Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Iain Glen, kendt fra ’Game of Thrones’, spiller titelrollen, Jack Taylor, i denne krimiserie, som udspiller sig i Galway på den irske vestkyst .
Foto: Netflix

Iain Glen, kendt fra ’Game of Thrones’, spiller titelrollen, Jack Taylor, i denne krimiserie, som udspiller sig i Galway på den irske vestkyst .

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

God krimiserie om den hårdkogte detektiv fra Irland halter med plottet

Netflix' 'Jack Taylor' er en charmerende og delvis poetisk serie, der udspiller sig i det mere rurale Irland. Til trods for at den har nogle udfordringer med handlingen, er den helt bestemt værd at bruge tid på.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ken Bruen er en irsk krimiforfatter, som mange hurtigt sammenligner med skotten Ian Rankin. De går ikke galt i højlandet, for der er faktisk stærke lighedstræk mellem dem.

Bruens gennemgående Jack Taylor er smidt ud af Irlands politistyrke. Alkoholiseret og aggressiv med et godt øje til kvinder kunne han såmænd godt være John Rebus’ fætter på den anden side af havet. Nærmere betegnet på vestkysten i landets næststørste by, Galway. På mange måder mere nationens kulturelle, etniske og katolske hovedstad end centraladministrationens anglo-irske Dublin.

Bruen er endnu mere end Rankin præget af den halvirske Raymond Chandler. Ikke kun med hurtige, rapkæftede replikker, men også derved, at Jack Taylor er en moderne Philip Marlowe. Privatdetektiven er klar til at gå ned ad de onde gader for en bly jomfru såvel som for en brugt lady. På dansk er der desværre kun kommet én Taylor-roman, ’Styrken’.

Seriens force er den elegiske og nostalgiske atmosfære af det særligt irske

Men på Netflix kan du få en god, solid serie drejet over de mange romaner. Optaget i Galway, forfatterens fødeby, staden ved den irske udkant, som aldrig kom op at ride på den gæliske tiger. Nu er det for sent. Arbejdsløshed, alkoholisme og unge, som flygter derfra, præger dette stykke Irland, som stadigvæk helst lever på pubben med en sort pint og dyster fællessang. Om de immer bøse briter, de brave gutter i IRA og den fagre rødhårede lassie, som venter trofast i Glocca Mora.

Den karismatiske skotske skuespiller Iain Glen – mange vil genkende ham som den plagede ridder Jorah Mormont i ’Game of Thrones’ – agerer Jack Taylor fint, med ydre hårdhed og indre smerte.

Jamen, det irske og det skotske tungemål ligner jo næsten hinanden som to dråber whisk(e)y. På klangen og rytmen, det ene øjeblik en patetisk sagatone om ære og hæder, det næste en poetisk vits farvet af syg humor, selvironi eller spontan bitterhed.

Siden får Jack en yngre makker og har et slags platonisk parløb med en kvindelig strømer, der også smukt kan synge sit hjemlands vemodige viser om dengang i påsken 1916 på posthuset i Dublin. Seriens force er den elegiske og nostalgiske atmosfære af det særligt irske. Om altid at føle sig som de smukkeste tabere med de bedste sange og de største skjalde.

Historiernes plot er nok det svageste: Taylor rejser sig tit med det samme efter en omgang tørre tærsk i trængsel. Men serien er med afsnit af spillefilmslængde absolut værd at se. For aficionados af genren med alt, hvad den indeholder af klicheer, cigaretter, sjusser og farlige damer.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden