Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kollektiv. Fridthjof Film inviterer 5-10 kvindelige og debuterende spillefilmsinstruktører til lave en kærlighedsfilm, hvor flere historier bindes sammen ligesom i filmen  'Love Actually',
Foto: Universal Pictures/Allstar Picture Library

Kollektiv. Fridthjof Film inviterer 5-10 kvindelige og debuterende spillefilmsinstruktører til lave en kærlighedsfilm, hvor flere historier bindes sammen ligesom i filmen 'Love Actually',

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Filmproducent vil sætte kærlighedsfilm i udbud. Men kun til kvinder

Fridthjof Film inviterer 5-10 kvindelige instruktører til at lave en kollektiv kærlighedsfilm i stil med 'Love Actually'.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der skal flere kvindelige instruktører ind i filmbranchen. Derfor giver Fridthjof Film nu 5-10 kvinder mulighed for at få deres spillefilmsdebut i selskab med andre debuterende og kvindelige instruktører. Filmselskabet vil lave en kærlighedsfilm i stil med ’Love Actually’, hvor flere historier bindes ind i hinanden i samme film.

Emma Balcázar er konceptuerende instruktør på filmen ’Af hele mit hjerte’, og filmselskabet søger nu andre kvindelige instruktører, der har erfaring fra eksempelvis kortfilm, har en kærlighedshistorie at fortække og som har lyst til at lave en kollektiv spillefilm sammen med andre instruktører.

»Det er ærgerligt, at der ikke er flere kvinder, der søger ind i filmbranchen i instruktørrollen. De bliver ikke sorteret fra, når de søger støtte på Det Danske Filminstitut, der er bare ikke lige så mange kvinder som mænd, der søger. Så intentionen er at få kvinderne ind, give dem chancen og vise dem, at de godt kan«, siger producent Ronnie Fridthjof.

Mindre belastning

Det kræver, at man har en idé, der kan fortælles på 5-15 minutter, og som kan optages på tre dage med et lille filmhold. Og dermed burde der være taget højde for en anden ting, der bremser kvindelige filminstruktører, mener han.

»De skal ikke lave en hel spillefilm, risikoen og belastningen er på niveau med en kortfilm. Filmbranchen er speciel. Det er vanvittigt hårdt at tage på optagelser i seks uger, hvis man har familie derhjemme. Derfor er der mange kvinder, der hopper ud af branchen, mens deres børn er små. Det er også oftest mænd, der arbejder på olieboreplatforme, fordi det hovedsageligt er dem, der kan forholde sig til at have den type arbejdsliv. Men vi har brug for diversiteten og det syn, kvinder kommer med, når de laver film«, siger han.

Hvorfor er det en kærlighedsfilm og ikke en krigsfilm, I beder dem lave?

»Det kunne sagtens have været en hårdere film, men Fridthjof Film har aldrig lavet en kærlighedsfilm, og det vil vi gerne. Emma Balcázar og jeg sad allerede med det her projekt, hvor ideen er at binde forskellige kærlighedshistorier sammen ligesom i 'Love Actually', og så synes vi, det var oplagt at lave det som et projekt, hvor forskellige kvindelige instruktører bød ind med deres idé«.

Formand for Danske Filminstruktører, Christina Rosendahl, er ligeglad hvad det er for en type film. Hun synes bare, det er »totalt fedt«.

»I første omgang gælder det om at opmuntre nogle flere til at komme i gang. Kun 20 procent af dem, der søger støtte til spillefilm på Filminstituttet, er kvinder, og sådan har det været i årtier. Vi skal have nogle flere til at søge, og jeg tror, vi kommer rigtig langt med, at nogen arbejder med begejstring og hepper på dem i stedet for at tale om kvoter«, siger hun.

Ronnie Fridthjof, der også står bag film som ’Armadillo’, ’Blå mænd’ og ’Alle for én’ går også denne gang efter at lave en film, der »når et større publikum«. Og så har han ifølge producent i Hansen & Pedersen film og fjernsyn, Malene Flindt Pedersen, valgt det rigtige køn til instruktørrollen.

»Det er et virkelig godt initiativ, og det er dejligt, at det kommer fra en kommerciel producent. For tallene viser jo, at de kvinder, der laver film, er rigtig gode til at ramme et publikum. Det er vidunderligt, når en producent kan se det potentiale«, siger hun.

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden