Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Portugisiske Salvador Sobrals smukke ballade om ulykkelig kærlighed ligger tæt op ad Portugals musiktradition og er blandt favoritterne til at vinde.
Foto: Efrem Lukatsky/AP

Portugisiske Salvador Sobrals smukke ballade om ulykkelig kærlighed ligger tæt op ad Portugals musiktradition og er blandt favoritterne til at vinde.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Optakt: Portugal er den smukkeste vinder af melodigrandprix 2017

Politikens musikredaktør har lyttet nærmere til nogle bookmakernes favoritter forud for aftenens store show i Kijev.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sidste år vandt ukrainske Jamala det europæiske melodigrandprix med nummeret ’1944’.

Og derfor står repræsentanter for 26 europæiske lande i aften klar på scenen i den ukrainske hovedstad Kijev. Når juryen og tv-seerne har afgivet deres stemmer, kan en ny vinder kåres.

Her er en gennemgang af fem af bookmakernes favoritter:

Italien. Francesco Gabbani: ’ Occidental’s Karma

Ikke siden Sverige moste resten af Europa og nærmest på forhånd var erklæret for vinder med Loreens ’Euphoria’ i 2012, har der været samme stemning omkring en sang. Alle bookmakere og eksperter er sikre i deres sag: Det Europæiske Melodi Grand Prix skal hjem til stedet, hvor det startede: San Remo i Italien.

Hvorfor er alle så sikre? Umiddelbart har den italienske plastikpopsang ikke helt samme umiddelbare appel som eksempelvis ’Euphoria’ eller den outrerede fortælling fra finske Lordi. Men den har lidt af begge dele.

Francesco Gabbani - Occidentali's Karma (Italy) at the first Semi-Final

Francesco Gabbani will represent Italy at the Grand Final of the 2017 Eurovision Song Contest in Kyiv. He performed his song Occidentali's Karma live in the first Semi-Final.

De italienske gloser på ’Occidental’s Karma’ gemmer på en rebus af referencer. Gabbani lægger ud med Shakespeare og slutter af med Desmond Morris for indimellem at levere en spids kritik af sociale medier og vesterlændingens åndelige turisme til Østens mystik.

Måske er det tricket. Med ’Occidental’s Karma’ har Italien en sang, der er catchy nok til alle med hang til energisk pop og et skjult lag til alle dem, der kan lide at dyrke en sangs fortælling.

Sverige. Robin Bengtsson: ’I Can’t Go On

Godt nok har Irland vundet Eurovisionen syv gange, men Sverige har, siden Alice Babs som den første repræsenterede Sverige i 1958 med ’Lilla Stjärna’, været et af de mest konkurrencedygtige lande i sangkonkurrencen.

De har vundet seks gange, været i top-5 hele 23 gange, og med ABBA naturligvis haft den mest legendariske og langtidsholdbare vinder gennem tiden (Sorry, Céline Dion, men det er jo sandt).

Robin Bengtsson - I Can't Go On (Sweden) Eurovision 2017 - Official Music Video

Add or download the song to your own playlist: https://ESC2017.lnk.to/Eurovision2017YD Download the karaoke version here: http://apple.co/2pGkdx5 Robin Bengtsson will represent Sweden at the 2017 Eurovision Song Contest in Kyiv with the song I Can't Go On He won Melodifestivalen in Friends Arena in Stockholm

Modsat det ambivalente danske forhold til melodunten, som det sigende hedder i folkemunde, tager Sverige Melodifestivalen dybt alvorligt. Ligesom de gør med al deres popmusik, som ikke skrives med mindreværdskompleks eller frygt for at blive populær. Svensk popmusik vil være populær.

Det bliver Robin Bengtsson helt sikkert også med sin strømlinede europop, der satser på gentagelsens hypnotiske kræfter med repetition af »I Can’t Go On« en halv snes gange. Slipsedrengen Bengtsson mangler dog lidt kant, der kan skille ham ud fra mængden og er ligesom sin sang temmelig glat i det.

Belgien. Blanche: ’City Lights

Den her sang kunne komme fra hvilket som helst land i den vestlige verden. Og lyder med sin bløde poplinjer og varme tusmørke i Blanches stemme som en sang, der næsten har større chance for at kravle op ad de reelle hitlister end melodidystens måltavle.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Blanche - City Lights (Belgium) LIVE at the first Semi-Final

Blanche represented Belgium at the first Semi-Final of the 2017 Eurovision Song Contest in Kyiv with the song City Lights. If you want to know more about Blanche, go to https://eurovision.tv

Måske er det derfor, Blanche allerede har udgivet en officiel video til sangen – som om hun sigter helt andre steder hen end sejrskamlen i Kijev. Om ikke andet kan Blanche sikkert score en reklamekontrakt, når konfettien har lagt sig. Den her sang kan køre i baggrunden af lækkert smurte reklamer for både banker og mobiltelefoner, for den mangler umiddelbart det ekstra gear af øjeblikkelig beruselse, som en grandprix-vinder normalt skal have for at vække den brede begejstring.

Portugal. Salvador Sobral: ’Amar Pelos Dois

Modsat melodi-mastodonten Sverige har Portugal aldrig vundet det europæiske melodigrandprix. De har rekorden i at have deltaget flest gange uden at vinde. Faktisk har det solrige land i Udkantseuropa aldrig været i top-5. Men i år er Portugal en overraskende bejler til førstepladsen.

Salvador Sobral - Amar Pelos Dois (Portugal) LIVE at the first Semi-Final

Salvador Sobral represented Portugal at the first Semi-Final of the 2017 Eurovision Song Contest in Kyiv with the song Amar Pelos Dois. If you want to know more about Salvador, go to https://eurovision.tv

Det lyder som en popballade fra dengang, grandprix-festen begyndte. Med et vandfald af strygere i baggrunden og en jazzsanger som Ella Fitzgerald i tankerne crooner den unge Salvador Sobral om ulykkelig kærlighed, så man næsten kan hører filmrullen snurrer i sort-hvid, mens Ingrid Bergman lover Humphrey Bogart et eller andet, hun alligevel ikke kan holde.

Hvis Portugal vinder, bliver det ikke bare en vinder, der har sin egen nations særpræg gennem både tekst og temperament, men også den smukkeste vinder i mange år.

Storbritannien. Lucie Jones: ’Never Give Up On You

Af historiske grunde bliver Storbritannien altid tippet til at høre hjemme i bookmakernes øverste lag. Britisk popmusik har domineret, de har vundet konkurrencen fem gange og befolkningen er generelt selvovervurderende. UK har lige præcis scoret det samme antal sidstepladser som top-5-placeringer i de tyve år, der er gået, siden de sidst vandt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lucie Jones - Never Give Up On You (United Kingdom) Eurovision 2017 - Official Music Video

Add or download the song to your own playlist: https://ESC2017.lnk.to/Eurovision2017YD Download the karaoke version here: http://apple.co/2pGkdx5 Lucie Jones will represent United Kingdom at the 2017 Eurovision Song Contest in Kyiv with the song Never Give Up On You

I år sender de Lucie Jones, der tidligere har tabt i en anden tv-konkurrence, ’X Factor’. Hun slog en hel masse andre ’X-Factor’-tabere, så man får lidt en fornemmelse af, at Eurovision i berømmelsesjagten er blevet et opsamlingsheat.

Sangen er i øvrigt skrevet af bl.a. den danske 2013-vinder, Emmelie de Forest. Og man kan ikke tage fra Jones, at hun leverer sin klaverballade med fuld vokalpedal og en finale, der skal tage vejret fra os. Men det er nu nok mest hende selv, der taber pusten. Sandheden er vel, at der er større chance for, at en de stærke østeuropæiske kandidater som den ferme fra Bulgarien eller Armeniens dramatiske spektakel vinder i aften.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden