Få de vigtigste historier direkte i din indbakkeLæs mere

Filmen. En scene fra 'Sidste Tango i Paris' med Maria Schneider og Marlon Brando.
Foto: AP/AP

Filmen. En scene fra 'Sidste Tango i Paris' med Maria Schneider og Marlon Brando.

Film og tv

Instruktør indrømmer overgreb i 'Sidste Tango i Paris' og skuespillere reagerer med afsky

Bernardo Bertolucci og Marlon Brando aftalte overgreb på 19-årig skuespillerinde.

Film og tv

Bernardo Bertolucci står bag en af filmhistorien berømte voldtægtsscener:

Med smør som glidemiddel voldtager en midaldrende enkemand - spillet af Marlon Brando - en ung kvinde i kultfilmen 'Sidste Tango i Paris' (1972). Men ifølge et interview fra 2013, som de seneste dage har cirkuleret på internettet, indrømmer den nu 76-årige italienskfødte filmmager, at den 19-årige franske skuespiller Maria Schneider ikke var taget i ed, inden scenen blev skudt. Det skriver blandt andet The Guardian.

I interviewet fortæller instruktøren, hvordan han under en samtale med Marlon Brando aftalte at filme overgrebet på trods af, at det ikke stod i manuskriptet. Siden udtale Maria Schneider, hvor frygtelig en oplevelse det havde været for hende at medvirke i filmen. Også selv om der ikke var tale om fuldbyrdet voldtægt.

I de seneste døgn har især skuespillere reageret på Twitter med foragt over for Bertolucci. »Til alle jer, der ser denne film. I ser en 19-årig blive voldtaget af en 48-årig. Instruktøren planlagde angrebet. Det giver mig kvalme«, skrev Interstellar-skuespilleren Jessica Chastain.

En anden Twitter-kritiker, Twighlight-stjernen Anna Kendrick, pointerede, at Maria Schneider allerede for mange år siden fortalte om filmoptagelserne, men at hendes beskrivelser af overgrebet dengang ingen konsekvenser havde for Bertolucci.

Maria Schneider, der døde af kræft i 2011, fortalte netop om optagelserne af voldtægtsscenen i et interview i Daily Mail for omkring ti år siden. På trods af at der ikke var tale om fuldbyrdet voldtægt, oplevede hun scenen som et seksuelt overgreb.

»De fortalte mig først om det, lige før vi skulle til at filme scenen, og jeg var så vred«, fortalte hun.

»Jeg skulle have ringet til min agent eller have fået min advokat til at komme til settet, for du kan ikke bare tvinge nogen til at gøre noget, der ikke står i manuskriptet, men dengang vidste jeg det ikke«.

De tårer, man ser i filmen, er ikke filmtårer, forklarede Schneider. Hun afviste ligeledes, at der var tale om gensidig tiltrækning mellem Brando og hende selv.

»Slet ikke. Der var ingen tiltrækning mellem os. Han var mere en faderfigur for mig og jeg mere en datter«.

»Jeg følte mig ydmyget og for at være ærlig, følte jeg mig en smule voldtaget, både af Marlon og af Bertolucci«.

Senest har The Guardian film-skribent Peter Bradshaw kommenteret sagen i sin blog, der retter et generelt angreb mod filmindustriens udnyttelse af kvinder. Bertoluccis indrømmelse er vigtigt, argumenterer han, fordi den afslører omfanget af branchens giftige maskuline dominans.

»I 2016, såvel som i 1972 og 1937, er der masser af afskyelige mænd i filmbranchen, som ikke kan se, hvad problemet er. Nu er de blevet tvunget til at konfrontere den gift, de selv har skabt«, skriver han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce