Det er kun fem år siden, DR sidst viste 'Matador'. Nu løber den over skærmen igen på lørdag i en nyrestaureret udgave.
Foto: Rolf Konow

Det er kun fem år siden, DR sidst viste 'Matador'. Nu løber den over skærmen igen på lørdag i en nyrestaureret udgave.

Film og tv

Hvorfor skal ’Matador’ nu sendes for syvende gang i primetime?

DR’s største dramasucces nogensinde bliver vist igen fra på lørdag. I en nyrestaureret udgave. Det er ellers kun fem år siden, DR sidst viste Matador. Siden premieren i 1978 er tv-serien blevet sendt igen og igen.

Film og tv

Pil Gundelach Brandstrup, kanalchef DR:

»I et år, hvor vi sætter fokus på danskernes historie på tværs af DR’s kanaler og platforme, har vi lyst til også at give DR 1’s seere et glædeligt gensyn med et stykke dansk tv-historie af højeste kvalitet, ovenikøbet i en opdateret udgave«.

Foto: Agnes Schlichtkrull

»’Matador’ er en evergreen og en del af DR’s og danskernes kulturskat. Hver gang vi sender den, samler den både garvede hardcore fans og nye seere foran tv-skærmene, og det gør den på tværs af generationer, geografi og andre skel«.

»Anledningen nu er, at vi har fået restaureret serien, så den står knivskarpt og med fornyet vitalitet, farverigdom og flere detaljer. Karaktererne, atmosfæren og miljøerne er lige så elegante og dragende, som de altid har været, og jeg håber, at den opdaterede billedkvalitet vil friste yngre generationer, der måske ikke har set serien, til at få et skud ’Matador’ i en mindre bedaget udgave«.

»Den kvalitet og det format, som Matador har fået efter renovering til HD-kvalitet, sikrer os mange år frem. Til efteråret kommer de næste fem afsnit, og der viser vi også helt nyt drama af Adam Price, ’Herrens veje’, som er 20 afsnit fordelt på to år. De sidste afsnit af ’Matador’ kommer i løbet af 2018. Om og hvornår en ny genudsendelse af Matador eventuelt måtte komme, må tiden vise«.

Lone Nikolajsen, anmelder, Dagbladet Information:

»Serien bliver sendt, så seerne har noget at tale om. Det er et samtaleemne, der er nemt at diskutere, og historien er rig på konflikter, som man kan tage stilling til inden for et fiktivt univers, hvor de fleste er på hjemmebane«.

Foto: Sigrid Nygaard

»Det er public service i den form, som giver folk noget at tale om, der ikke er personligt eller politisk, men hvor man kan komme til at tale om forskellige værdier og sympatier. Samtaler om ’Matador’ handler ikke så tit om, hvem der har handlet rigtigt og forkert. De fleste kan blive enige om, at Mads Skjern skulle have købt den hest til Daniel. Det spændende er at tale om, hvor man lægger sin sympati – om man har en kærlighed for den hysteriske Maude eller for den vattede hr. Varnæs, og ikke om hvorvidt serien er god eller dårlig«.

»Det er ikke så meget serien i sig selv, der er spændende, men det at se den og reagere på den sammen med andre. Derfor giver det mere mening at sende den som flow-tv end at sælge den som et bokssæt, du sidder og ser alene«.

»Jeg er ikke modstander af, at der findes visse dele af sendefladen, hvor tingene kører i ring. Det kan give mening at genbesøge noget, man kender til døde, som et socialt ritual og for at se, hvad de mennesker, man er begyndt at omgive sig med siden sidst, mener om den«.

Joachim Lund, lektor og ph.d. i historie, CBS:

»Serien har formet og bekræftet et almindeligt billede, vi kan lide at have af besættelsestiden, og det er vel en af årsagerne til, at DR sender den igen. Det er et billede af det folkelige sammenhold, hvor man kan have sine meningsforskelle, men hvor der er en ånd af sammenhold mod den store fjende udefra«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Foto: Privatfoto

»Der er en masse ting, der bekræfter et glansbillede af besættelsestiden, hvor der bliver lagt låg på de voldsomme sociale og ideologiske konflikter, som kendetegner besættelsestiden, for eksempel mellem bønder og arbejdere«.

»Den lokale modstandsbevægelser nyder bred sympati i serien og er nærmest anført af byens radikale læge. Det er helt urealistisk. De radikale var det mindst repræsenterede parti i modstandsbevægelsen. Det er bare et eksempel på, hvor man er gået fejl af det, vi faktisk ved om de år«.

»Det er en smaddergod historie, det er bare ikke repræsentativt. Man skal ikke tage det som det typiske billede på, hvordan forholdene var dengang«.

»Men det er glimrende, at de sender den igen. Jo flere historiske dramaer, jo bedre, for de sætter gang i diskussionen. Vi skal hele tiden snakke om de her ting, ellers sætter myterne sig fast, og vi ender med den historie, vi alle gerne vil høre«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce