Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
I 33 år har David Letterman arbejdet som talkshowsvært for de såkaldte late night-programmer i USA
Foto: Evan Agostini/AP

I 33 år har David Letterman arbejdet som talkshowsvært for de såkaldte late night-programmer i USA

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Letterman vender tilbage: Netflix hyrer den 70-årige komiker til nyt talkshow

Og bare rolig, han lover at lade skægget stå.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Siden talkshowværten David Letterman i 2015 trak sig tilbage fra showbizz for at nyde sit otium, har han brugt tid på at lade et hvidt skæg gro som julemanden.

»Alle kom til mig og spurgte: Hvad vil du nu lave? Og jeg blev ved med at sige, åh, slap af, jeg har gjort, hvad jeg ville«, siger han til The New York Times.

Men nu fortæller David Letterman til mediet, at han arbejder på en tv-serie for streamingtjenesten og produktionsselskabet Netflix. Serien, der endnu ikke har fået en titel, »føles lige præcist som det, jeg vil lave, i denne fase i mit liv«, siger Letterman.

Foreløbigt skal der til næste år sendes seks episoder, som hver vil vare en time. De skal indeholde et interview mellem Letterman og en gæst samt vise klip, hvor Letterman tager ud i verden.

Tv-værtens foreløbige plan er at skrive en liste ned over mennesker, som han ved, at man ikke kan tale med, men som han vil have i tale. Han fortæller, at han allerede har hyret en sådan gæst, men han vil ikke oplyse, hvem det er.

I 33 år har David Letterman arbejdet som talkshowsvært for de såkaldte late night-programmer i USA. Han skabte NBC's 'Late Night', som han var vært for mellem 1982 og 1993, mens han blev især kendt for at sidde bag skrivebordet i et studie på Broadway i New York, hvor han stod for CBS's 'Late Show' fra 1993 til 2015.

Alene sidstnævnte program havde i dets levetid hele 19.932 gæster fra musik, film, tv og den politiske verden.

Selv om Letterman igen skal lave tv, er hans plan, at han beholder sit nye skæg.

»Mellem du og jeg skal skægget dække over sjusket plastikkirugi«, siger han til The New York Times. »Skægget skal blive. Det ville være hæsligt, børn vil blive forskrækket«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden