Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kilde: DR

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Broen: Sådan blev den dansk-svenske serie så stor en succes

I aftes begyndte tredje sæson af ’Broen’ på dansk, svensk og norsk tv.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

’Broen’, der er produceret i et dansk-svensk samarbejde, er en af de største skandinaviske eksportsucceser inden for tv-området nogensinde.

Hvilket ikke siger så lidt med tanke på, hvad vores nordiske lande ellers har sendt ud de seneste årtier. Blandt andet ’Forbrydelsen’, ’Borgen’ og ’Wallander’.

Serien er blevet solgt til ikke færre end 157 lande. En amerikansk remake, ’The Bridge’, havde premiere i 2013 og udspiller sig på grænsen mellem USA og Mexico, mens ’The Tunnel’ så dagens lys samme år og handlede om et samarbejde mellem britisk og fransk politi.

Politiken har kigget det stemningsmættede drama i ’Broen’ nærmere i kortene.

Det startede i Sverige

Tilbage i 2005 fik film- og tv-produktionsselskabet Filmlance i Stockholm udstukket en opgave af SVT. Den lød på at opfinde en dramaserie, hvis handling skulle udfolde sig i Malmø. SVT mente nemlig, at alt for mange krimiserier i Sverige dengang foregik i Stockholm og Gøteborg.

SVT indså hurtigt det smarte i at involvere DR og det danske produktionsselskab Nimbus Film i projektet. På den måde blev ideen om en serie, hvor en svensk og en dansk politimand skal samarbejde, fordi et lig findes skåret i to dele på Øresundsbroen, født.

»Liget på broen var altså i lige så høj grad et ’finansieringsgreb' som det var et fortællegreb«, har seriens svenske producer, Anders Landström, udtalt.

Fik premiere på en onsdag

En aften midt i ugen i september 2011 stiftede de danske tv-seere første gang bekendtskab med Saga Nóren og Martin Rohde, da de i fællesskab blev sat på sagen med udgangspunkt i Øresundsbroen. Den ene del af liget lå på den svenske side, den anden del på den danske side.

Anmelderne var dog ikke ved at falde bagover af begejstring efter at have set det første afsnit af den nye krimiserie.

»Om det med valget af onsdag aften kommer til at gå ud over antallet af mennesker, som vil nyde godt af underholdningen, vil tiden vise. Det vil i så fald være både en skam og spild af god TV-underholdning. Men det kan selvfølgelig også være, at DR får danskerne til at droppe deres onsdags-badminton, og at de med ’Broen’ skaber en ny primetime midt på ugen? Jeg tvivler desværre«, skrev for eksempel Kristine Krefeldt, der anmeldte for Ekstra Bladet.

984.000 danskere så første afsnit, men senere hen i sæsonen faldt dette tal til 668.000 seere som det laveste. Til gengæld blev ’Broen’ - eller ’Bron’ som serien hedder på svensk – et hit med det samme på den anden side af sundet.

Saga Norén skulle slet ikke have overlevet

I den tredje og nye sæson af ’Broen’ medvirker danske Kim Bodnia ikke i rollen som politimanden Martin Rohde. Kim Bodnia trak sig, fordi han var uenig med den måde, karakteren udviklede sig på.

LÆS ANMELDELSE

Men faktisk var det Sofie Helins aspergerramte efterforsker Saga Nóren, som skulle have ladet livet i slutningen af seriens første sæson.

»Vi havde faktisk oprindeligt planlagt at slå den svenske hovedperson Saga Norén ihjel, men så fortrød vi undervejs, for hvis det nu var... Og det var det jo«, har Nicholaj Scherfig, som har skrevet ’Broen’ sammen med svenske Hans Rosenfeldt, fortalt.

Den første karakter, der blev skrevet ind i manuskriptet, var Martin Rohde, politimand og familiefar. Produktionsselskabet Filmlance vidste også fra begyndelsen, at man ville have Kim Bodnia i rollen som Martin Rohde.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Senere kom Saga Norén-karakteren til, som en stiv og ordfattig kontrast til den runde og frembrusende dansker.

Spredte sig til resten af verden

Mens de danske anmeldere altså ikke var helt oppe at ringe over serien, så var der anderledes positive reaktioner, da ’Broen’ blev vist i England.

»Den er bestemt gribende – involverende, hjemsøgende, smuk – på en uvenlig måde, naturligvis. Den sniger sig ind på en og smyger sig om en – ikke i en hyggelig form, men som et tæppe, eller mere som tågen, der ruller ind fra Østersøen,« skrev The Guardian i sin anmeldelse. Avisen interviewede også Sofia Helin under overskriften ’Move over, Sarah Lund’.

Siden købte utallige lande serien, den har således kørt over skærmen på japansk, colombiansk og sydafrikansk tv. Den kendte amerikanske kanal FX betalte store summer for at få lov til at lave deres egen version, ’The Bridge’, hvor mexicanske Demián Bichir havde rollen som Marco Ruiz (Martin Rohde, red.), mens tysk-amerikansk Diane Kruger blev Saga Norén i amerikansk islæt under navnet Sonya Cross.

Den franske version, ’The Tunnel’, skydes i gang ved, at et lig findes på togskinnerne i Euro-tunnelen under Den Engelske Kanal. Derudover meldes der om planer om remakes i så forskellige lande som Sydkorea, Rusland, Brasilien og Indien.

Kæmpe succes – men kommer der mere?

Men hvorfor er så mange lande vilde med den velturnerede nordic noir, der udspiller sig i Malmø og København?

Mikael Svensson fra Öresund Film Commission arbejder med at markedsføre Skåne som filmområde.

»Det er svært at forklare for folk herhjemme hvor stor ’Bron’ er i udlandet. Det er utroligt. Det er svært at fatte. Jag er blevet interviewet i tv i USA og i Asien og alla undrer sig over, hvordan vi er lykkedes med det her. De tror, at vi har en eller anden slags opskrift«, siger Mikael Svensson til avisen Sydsvenskan.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og den opskrift er der mere på vej af ifølge hovedforfatter Hans Rosenfeldt.

»Vi er netop gået i gang med at tale om en mulig fjerde sæson. Det store spørgsmål er: Kan vi lave ti timer mere, som føles friske. Jeg har en vag ide om, hvad den skal handle om. Og jeg skriver hurtigt«, siger Rosenfeldt.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden