I ny dokumentar hævder medvirkende, at Michael Jackson udsatte dem for overgreb som børn.
Arkivfoto: Lars Krabbe

I ny dokumentar hævder medvirkende, at Michael Jackson udsatte dem for overgreb som børn.

Film og tv

Michael Jackson beskyldes for misbrug af børn i ny dokumentar

Det er dog endnu uklart, hvem de medvirkende, der beskyder popstjernen for overgreb, er.

Film og tv

Da Michael Jackson var på toppen af sin karriere, indledte han ifølge ny dokumentarfilm et forhold til to drenge på 7 og 10 år og deres familier.

I dag er de to mænd i 30’erne, og i ’Leaving Neverland’, der får premiere på filmfestivalen Sundance senere i år, giver de deres version af forløbet. Det skriver Rolling Stone.

»De fortæller historien om, hvordan de blev seksuelt misbrugt af Jackson, og hvordan de i dag har lært at leve med det«, hedder det blandt andet i filmens resumé.

Usikkert, hvem de medvirkende er

Sundance-festivalen finder sted fra 24. januar til 4. februar i amerikanske Utah, og selv om premieren på ’Leaving Neverland’ således nærmer sig, er det endnu ikke afsløret, hvem de to hovedpersoner er.

Repræsentanter for Michael Jackson, der døde i 2009, betegner ifølge Rolling Stone den nye dokumentar som »et patetisk forsøg på at tjene penge på Michael Jackson«.

Den 233 minutter lange dokumentar, opkaldt efter Michael Jacksons californiske ranch, er instrueret og produceret af Dan Reed. Han har tidligere stået bag en dokumentar om det franske satiremagasin Charlie Hebdo, der blev udsat for et terrorangreb.

Tidligere frikendt

Rygterne om Michael Jacksons mulige krænkende adfærd i nærheden børn har løbet i mange år. I starten af 00’erne kulminerede det med et søgsmål mod Jackson, hvor han blev anklaget for at have misbrugt unge drenge seksuelt.

Strafferammen, såfremt han ville blive kendt skyldig, lød på fængsel i op til 18 år. I 2005 blev den verdenskendte sanger dog frikendt i alle 10 anklager.

»Han er mærkelig, men at være mærkelig er ikke nødvendigvis det samme som at være skyldig i alvorlige kriminelle forhold«, sagde hans forsvarer dengang.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce