrustNordisk, Rikke Ennis, udtrykker det:

»Hvis vi kan få en bid af kagen, ville det være fantastisk«.

Hvis alt går efter planen, har datterselskabet Zentropa China i 2017 derfor premiere på en dansk-kinesisk film med titlen ’True Beauty’ om en ung pige, der vokser op i hovedstaden Beijing.

Den har både elementer af H.C. Andersen og ’Pretty Woman’ i sig. Samtidig planlægger Zentropa nu at gøre deres katalog af film tilgængeligt i Kina.

»Vi kan meget med film og skal bruge vores viden, vores manuskriptforfattere, instruktører og producere til at bidrage, hvor kineserne har brug for ekstra erfaring«, siger Rikke Ennis, der tror »helt vildt meget på det kinesiske filmmarked fremadrettet«.

En seriøs udfordrer til Hollywood

Den overbevisning deler man i den grad i Hollywood.

Her er de største producenter også ved at vende sig mod øst. For nylig underskrev produktionsselskabet Warner Brothers, der står bag filmatiseringerne af for eksempel ’Batman’ og ’Harry Potter’, en aftale med et statsstøttet kinesisk selskab om at lave film i Kina på kinesisk.

Og Warner Brothers er langtfra de første. Animationsselskabet DreamWorks har allerede en aftale på plads, det samme gælder 20th Century Fox. Den ottende film i serien ’The Fast and The Furious’ skal for eksempel optages i Kina.

Netop de helt store Hollywood-titler med helten, heltinden og skurken er Kina helt vilde med, fortæller filmekspert og dokumentarist Søren Høy.

»For nogle få films vedkommende har det kinesiske marked ligefrem vist sig at være det største marked – altså større end USA. På den måde er der kommet en helt ny økonomisk åbning«, siger han blandt andet med tanke på ’The Fast and the Furious 7’, der tjente flest penge i Kina, hvor den havde premiere 2. april i år.

Kina har fået mange nye biografsale. På bare tre år er antallet af filmlærreder mere end fordoblet til lige under 30.000 sale i 2015. Nogle prognoser forudser, at det kinesiske marked vil overgå det amerikanske om blot tre år, og alene sidste år voksede filmindustrien i Kina med 35 procent.

Det er ifølge Stanley Rosen, ekspert i forholdet mellem Kina og USA samt professor i international politik ved University of Southern California, den ene af to grunde til Hollywoods ønske om at komme ind i Kina.

»Det andet handler om, at Hollywood gerne vil have kinesiske investorer. Kina har enormt meget privat kapital og sågar statskapital. 10 procent af budgettet til ’The Fast and the Furious 7’ kom for eksempel fra det statsejede China Film Group. En af fordelene ved at lade Kina investere i amerikansk film er, at det giver filmen bedre muligheder for at komme ud i mange biografer i Kina«, siger han.

For der er et ganske stort men, når det gælder Vestens vej til filmsucces i Østen.

I dag giver myndigheder kun 34 udenlandske film adgang til Kinas biografer om året, foruden film, hvor rettighederne direkte sælges til Kina.

For eksempel er sommeren helt lukket for udenlandske film, hvilket har fået kritiske stemmer i Hollywood til at sætte spørgsmålstegn ved ’Monster Hunt’s succes denne sommer.

»Amerikanerne kan ikke selv bestemme over det kinesiske marked, hvor man kan finde på at åbne to store film samme dag. Derfor har alle også en interesse i at lave partnerskaber, fordi man så har lettere ved at blive en del af kvoten på udenlandske film«, siger Søren Høy.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Benhårde forretningsfolk

At Kina sætter dagsordenen, mærker også Rikke Ennis fra TrustNordisk. Man bliver ifølge hende nødt til at pakke alle sine fordomme sammen og starte fra scratch.

»Det er en helt anden logik, som gælder i Kina. De har en enorm professionalisme og er benhårde forretningsfolk. Forretning kommer før kunst, men det er jo også lettere at tænke forretning med 1,3 mia. mennesker«, siger hun .

Man bliver nødt til at erkende forskellen mellem amerikanske og danske film

Spørger man kinesiske filmeksperter, har hverken kinesiske filmdistributører, filmstudier eller det almindelige filmpublikum stort kendskab til dansk film, og det kan i sig selv være en forhindring for at få en stor dansk blockbuster i Kina.

»Man bliver nødt til at erkende forskellen mellem amerikanske og danske film. Vi kan introducere gode kunstneriske film, der adskiller sig fra filmene fra Hollywood ved at slå på andre temaer og på kvaliteten«, siger Cheng Rui, der importerer udenlandske film til Kina og er ansvarlig for indkøb hos H Brothers New Media.

Så danskerne skal tænke i helt andre baner end Hollywood gør, lyder det:

»Der kommer så mange nye biografer i Kina, så selv kunstfilm kan nogle gange blive vist her. Men for smallere film er der normalt kun et publikum på festivalerne eller i kunstbiografer«, siger Xu Yuan, uafhængig filmkurator og blandt andet med til udvælge film til Shanghai Filmfestival.

Cheng Rui er selv begejstret for Thomas Vinterbergs ’Jagten’, som har opnået en vis popularitet i Kina.

»Det beviste, at der virkelig er et publikum til danske film blandt dem, der ikke stiller sig tilfredse med Hollywood eller de kommercielle kinesiske produktioner«, siger hun og tilføjer:

»Det er virkelig en skam, at sådan en film kun kan komme illegalt ud til et publikum i Kina«.

For det er nemlig også virkeligheden, når der kun må vises 34 udenlandske film om året. De smalle film vises ofte ved mere eller mindre private forevisninger, små festivaler eller i mindre kunstbiografer. Og ofte er det ulovlige kopier, som danske producenter derfor ikke tjener penge på.

Indhold ikke størrelsen

Filmekspert Søren Høy spår ikke dansk film stor succes i Kina.

»Kina har en stor historie for filmkunst med mange mesterinstruktører. Det er svært at se, hvordan vi kan kile os ind«.

Hvis det alligevel skal lykkes, kræver det gode samarbejdsaftaler med kinesiske partnere, og så har Danmark måske en chance, mener han. I hvert fald inden for tv-serier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg oplever fra kinesisk side stor interesse for vores måde at fortælle historier p

Henrik Bo Nielsen fra Filminstituttet er langt mere optimistisk. Kineserne kigger efter noget helt andet end størrelsen, når de ser mod dansk film, siger han:

»Jeg oplever fra kinesisk side stor interesse for vores måde at fortælle historier på. Det er ikke vores størrelse, men vores indhold, de kigger efter. Vi kommer ikke til at smide barnet ud med badevandet i begejstring over volumen på det kinesiske marked«, siger Henrik Bo Nielsen.

»Vi skal bryde mure ned med kvalitet«.

Feather Zhang bidrog med research

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden