Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Bl.a. takket være dommerne kommer børnene tilsyneladende godt igennem Voice Junior. Her 9-årige Sophia fra Roskilde.
Foto: TV2/Danmark

Bl.a. takket være dommerne kommer børnene tilsyneladende godt igennem Voice Junior. Her 9-årige Sophia fra Roskilde.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vred anmelder må overgive sig: 'Voice Junior' er brun sovs på sushi. Men det virker

Amalie Kestler har erkendt, at talentshowet på TV 2 ikke lever op til hendes fordomme.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Man kan mene, at idékvaliteten i at kombinere talentshows og børn svarer til at hælde brun sovs over sushi:

Små sjæle har ikke godt af de potentielt voldsomme slag i selvværdet, som det kan give at blive vejet og fundet for let i konkurrencer, hvor nogle er gode og andre mindre gode til det, der nu vejes.

Som barn skal man have lov til at lege og leve så længe som muligt i den tro, at der sidder en ny Adele i halsen eller en ny Justin Bieber i charmekanalen, som bare venter på at komme ud.

Hvis virkelighedens verden kolliderer med fantasiens og drømmenes, er der ingen grund til hårdt og brutalt i ét ryk at rive scenetæppet fra. Man erkender tids nok sine nederlag her i livet.

Hertil kommer, at dommerne også har noget på spil, fordi de deltagere, der går videre, skal vælge mellem dem

Det mener jeg nu engang, og derfor har jeg også en indbygget skepsis over for børnecastere eller andre drømmespindere, der lever af at få børn til at føle sig unikke og enestående, men ikke nødvendigvis med de sundeste midler.

Prisen kan være høj. Så indrømmet: Det var med monumental vredladenhed, jeg sidste år stiftede bekendtskab med 'Voice Junior'.

Men jeg måtte hurtigt give mig. I lørdags så jeg det så igen. Og måtte atter konstatere, at programmet ikke lever op til mine fordomme. 'Voice Junior' formår faktisk at hælde sovs på sushi.

Kombinationen af talentshow og børn bliver i hænderne på producere og dommere her til en fin, følsom og ret uhysterisk seance.

Man har på fornemmelsen af, at alle børnene – også dem, der ikke bliver valgt – kommer helskindet igennem og måske endda styrket, fordi de alle får ærlige opbakkende råd med på vejen.

Det er i høj grad takket være dommerne Wafande, Oh Land og Joey Moe, at det faktisk fungerer at have børn med, som er helt ned til 8-9 år.

Ingen bliver gjort til grin, som nogle gør i auditions til ’X Factor’, hvor danskerne også altid skal grine lidt ad dem, der synger meget dårligt eller ser kiksede ud.

I 'Voice Junior' bliver børnene udvalgt på forhånd, hvilket gør det muligt at vælge dem fra, der helt sikkert aldrig ville have en chance. Hertil kommer, at dommerne også har noget på spil, fordi de deltagere, der går videre, skal vælge mellem dem. Denne fikse idé vender lidt op og ned på statuslegen.

Jeg er generelt stadig imod alle programmer og konkurrencer, der lokker børn ud af børneboblen for tidligt – og det gør talentshows jo.

Men jeg må indrømme, at 'Voice Junior' gør det på en bedre måde, end jeg hidtil har set.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden