Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
'Death Note' er langt fra den mest mærkelige anime. Og når man lige accepterer dødsguden i baggrunden er Light Yagami virkelig interessant.
Foto: Netflix

'Death Note' er langt fra den mest mærkelige anime. Og når man lige accepterer dødsguden i baggrunden er Light Yagami virkelig interessant.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

'Death Note' er en tegnefilm, ja. Men det er også en af de mest velskrevne krimiserier derude

Hvis man overkomme det faktum, at man ser en tegnefilm, er japanske 'Death Note' en af de mest uforudsigelige krimiserier, du kan se lige nu. Det skriver Simon Roliggaard i dagens tv-klumme.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Set i tv er Politikens daglige tv-klumme. Den skrives på skift af avisens anmeldere og journalister og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

I dag skriver Simon Roliggaard om den japanske anime ’Death Note’, der kan streames på Netflix.

Hvis man som mig forsøger at tømme Netflix, HBO Nordic og Viaplays endeløse trug af serier, begynder man langsomt at se de tydelige skabeloner. Fortællemæssige greb, der bruges igen og igen, når manuskriptforfattere skal have afsnittene til at fungere dramatisk på plus minus en time.

Derfor er det rart at blive udfordret på ens vestlige berettermodelsforståelse af en god historie. Det kan ’Death Note’.

En japansk tegneserie om den unge topstudent Light Yagami, der finder en af dødsgudernes magiske notesbøger, som kan slå folk ihjel. Skriv navnet på en person og vupti, så dør de af hjertestop, med mindre man skriver noget specifikt.

Med hjælp fra den monstrøse gud, der oprindeligt ejede notesbogen, begynder Light Yagami langsomt at slå flere og flere mennesker ihjel, som, han ikke mener, fortjener livet. Han korrumperes i hemmelighed af notesbogens kræfter, alt imens hans egen politi-far og den japanske personificering af Sherlock Holmes forsøger at finde ud af, hvem denne massemorder i virkeligheden er.

Og ja, hvis ikke du stod af ved »japansk tegneserie«, stoppede du måske ved »magiske notesbog«. Det gør mange.

Japansk tegnefilm er noget, man skal vænne sig til. Måske tvinge sig til. Specielt, hvis man forsøger at se det på originalsproget, hvilket så alligevel var lige mærkeligt nok for mig. Og så går det virkelig langsomt. Som i viiirkeligt langsomt.

Der er utrolig meget indre dialog og masser af steder, hvor serien fortæller dig noget i stedet for at vise dig det. Men i modsætning til de vildeste anime-serier med robot-sci-fi, en monsterversion af Dracula og Batman som samurai er ’Death Note’ faktisk ret tilgængelig.

På mange måder minder den om krimiserier som ’Forbrydelsen’, ’True Detective’, ’Sharp Objects’ eller måske ’Mindhunter’. Serier, der i bund og grund er katten efter musen på sådan en underspillet slow burn thriller-agtig måde. Og her er ’Death Note’ noget af det mest velskrevne.

Som i ’Breaking Bad’ eller ’Dexter’ kommer man hele tiden til at sympatisere med Light, der bliver mere og mere psykopat. Men i modsætning til mange amerikanske serier, hvor hovedpersonerne er skadet af livet, er Light Yagami alene skadet af magt. Det burde egentlig gøre ham langt mere usympatisk.

Men helt kalkuleret twister handlingen hele tiden og giver konstant lidt mere information om notesbogens kræfter, Light samt politiets motiver. Det er nervepirrende hele vejen, fordi serien ikke spiller på alle de virkemidler, man kender. Hvilket er fedt. Hvis man kan orke det.


Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden