SEERTAL. Gårsdagens afsnit af '1864' med en dødsyg Laust blev set af 1.237.000 mennesker.
Foto: Per Arnesen, Miso Film

SEERTAL. Gårsdagens afsnit af '1864' med en dødsyg Laust blev set af 1.237.000 mennesker.

Film og tv

'1864' henter en smule af de flygtede seere tilbage

DR's dramaserie fik 28.000 seere 'tilbage' i sjette afsnit.

Film og tv

Efter seerne først flygtede i stor stil fra '1864' efter tredje afsnit, så er DR's historiske drama ved at stabilisere sit seertal igen.

1.237.000 mennesker så således med i sjette afsnit i går, da Søren Mallings karakter, Johan, blandt andet hev en isterning ud af hjertet på en døende Laust, hvilket reddede hans liv. Anmelderne var ikke særlig begejstret for netop den scene, og det seneste afsnit fik også kun beskedne 3,5 stjerner i gennemsnit.

Men isterning-operationen fik åbenbart ikke seerne til at klikke væk fra kanalen. Med gårsdagens seertal henter '1864' 28.000 seere tilbage i skyttegraven, skriver Mediewatch.

Stærkeste premiere i ti år

Ole Bornedals dyre dramaserie lagde flot ud med knap 1,7 million seere, hvilket var den stærkeste dramapremiere, siden 'Krøniken' blev vist i 2004, hvis man måler på seerandele ifølge DR Medieforskning.

LÆS POLITIKENS SENESTE ANMELDELSE

Trods den strålende start, så mistede '1864' hele 551.000 seere tre episoder efter premieren.

Serien om slaget ved Dybbøl holder et seergennemsnit på 1.411.000 efter seks afsnit og har chancen for at hente endnu flere seere tilbage, da der resterer to afsnit af '1864'.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden