Den sidste Harry Potter film udkom for 8 år siden. Alligevel storsælger Harry Potter-merchandise — især efter, at 'Fantastic Beasts', der er en del af Harry Potter-serien, er udkommet.
Foto: Cl**ny**/AP

Den sidste Harry Potter film udkom for 8 år siden. Alligevel storsælger Harry Potter-merchandise — især efter, at 'Fantastic Beasts', der er en del af Harry Potter-serien, er udkommet.

Film og tv

Kunne det friste med et Potter-æggebæger eller en Hagrid-julekugle? Salget af Harry Potter-merchandise vokser og vokser

Harry Potter-merchandise storsælger stadig 12 år efter, at den sidste bog i serien udkom.

Film og tv

Omkring 4.000. Så mange forskellige stykker Harry Potter-merchandise ejer 38-årige Victoria Maclean fra Wales.

Dukker, tryllestave, tøj, dvd’er, halskæder, bøger, tasker, ja, sågar en 24-karats japansk golden snitch-puslespilskugle.

Det er blot et udsnit af det, der udgør den enorme samling, hun meget snart håber kan slå den eksisterende verdensrekord for mængden af Harry Potter-memorabilia ejet af blot én person. Lige nu er indehaveren af rekorden den mexicanske Menahem Asher Silva Vargas, hvis samling ’kun’ består af 3.097 genstande. Det skriver BBC.

De to samlere er dog langtfra ene om at være glade for dimser fra J.K. Rowlings magiske univers. I dag – 12 år efter at den sidste bog udkom, og 8 år efter at sidste film havde biografpremiere – er Harry Potter-merchandise stadig populært. Salget er tilmed i vækst, skriver The Guardian.

Nu kan du købe alt fra Harry Potter-æggebægre over makeupbørster formet som tryllestave til Hagrid-julekugler og udstiksforme med lyn.

Fra joke til virkelighed

Måske synes du, det lyder smålatterligt. Det gjorde magasinet Private Eye allerede i 2001, da der kom fut i den såkaldte Pottermania i forbindelse med udgivelsen af den første film. Magasinet gjorde blandt andet nar ad tendensen ved at fabrikere ’latterligt’ merchandise såsom Harry Potter-kartoffelskrællere og lord Voldemort-skraldespande.

Men hvad der dengang var en joke, er i dag seriøs virkelighed.

Hvorfor er Harry Potter-tingene stadig populære, mere et årti efter at den sidste bog ramte boghandler overalt på kloden?

En del af årsagen skal findes i, at produktionsselskabet Warner Brothers i marts sidste år annoncerede sit nyeste skud på merchandisestammen, ’Wizarding World’.

’Wizarding World’ er baseret på J.K. Rowlings nyeste franchise, ’Fantastiske skabninger og hvor de findes’, der er en del af Harry Potter-serien. Det har givet anledning til at sælge Harry Potter-merchandise under en ny paraply, hvilket har fået salgstallet til at stige betydeligt. Og hvad er det så, folk køber?

»Som Harry Potter-universet bliver ældre og vender tilbage, søger folk ’magi-indgydende’ dagligdags ting: moderigtigt ikke-kopivare-tøj, køkkengrej og kontorartikler«, siger en talsperson fra butikken Cinereplicas, der sælger Harry Potter-merchandise, til The Guardian.

I 2018 lancerede Cinereplicas en kollektion med håraccessories, halstørklæder og kageforme, der alle var »et stort hit«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce