Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Buster og Ramasjang ligner åbne forbundne kar på CPH PIX, hvor Rasmus Bjerg og andre licens-finansierede børnestjerner er på plakaten.

Buster og Ramasjang ligner åbne forbundne kar på CPH PIX, hvor Rasmus Bjerg og andre licens-finansierede børnestjerner er på plakaten.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kommentar: Mens klovnerne danser, og folk dør af grin, har du tabt dit udsyn, Buster!

Børneafdelingen af CPH PIX har stort set mistet verden uden for Vesteuropa af syne og rettet ind efter dansk børne-tv’s succeser.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Buster hed et sundt og fornøjet væsen, der trivedes og voksede år for år og satte sig bedre og bedre ind i, hvad der skete ude i den store verden. Men da han var fyldt 15 år, begyndte det at gå den modsatte vej: Han skrumpede selv, og det samme gjorde hans ud- og indsigt.

Lyder det som indledningen til et halvtrist eventyr eller måske ligefrem en begrædelig børnefilm? Det er det egentlig også. Det er nemlig historien om den danske børnefilmfestival Buster, hvis vækst og udsyn til film for børn og unge fra alle verdensdele var så imponerende, at andre lande misundte os den.

Lyder det som indledningen til et halvtrist eventyr eller måske ligefrem en begrædelig børnefilm? Det er det egentlig også

Det behøver de andre lande ikke gøre mere.

Efter den 15. Buster festival i 2015 blev den nemlig lagt ind under CPH PIX. Antallet af film blev mindre allerede i 2016, og især blev Busters internationale horisont væsentligt indskrænket, så europæiske film allerede sidste år dominerede voldsomt. Og i år? Udelukkende film med hovedproducenter i Europa. Hvis vi altså lige ser bort fra to japanske animationsfilm, som man imidlertid heller ikke sådan kan se bort fra:

Et ’Ronja Røverdatter’-marathon på 10 timer med samtlige 26 nye tv-afsnit af Astrid Lindgrens bedste fortælling, omskabt til anime af Goro Miyazaki, søn af den gamle mester Hayao Miyazaki, er måske ikke en film i strikt forstand, men et scoop, dét er det. Suppleret med en landsturné med udvalgte afsnit af samme serie, plus animeklassikeren ’Lille Nemo’.

Når man dertil lægger nogle fine kortfilmprogrammer med både animation og ’kødfilm’, gensyn med tegnefilmklassikere af Flemming Quist Møller og Jannik Hastrup, gennemtænkte børnefilmlaboratorier om lyd, musik, ’selvanimation’ osv., og så endelig galla-snigpremierer på to søvngængersikre danske børnesucceser som animationsfilmen over Strids ’Den utrolige historie om den kæmpestore pære’ og spillefilmen ’Sikke et cirkus’. . . ja, så er det bestemt heller ikke et ringe Buster-program i år.

En hul klang

Men derfor kan det jo godt alligevel være en skuffelse. Okay, der er film fra Holland, Belgien, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Sverige og Norge, og så er Kroatien og fransktalende Canada lige med på coproduktioner. Men dét er jo ikke verden. Og de er altså ikke fra det ene år til det næste ophørt med at producere seværdige børnefilm i Rusland og det øvrige Østeuropa, i Australien og New Zealand, i Nord- og Sydamerika, i Mellemøsten eller i resten af Asien. (Ja, okay: Kina og USA er med på en britisk dokumentar fra Kina – om pandaer m.fl. dyr.)

Måske mener festivalfolkene virkelig, at årets »bedste filmoplevelser for børn og unge og barnlige sjæle« udelukkende kommer fra Vesteuropa

Måske mener festivalfolkene virkelig, at årets »bedste filmoplevelser for børn og unge og barnlige sjæle« udelukkende kommer fra Vesteuropa, men derfor klinger det ikke mindre hult, at børneprogrammet i samme åndedræt bryster sig af at have samlet »de nyeste film fra hele verden«. Kort kan det sammenfattes sådan: Buster har mistet filmudsigten til verden uden for EU & Omegn – og det har danske børn dermed også.

Er det ikke lidt ærgerligt, netop i disse år, hvor det går lige sådan med mange voksnes udsigt – og ikke kun på filmområdet? Nåja, men husk dog lige på, kan jeg lige høre dem sige på festivalkontoret, hvor meget børns øvrige medielandskab har ændret sig, siden Buster startede i år 2000! Sandt nok: Dengang var der ikke en hel børne- og ungekanal på DR, og da slet ikke to, og dengang kunne børn og unge ikke gå på YouTube eller selv downloade alverdens film fra andre onlineplatforme.

Hvad tv-kanalerne angår, har Buster draget en tvivlsom konsekvens: Ramasjang og Buster ligner nærmest åbne forbundne kar på årets program med Ramasjang-kendinge som ’Kiwi og Strit’, ’Kasper og Sofie’, ’Rita og Krokodille’ som selvstændige Buster-punkter, alt sammen kronet af førnævnte gallapremiere med Motor Mille, Rasmus Bjerg, Hr. Skæg og alle de andre licensfinansierede børnestjerner i filmen ’Sikke et cirkus’ – til lejligheden gennemskueligt omdøbt fra Cirkus Summarum til Cirkus Suverænum.

Og hvad angår børn og unges selvstændige download af ’alverdens’ film, tyder alle undersøgelser på, at deres søgning netop går efter det i forvejen velkendte, det vil sige film fra USA og (nogle få) fra Europa. Altså det samme mønster, som Ramasjang stort set allerede og nu åbenbart også Buster følger og forstærker.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Børn må selv vælge

Konklusionen er, at i den offentligt finansierede danske tv- og filmverden synes vi nu engang, at børn og unge på filmområdet har bedst af at ’vælge selv’ frem for at blive oplyst og vejledt om det, de ikke kender – og derfor næppe vælger.

»Det hyler og tuder i det fjerne nu / Verden drøner hastigt videre«, sang vi ellers med Nanna allerede i dansk børnefilms guldalder, og verden er da ikke ligefrem gået i stå.

Men det er vores interesse for den: »klovnerne danser, og folk dør af grin / Og fuglene de kvidrer«.

Åh, Buster!

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden