Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Clint Eastwoods karakter Earl i 'The Mule' er gået rabandus med sine plantefrø og bliver muldyr for et narkokartel.
Foto: SF Studios

Clint Eastwoods karakter Earl i 'The Mule' er gået rabandus med sine plantefrø og bliver muldyr for et narkokartel.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anmelderne om Clintens vel nok sidste film: Eastwood går lige lovlig langt ned i gear som 88-årig narkosmugler

88-årige Clint Eastwoods ’The Mule’ roses af kritikerne for at være hyggelig, men flere kunne godt ønske sig noget mere fut i fejemøget.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alle, der har fulgt med i filmdækningen i de danske medier i de seneste dage, ved, at den amerikanske actionfilmstjerne Clint Eastwood er tæt på de 90 år, og at han i sin nye film, ’The Mule’, spiller en lige så gammel knarvorn herre, der bliver muldyr for et narkokartel og er et fremmedgjort element i sin egen familie.

Berlingskes anmelder, Søren Jacobsen Damm, giver 5 stjerner og synes, at den er et »livsklogt lille mesterværk«. Han udtrykker håb om, »at der er en eller to film mere i Clinten«, og roser ham for at turde spille sin egen alder – spørgsmålet er selvfølgelig, om en knap 90-årig har andet valg.

Men ud over Berlingskes er det svært at få de danske kritikere op at ringe. Helt op at ringe i hvert fald.

I Information skriver Christian Monggaard dog, at ’The Mule’ er »Eastwoods bedste film siden ’Gran Torino’, der er fra 2008, og den er skiftevis spændende, rørende, melankolsk og morsom. Samtidig er det en film, der på sin vis handler om USA lige nu, en splittet og såret nation, hvor kløften mellem politiske modstandere kun bliver dybere og dybere«.

Bo Green Jensen kalder sig Eastwood-fan, fra han var 11, og erkender i Weekendavisen, at filmen, Eastwoods nr. 40 som instruktør, »ikke (er) hans magnum opus. Det er ikke ’Pale Rider’, ’Unforgiven’, ’Mystic River’ eller ’Flags of Our Fathers’. Men det er en meget charmerende film, hvor Eastwood bruger sin alder og skrøbelighed. Ingen kan sætte en finger på håndværket«.

Soundvenues Jakob Freudendal giver 3 stjerner og kalder filmen for »til tider godmodig underholdning«.

I Politiken ligger Kim Skotte også på 3 hjerter og roser filmen for et »betragteligt lune«, selv om han synes, tempoet i filmen er lovlig mageligt.

I det stykke er Jyllands-Postens Katrine Sommer Boysen enig på trods af hele 4 stjerner:

»Størstedelen (...) udspiller sig med Earl bag rattet, frem og tilbage, pendulerende i den store sorte bil. Hvis Eastwood havde formået at indlejre en spænding som drivkraft i filmen, havde ’The Mule’ måske haft en mere mærkbar nerve«.

Henrik Wivel i Kristeligt Dagblad giver også 4 stjerner:

»’The Mule’ er på sin egen adstadige måde elskelig. Lun og fyldt med små sjove og absurde scener og dertil en vedvarende suspense, men også med et arsenal af ærkeamerikanske klicheer om familiefølelser, svigt og knuste faderbilleder«.

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden