Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Alfonso Cuarón - der her ses på filmsettet - har lavet en 1:1 gengivelse af sit barndomshjem, som det så ud i 1971 i 'Roma'.
Foto: Carlos Somonte/Netflix/AP

Alfonso Cuarón - der her ses på filmsettet - har lavet en 1:1 gengivelse af sit barndomshjem, som det så ud i 1971 i 'Roma'.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tonemesterens lydklumme: Der er en sekvens i ’Roma’, som er noget af det heftigste, jeg nogensinde har hørt i en biograf

Med ’Roma’ har Alfonso Cuarón videreudviklet udtrykket fra den skelsættende ’Gravity’, skriver Peter Albrechtsen i sin ugentlige lydklumme.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det hele ændrede sig, da tyngdekraften forsvandt.

Sådan føltes det nemlig, da man oplevede ’Gravity’ i en biograf med Dolby Atmos-lyd. Det var tilbage i oktober 2013, og undertegnede kan stadig huske suget i maven, da George Clooneys astronautstemme pludselig kom ud af højttalerne i loftet og bevægede sig ud over os, der sad i salen.

Den krystalklare lyd gjorde, at man vitterlig fik følelsen af, at hollywoodstjernen svævede gennem rummet. Filmmagi af den mest sublime slags, og ’Gravity’ var en skelsættende lydfilm.

Nu er instruktøren Alfonso Cuarón aktuel med sin næste film, ’Roma’, og minsandten om ikke den mexicanske ener atter sætter nye standarder for moderne filmlyd. ’Gravity’ beviste, at Dolby Atmos-systemet er en reel revolution i moderne filmlyd.

Det nye lydformat inkorporerede også højttalere i loftet, og med en udsøgt detaljerigdom var dette tredimensionel lyd, når den var allerbedst. I ’Roma’ er denne lydæstetik overført til et familiedrama med overvældende resultater.

Det er vigtigt at pointere, at ’Roma’ på mange måder er ret intim og nedbarberet. Det er ikke en film, man lige umiddelbart tænker vil have en vildt ambitiøs surroundlydside. Men Cuarón har valgt at videreudvikle udtrykket fra ’Gravity’, og pludselig er man omgivet af levende, livlige atmosfærelyde hele vejen rundt, og hver gang kameraet skifter perspektiv, skifter lyden perspektiv, og elementerne panorerer rundt, så det føles, som om man selv sidder midt i miljøerne.

Det giver et sublimt sonisk dybdeperspektiv i filmen, og miljøtegningen føles imponerende nærværende. Det kribler i øregangen, og fordi Cuarón samtidig ikke bruger underlægningsmusik, er der god plads til at nyde alle de soniske raffinementer.

Cuaróns sans for avancerede, altomsluttende lyduniverser viste sig for alvor med ’Children of Men’, og det er, som om han for hver ny film opskalerer ambitionerne – med uvurderlig hjælp fra sin faste mixer, lydguruen Skip Lievsay.

Der er en havsekvens i ’Roma’, som er noget af det heftigste, jeg nogensinde har hørt i en biograf. Og det fantastiske er, at man ved, at Cuaróns næste film garanteret bliver endnu vildere.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Strassbourg - EU - Parlament - Parliament - Europa - afstemning - Vote - Portræt - Reportage (ikke Brussel)

    På søndag har du chancen for at sætte dit eget lille personlige præg på, hvordan EU i fremtiden skal tackle nogle af Danmarks og klodens helt store udfordringer. Men hvor mange af de beslutninger, som lægger rammerne for vores hverdag, træffes egentlig i Bruxelles?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden