88-årige Clint Eastwood har efterhånden været i gang i mange år. Her ses han i Cannes i 2008.
Foto: Jonathan Bjerg Møller

88-årige Clint Eastwood har efterhånden været i gang i mange år. Her ses han i Cannes i 2008.

Film og tv

Tonemesterens lydklumme: Clinten er en filmmager med ualmindeligt gode ører

Clint Eastwood har i næsten 40 år samarbejdet med det samme lydteam.

Film og tv


Man With No Name. Sådan blev Clint Eastwood kaldt i sin store gennembrudsrolle i 1960’erne i Sergio Leones såkaldte dollarstrilogi af spaghettiwesterns, der inkluderede mesterværket ’Den gode, den onde og den grusomme’.

Men faktisk kan den ikoniske californier kalde sig mangt og meget. Han er ikke blot legendarisk skuespiller, producer og instruktør. Han er også musikelsker og kan på visitkortet skrive både komponist og pianist, ja, multikunstneren har sågar udgivet plader.

Eastwood er med andre ord en filmmager med gode ører. Og den nu 88-årige veteran har da også en af Hollywoods længstvarende alliancer med sine lyddesignere, Alan Robert Murray og Bub Asman – de tre har haft et urokkeligt samarbejde på stort set alle Eastwood-film i små 40 år!

De startede makkerskabet i 1979 med ’Flugten fra Alcatraz’, som Don Siegel instruerede, og da Eastwood senere selv satte sig i instruktørstolen, tog han Murray og Asman med på holdet. Murray har fortalt, at de på Clintens første produktioner debatterede meget, hvordan lyden skulle være, men nu kender de hinanden så godt, at Murray og Asman nærmest har carte blanche til at gøre, hvad de vil. Eastwood stoler på dem, og det forstår man godt, for d’herrer er grundige typer.

Til Nelson Mandela-eposet ’Invictus’ var lydfolkene i Sydafrika og optage Mandelas rigtige fængselsdør, og til flystyrtsdramaet ’Sully’ – der lydmæssigt er en af Eastwoods mest imponerende film – lavede de timevis af lydindspilninger med den type Airbus-fly, som Tom Hanks redder ved at nødlande på Hudson-floden i New York. Der er altid en fornem sonisk præcision og detaljerigdom i Eastwoods film, uanset om vi er i det vilde vesten, under Anden Verdenskrig eller i det ydre rum.

Eastwood skriver faktisk selv mere og mere af musikken i sine film, og selv om det kan debatteres, hvor fantastisk det altid er, giver hans som regel rimelig minimale pianokompositioner god plads til lyddesignet.

Hele seks af hans film er i øvrigt blevet nomineret til en Oscar.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce