Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mændene dominerer dansk film

Mændene løber med filmstøtten til både manuskriptforfattere og instruktører.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ingen kan rigtig forklare hvorfor. Men mændene sidder tungt på den danske filmstøtte. Trods stor succes for en række markante danske kvindelige filminstruktører er der meget langt til ligestilling i filmbranchen.

Politiken Research har analyseret den samlede støtte til manuskriptforfattere og filminstruktører siden 2008 – og i den periode var det blot en ud af fem støttede filminstruktører, der var kvinde, og en ud af fire manuskriptforfattere.

»Jeg fatter ikke, at fordelingen ser sådan ud. For vi har jo de gode modelhistorier med kvinder, der virkelig gør det godt«, siger rektor på Den Danske Filmskole, Poul Nesgaard.

»Men min egen teori er, at man skal have et meget stort ego og gøre sig interessant for at være filminstruktør. Som instruktør skal du banke selvtillid op hele tiden, få hele den store cirkusforestilling op at stå. Og måske er vi mænd opdraget til at bygge større visioner op om os selv, end kvinder er«.

På Den Danske Filmskole fylder mændene mest på manuskript-, instruktør- og filmfotografuddannelserne, selv om forskellen på kønnene ikke er lige så stor som i opgørelsen over, hvor mange mænd og kvinder der får støtte fra Filminstituttet.

Til gengælder er der flest kvinder på produceruddannelsen og dokumentaruddannelsen.

Kvinderne går efter guldet
Og når det gælder de mindre kunstneriske og mere forretningsmæssige opgaver i filmbranchen, så dominerer kvinderne, siger direktør Peter Aalbæk fra filmselskabet Zentropa.

»På alt, der handler om produktion, salg og orkestrering af film, har kvinder nemt kunnet udradere mændene. De sidder på det. De unge kvinder vil meget gerne være producere. Jeg tror, det appellerer til dem at være dem, der sidder på pengene«, siger han.

Ifølge Peter Aalbæk er kvinderne i filmbranchen generelt langt mere forretningsorienterede end mændene. De kvinder, der instruerer film, går også efter indtjeningen, siger han:

»Mens de mandlige instruktører er sådan mere masturbationsagtige, jeg-er-kunstner-typer, så går kvinderne mere efter det brede og markedsorienterede. De vil have guld, de vil sælge billetter. De kvindelige instruktører hos os er meget hårdere at forhandle med, og det er dem, der får flest penge«.

Vinca Wiedemann, der er producer på Zentropa og tidligere har været filmkonsulent på Filminstituttet, kan ikke genkende det billede af mandlige og kvindelige instruktører, som Peter Aalbæk tegner.

Og i stedet for beklage sig over, at danske kvinder tegner sig for en så relativt lille andel af manuskript- og filmstøtten, bør vi glæde os over, at vi trods alt er kommet så langt, mener hun:

»Vi er nået meget længere end de fleste andre lande, og vi har nogle virkelig dygtige kvindelige instruktører«.

Når der i hele fødekæden fra Filmskolen til Filminstituttet er så relativt få kvindelige filminstruktører, kan det hænge sammen med, at instruktion kræver nogle egenskaber, man normalt forbinder med det maskuline, siger hun.



»Det er virkelig hårdt arbejdsmæssigt, som instruktør skal man drive hele processen frem, og det kræver et ekstremt drive. Man skal være indstillet på afsavn og på at betale en pris, som det traditionelt mest er mænd, der er indstillet på at gøre«.

Men hun synes, at Filmskolen skal fokusere mere på, hvorfor der er så relativt få kvinder, der søger ind som instruktør. For det er underligt, at der ikke er flere, når vi har så mange gode rollemodeller, siger hun.

Men også på Filmhøjskolen, der ofte er første step for mange, før de søger ind på Filmskolen, er der en overvægt af mænd. Ifølge rektor Mette Damgaard-Sørensen udgør kvinder 40 procent af eleverne.

»Jeg tror, at der blandt mange kvinder er en forventning om, at det at lave film handler meget om teknik og derfor ikke rigtigt er noget for dem«, siger hun.

Færre kvinder søger
Filminstituttet har undersøgt, om der gives flere afslag til kvinder end til mænd, og det gør der ikke, oplyser direktør Henrik Bo Nielsen. Derimod får instituttet langt færre ansøgninger fra kvindelige manuskriptforfattere og filminstruktører. Andelen svarer til den andel, der får støtte.

»Den andel, vi giver støtte, afspejler ret præcist den andel af kvinder, der søger. Så det er et andet sted, problemet ligger. Det er inden, de søger om støtte«, siger Henrik Bo Nielsen.

Og det er rent gætværk at komme med forklaringer, fordi der faktisk er meget lidt viden på området, siger han.

»Men en af de forklaringer, som måske kunne betyde noget, er, at kvinderne, når de er færdige fra filmskolen, ofte har en alder, hvor man begynder at få børn. Det kan også være, at de synes, det er mere interessant at arbejde på en serieproduktion på tv. Vi ved det ikke«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden