Schøts spørgeteknik er begavet, fordi han udstiller egne begrænsninger.
Foto: Jens Dresling

Schøts spørgeteknik er begavet, fordi han udstiller egne begrænsninger.

Film og tv

Mange nyhedsjournalister kunne lære noget af komiker Michael Schøt

Det er en svær kunst at gøre tungt stof tilgængeligt for menigkvinde. Men det lykkes for Schøtministeriet, hvor man ikke er bange for dumme spørgsmål.

Film og tv

Set i tv er Politikens daglige tv-klumme. Den skrives på skift af avisens anmeldere og journalister og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

I dag skriver Ditte Giese om den ugentlige tale fra komiker Michael Schøt, der i denne uge interviewer Margrethe Vestager.

Knap 100.000 følger med hver uge, når komiker Michael Schøt udgiver en tale fra det fiktive ministerium, Schøtministeriet. Talen minder i form om statsministerens og dronningens nytårstaler, men indholdet er naturligvis sjovere, folkeligt og noget så sjældent som oplysende.

Det er svært at gøre EU-stof tilgængeligt for menigkvinde

Denne uge så jeg hans interview med EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager om hendes kamp for at få giganter som Apple og Google til at betale skat. Det er en svær kunst at gøre EU- og lovgivningsstof tilgængeligt for menigkvinde. Men Vestager var afslappet i interviewet, publikum grinede, vi fik forklaret og opklaret overvejelser, som jeg, trods et massivt medie- og avisforbrug, ikke har fået at vide andre steder. Som: Hvordan indkræver man 2,4 milliarder euro? Sender man bare et girokort til Google?

Michael Schøt spørger også, om Vestager med al den viden, hun har om netovervågning, selv har en iPhone. Hun har hele to. Vestager forklarer, at hun har læst alle siderne i Googles terms, hvilket virker dejligt beroligende, når vi andre bare siger ’acceptér’ uden videre. Hun forklarer problematikken omkring cookies og mener, at big data på nogle måder er magisk og kan bruges til en masse gode ting, men at vi som forbrugere må og skal have ret til at skærme os imod overvågning.

Schøts spørgeteknik er begavet, fordi han også udstiller egne begrænsninger, hvad han ikke forstår, og hvorfor EU-området er så svært at forholde sig til. »Det føles meget langt væk«, som han siger. Hvortil Vestager svarer, at et europæisk demokrati fungerer på samme måde som det danske demokrati, og at efter Brexit har en del mennesker kigget på deres europæiske demokrati og tænkt: »Måske ikke så ringe endda«.

I det korte videoformat lykkes det at gøre komplekst stof både underholdende og oplysende, uden at man føler sig talt ned til. Det er en bedrift, da EU-stoffet generelt er svært at gøre vedkommende. Mange traditionelle nyhedsjournalister kunne lære noget her.

Alt for mange journalister er bange for at fortælle historien forfra eller stoppe op. Jeg har samme oplevelse, når jeg ser ’Ultra Nyt’, DR’s børne-tv-avis, med mit barn. Tænk hvis man indimellem kort på en 2-minutters grafik forklarede krigen i Syrien, forfra (til de voksne).

Det er en demokratisk opgave at formidle, så så mange som muligt kan forstå nyhedsstrømmen. Det er nemt at blive hægtet af, men i Schøts politiske satire er det nemt at blive hægtet på igen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce