Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kageråd. Gunnar røg ud på grund af »misforstået« flet og lyserødt fondant - det mente dommerne ikke ramte temaet 'mandehørm'. Som så mange bagedystdeltagere før ham var skuffelsen så stor, at han ikke kunne holde tårerne tilbage.

Kageråd. Gunnar røg ud på grund af »misforstået« flet og lyserødt fondant - det mente dommerne ikke ramte temaet 'mandehørm'. Som så mange bagedystdeltagere før ham var skuffelsen så stor, at han ikke kunne holde tårerne tilbage.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

DR: Vi fortryder ikke mandehørmstema

DR’s ’Den store bagedyst’ møder stor kritik, efter at en deltager røg ud af programmet for at »misfortolke« temaet ’mandehørm’. Programchef forstår kritikken, men fortryder ikke programmet.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mette Blomsterberg, bagedystens overbager, rynkede kritisk brynene, inden hun udstedte sin dom:

»Er det en pige, der er blevet født her ...?«, sagde hun misbilligende.

Det omtalte ’barn’ var en kage dækket af et tæppe af lyserød fondant. Oven på det lyserøde tittede to sæt fødder ud fra et lyseblåt lagen. Et elskende par (af ukendt køn) på bryllupsnatten.

Kagen var Bagedyst-deltageren Gunnars bud på et mesterværk med temaet ’Mandepolterabend’, da det hyperpopulære program blev sendt onsdag på DR 1. Men Gunnars måde at fortolke maskulinitet var »misforstået«, lod Blomsterberg og hendes meddommer Jan Friis-Mikkelsen vide. Gunnar formåede ikke at ramme temaet, lød det fra dommerne, som heller ikke var imponerede over, at Gunnar tidligere i programmet havde flettet sit grovbrød.

For Gunnar endte drømmene om at blive denne sæsons mesterbager lige dér – med den »misforståede«, lyserøde fondant. Men dem, der har misforstået noget, er DR. Det mente i hvert fald en hel del af programmets seere, der henvendte sig til programmets facebookside i vred protest mod programmets »stereotype« måde at præsentere køn på.

I det her tilfælde kan man faktisk sige, at seerne har gjort DR’s arbejde for dem. Diskussion om det er blevet public service

En af dem, der sad i sofaen og så med, er Lasse Bundgård, forperson for foreningen DareGender, en nyoprettet landsdækkende organisation, der arbejder med køn, ligestilling og maskulinitet. Først grinede han, da han tændte for programmet og så værten Tim Vladimir kløve brænde med potent opsmøgede ærmer. Men da programmet sluttede, var smilet stivnet.

»Gunnars maskulinitet bliver underkendt, fordi den ikke stemmer overens med strip og cigarer. Han bliver direkte straffet for en maskulinitet, der ikke er stereotyp. Det er meningen, at Bagedysten skal være public service. Derfor kunne man godt ønske sig et mere nuanceret billede på køn, end at mænd ikke må kunne lide lyserødt eller have lyst til at flette«, siger han.

Lasse Bundgård ser programmet som en del af en større stereotyp fortælling om køn, som indskrænker. Og som gør det svært for dem, der ikke kan eller vil leve op til normen.

Også medieforsker Kirsten Drotner, professor på SDU, så med onsdag. Hun forsker blandt andet i medier og køn og har skrevet om ’drengerøvsprogrammer’ i 90’erne. I sin sofa blev hun nu mest provokeret af den kvindelige deltager Ibens kage; en brun kvinderøv delt på midten af en lilla g-streng. Drotner og andre forskere er kommet frem til, at den måde, medierne fremstiller køn på, rent faktisk har en betydning for, hvordan vi opfatter køn og fremstiller os selv som køn.

Og Drotner forstår godt, at mange er blevet provokeret af bagedystens 1950’er-måde at vise køn på. Men hun mener stadig, at DR lever op til deres public service-forpligtelse.

»Public service-forpligtelsen skal ses over tid og over et bredt udsnit af genrer. Det mest overraskende er, at det virker, som om DR har haft en blind plet her. At de er overraskede over seerreaktionen. I det her tilfælde kan man faktisk sige, at seerne har gjort DR’s arbejde for dem. Diskussion om det er blevet public service«.

Gunnar er ikke sur

Manden, der har ansvaret for mandehørmen, hedder Søren Juul Baunsgaard, programchef for ’Den store bagedyst’. Han blev ekstremt overrasket over den vrede reaktion fra de mange seere. Men han ville ikke have valgt et andet tema end mandehørmen.

»Jeg fortryder ikke temaet mandehørm. Men det, vi har taget med os fra diskussionen, er noget med nuancering og balance. Men jeg synes, temaet var rigtigt, fordi det udfordrede deltagernes kreativitet. Det viser programmet«.

I møder kritik for at fremstille et stereotypt billede af kønsroller. Hvorfor vælger I det her tema?

»Det er ud fra at tænke et nyt tema, der kan medføre nogle anderledes og kreative kager, end man er vant til at se i programmet«.

Men kunne man ikke også have fået anderledes og kreative kager ud af at sige: 1, 2, 3 værsgo og bag jeres allerbedste queer-kage?

»Vi er i gang med femte sæson, så vi har været på jagt efter et helt nyt tema. Mandehørmen er ikke et udtryk for det eneste sande tema. I den her sæson valgte vi ’mandehørmen’ for at få kreativiteten frem. Men jeg vil ikke afvise, at der på et tidspunkt kommer et queer-tema«.

Forstår du, at mange seere ser det som en 1950’er-måde at vise køn på og bliver provokeret af det?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg forstår, hvad der menes, men der er også mennesker, der har det sådan i 2016. Det betyder ikke, at jeg ikke forstår kritikken. Vi er blevet dybt påvirkede af det, og vi har diskuteret, om vi nuancerede temaet ordentligt i gårsdagens program«.

Har I et ansvar for at vise mindre stereotype kønsopfattelser som public service-station?

»Selvfølgelig har vi det. Det er indiskutabelt. Jeg vil argumentere for, at vi lever op til det. Bagedysten er ikke det eneste program, DR laver. Over en bred kam gør DR rigtig meget for netop at afspejle hele samfundet«.

Selv holder kagestormens hovedperson, Gunnar Weis Reinhardt, fast i, at hans lyserøde kage var den helt rigtige for ham at lave.

Men han er ikke sur på hverken programmet eller dommerne. Han har noteret sig, at de fleste skriver, at »det er for dårligt, at der ikke er plads til alle«.

»Og jeg vil give folk ret i, at måden, min kage blev bedømt på, er lidt gammeldags. Selv om jeg er en mand på en anden måde end de andre og tolker på en anderledes måde, end dommerne gerne så temaet blive tolket, så er jeg jo stadigvæk en mand«.

Han synes, det er positivt, at programmet har affødt en diskussion om, at alle mænd ikke bare er til bare bryster og øl.

Det er Sune Demant, en af dystens andre deltagere, enig i. Da han hørte om mandehørmstemaet, blev han først irriteret. Men mest fordi det var kedeligt.

»Jeg synes ikke, det var særligt kreativt udfordrende, men jeg ser det ikke som homofobisk eller udtryk for kassetænkning«, siger han.

Han flettede ligesom Gunnar sit brød i grovbrødsdisciplinen, og han flettede også sit eget hår, som han lige nu er ved at gro langt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Så kunne dommerne jo ikke kritisere mit flettede brød for at ikke at være mandigt, for jeg stod jo der og var en mand med flettet hår«, siger han om taktikfrisuren.

Og selv om onsdagens program ikke ramte plet, så mener han faktisk, at bagedysten generelt er med til at udfordre stereotype kønsrolleforestillinger.

»Hvert sæson har haft en homoseksuel med. I det her program ser man mig, Sune, single homoseksuel tandlæge, og Gunnar, en homoseksuel mand, der lever i et lykkeligt ægteskab i et liv, der nærmest er mere heteronormativt end de flestes«.

På næste onsdag går det »1-2-3-bag!«-amok igen. Hvad temaet bliver den dag, er endnu ikke afsløret.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden