På papiret lyder det jo altid godt med tempelriddere og bølgende barme, men 'Knightfall' mangler fremdrift.
Foto: Pr-foto

På papiret lyder det jo altid godt med tempelriddere og bølgende barme, men 'Knightfall' mangler fremdrift.

Film og tv

Utroværdige karakterer er som klippet ud af et dårligt tegneseriehæfte i ny tempelridder-serie

Tempelridder-serien ’Knightfall’ svælger i blod og en lille smule erotik, men er generelt kun interessant for hårdkogte fans af den tidlige middelalders religiøse rideture.

Film og tv
FOR ABONNENTER

Fordi samtiden er så pokkers politisk korrekt, forsøgsvis ligestillet, og den offentlige debat præget af krænkelsesfetichister, klidfætre og kussomater, er der mange, som søger tilbage i tiden, til fordums tider, hvor harniskklædte kæmper og andet godtfolk forstod at bekræfte de raske i retten til riget. Og det er tv-producenterne særdeles opmærksomme på. ’Vikings’ kører på femte sæson med stor opmærksomhed. Snart får vi serien ’Britannia’ om den romerske hærs bøvl med engelske klanfolk og druider. Og det amerikanske netværk History bærer ved til nostalgibålet med en fortælling om en gralsridder, der bærer korset på brystet, men sandelig også mærker pælen i kødet og dette køds syndige lyster.

Hovedpersonen er overtempelridderen Landry, der er ked af, at han faktisk – vistnok i alle fald – havde den hellige gral inden for rækkevidde, men så røg den i vandet. Han har nu taget ophold i Paris, hvor han nyder kongens gunst og underholder sig med spekulationer og hor. Det giver selvfølgelig anledning til en del selvransagelse, men ikke mere, end at han kan holde det ud. Imidlertid er han ikke sat i verden for at begå sig i magtens korridorer. Som han selv siger: Vi tempelridder er krigere, og det er vores job med sværd i hånd at sikre vejen for pilgrimmene. Og heri underforstås også, at skulle der komme noget breaking om den hellige gral og dens whereabouts – som vi siger i Øster Farimagsgade – er han selvfølgelig fluks i ringbrynje og korsbeklædt rytterhagel, parat til at ride ud i Herrens ærinde.

På de indre linjer smedes der grimme rænker. Ved hoffet har somme set sig gale på jøderne – ja, det var også populært dengang – men det er tempelridderne imod. For jøderne er også omfattet af templets løfte, og det kommer der et virkelig blodigt og godt slagsmål ud af.

Kulisse og det hele produktionsdesign er pænt uden at være prangende, men er man til heste, vadmel og mudder samt dunkelt belyste sale, vil man få en fest med ’Knightfall’. Landry spilles af Tom Cullen, der ser lige så from ud som Robert Mugabe i fuldt ornat, og det er et problem. Man tror ikke på ham et øjeblik, og figurerne omkring ham er ligeledes klippet fra et dårligt seriehæfte. Kvinderne er enten lystne eller intrigante, og det samme er tilfældet for herrernes vedkommende, de er bare ikke lige så pæne, når de er lystne. Men i den positive ende kan nævnes Sabrina Bartlett, der virkelig gør sig i en kjole og som karakter giver fanden i de politiske investeringer, der er gjort i hendes person og fremtid. For det er nemlig også en del af det: det politiske spil mellem kirken, kongehusene og diverse andre magtglade mennesker, der til alle tider befolker denne jord og dermed også fiktionernes univers.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce