Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Testamente. Udsendelsen med Tage Skou-Hansen vises på søndag på DR K. 13 år efter den blev optaget.
Foto: BONNERUP CLAUS

Testamente. Udsendelsen med Tage Skou-Hansen vises på søndag på DR K. 13 år efter den blev optaget.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lars von Trier og Peter Øvig filmede Tage Skou-Hansens testamente

På søndag viser DR et program, som først måtte vises efter forfatterens død.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I oktober 2002 indledte instruktøren Lars von Trier og journalisten og forfatteren Peter Øvig Knudsen optagelserne til det, de troede skulle blive en ny dokumentarserie. Titlen på serien skulle være 'Testamentet', og markante danske personligheder skulle i filmene fortælle om noget væsentligt fra deres liv. En del af konceptet var, at filmen først skulle vises efter hovedpersonens død.

Det skulle imidlertid vise sig, at den påtænkte serie blev meget kort. Der blev nemlig kun optaget ét eneste afsnit, og det var der to afgørende grunde til, fortæller Peter Øvig Knudsen.

»For det første var det næsten umuligt at få folk til at stille op til programmet, for ingen udover forfatteren Tage Skou-Hansen havde lyst til at tænke på deres egen død. For det andet var det meget vanskeligt at få finanseriet flere afsnit, fordi de færreste har lyst til at finansiere nogle film, som man ikke ved, hvornår man kan udsende. Dengang fik vi filmet første afsnit ved finansiering af DR og Filminstituttet, men i dag ville ikke engang det formentlig være muligt«.

Over tre dage lykkedes det imidlertid i 2002 at få en meget åbenhjertig Tage Skou-Hansen til at reflektere over sit eget liv, mens kamerne snurrede på førstesalen af villaen i Egå, og Peter Øvig Knudsen lover, at det er en meget ærlig og selvironisk udgave af den netop afdøde forfatter, der fortæller i programmet 'Testamentet' på søndag på DR K. Selv om han nåede at blive 90 år, er han stadig mest kendt for sin debutroman 'De nøgne træer' fra 1957, hvor han bl.a. trækker på sine egne erfaringer fra en sabotagegruppe under Anden Verdenskrig.

Bryder tabuer

»Som den eneste modstandsmand, jeg har mødt, fortæller han blandt andet om den unge mands glæde ved at 'smadre' noget under en sabotageaktion, og han er også bedre end nogen anden, jeg har talt med, til at forklare om motiverne til at gå i livsfarlig frihedskamp«, siger Peter Øvig Knudsen, som talte med mange modstandsfolk til sin bog 'Efter drabet', der handlede om stikkerlikvideringerne under krigen.

I 'Testamentet' forsøger Tage Skou-Hansen ikke at pudse glorien som gammel modstandsmand. Snarere tværtimod.

NEKROLOG:

»Jeg kom ikke ud i det farligste. Det skal man ikke være i tvivl om, og da jeg fik chancen for virkelig at komme med i en gruppe, som mistede to mand, sagde jeg nej tak, for jeg kunne godt se, at de var tossede. Det var folk, som var sindssygt koldblodige, og jeg kunne slet ikke klare mig med sådan nogen som dem«, siger forfatteren i filmen.

Han forklarer også, at der var masser af gode grunde til at gå ind i modstandskampen. At man ville kæmpe for frihed, demokrati og bistå bl.a. England og USA for at bekæmpe Hitler, men når det kom til stykket, handlede det ikke om argumenter.

»Folk skal komme til et meget hårdt sted i sig selv, måske ligesom de folk, som senere hen likviderede folk. Man skal komme til et eller andet hampert sted, hvor man ikke er til at snakke med«, siger Tage Skou-Hansen, og han sammenligner bl.a. modstandsfolkene med nutidens hårdeste Greenpeace-aktivister, som går ind i aktioner, fordi de bare ikke vil finde sig i tingenes tilstand, uanset hvad omkostningerne måtte blive.

Krigsliderlige

Tage Skou-Hansen fortæller også, at der var folk, som gik ind i modstandskampen af det, han kalder 'de forkerte grunde'. Folk, der er et sted i deres liv, hvor de alligevel ikke har andet at miste.

»Og så er der andre, som er notorisk krigsliderlige. De findes også på modstandsbevægelsens side og ikke kun på den anden side«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

BOGFOLK:

I 'Testamentet' fortæller forfatteren desuden om sin kamp med en netop overstået depression, om smerten ved tabet af en søn og om dengang hans far, bankdirektøren, blev fængslet for bedrageri mod banken, men holdt historien hemmelig for sin søn.

Allerede fra filmens start står det klart, at forfatterens syn på tilværelsen og litteraturen ændrede sig markant i løbet af livet. Som ung mand mente han, at tilværelsen var sort-hvid, og at jo hårdere man kunne stille tingene op imod hinanden, jo bedre ville hans romaner også blive.

»Det passer ingen steder. Det er det modsatte, der gælder. Det er det relative, der gør, at man kan trives med sig selv, sine omgivelser og sine bøger«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden