'Holmes & Watson' skulle have haft premiere her i landet i starten af januar, men efter dårlige anmeldelser er filmen hevet af plakaten igen.
Foto: Valerie Macon/Ritzau Scanpix

'Holmes & Watson' skulle have haft premiere her i landet i starten af januar, men efter dårlige anmeldelser er filmen hevet af plakaten igen.

Film og tv

Dansk premiere aflyses efter ualmindeligt ringe anmeldelser af ny 'Sherlock Holmes'-komedie

Efter ekstremt dårlige anmeldelser har man valgt at tage den nye komedie med Will Ferrell og John C. Reilly af biografplakaterne herhjemme.

Film og tv

Når man sætter to af de helt store komiske talenter sammen i en film om en kendt og elsket karakter, skulle succesen synes elementær.

Men den nye film om mesterdetektiven Sherlock Holmes er ifølge de udenlandske anmeldere og publikum så dårlig, at man nu vælger at tage den af plakaten i de danske biografer. Det skriver filmmediet Filmz.

Og det på trods af at det ellers er de højt elskede superstjerner Will Ferrell og John C. Reilly, der bringer ’Holmes & Watson’ til live.

Filmen skulle her i landet have haft premiere 10. januar.

En rådden film

På hjemmesiden Rotten Tomatoes, der samler alle anmeldelser af filmen til en form for samlet karakter, får filmen 6 procent ’frisk’, hvilket vil sige, at filmoplevelsen er decideret ’rådden’. Ud af 36 anmeldelser er der nemlig kun 2, der har pæne ting at sige om ’Holmes & Watson’.

Rolling Stone skriver for eksempel, at filmen er så »smerteligt usjov«, at de er i tvivl om, hvorvidt den overhovedet kan kategoriseres som en komedie.

Independent skriver, at »det er svært at forstå«, at Ferrell, som det komiske geni han er, formår at være så kedelig. Og at Reilly tydeligvis »kæmper med et manuskript, der giver ham så lidt at arbejde med«.

Ifølge Cinemascore, der samler publikums reaktioner, er biografgængerne lige så skuffede over filmen som anmelderne. Her får filmen karakteren D+, hvilket altså er helt nede i bunden af karakterskalaen.

Måske ikke så underligt, at Sony ikke har haft lyst til at vise anmeldere filmen på forhånd.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce