Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Christian Have stiftede i 1983 Have Kommunikation, der i dag er blandt de største spillere på markedet i hele Skandinavien. I dag er han kreativ direktør i f
Pr-foto: Have Kommunikation

Christian Have stiftede i 1983 Have Kommunikation, der i dag er blandt de største spillere på markedet i hele Skandinavien. I dag er han kreativ direktør i f

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pr-direktør i dobbeltrolle: Han lever af at sælge dansk kulturliv til pressen. Nu bliver han vært for sit eget kulturprogram på tv

Have Kommunikations kreative direktør får nyt kulturprogram på DK4. I ’KulturHave’ vil han forsøge at opprioritere de dele af kulturen, der ikke altid bliver talt om.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

29. januar får et nyt kulturmagasin premiere på tv-kanalen DK4.

’KulturHave’, som programmet er blevet døbt, har Christian Have, der er kreativ direktør i Have Kommunikation, som vært.

Han vil med programmet »opprioritere kulturen« og forsøge at finde svar på nogle af de helt store spørgsmål inden for kultur: Spiller den overhovedet en rolle i en stadig mere digital tidsalder? Hvilket ansvar har kunstnere og kulturinstitutioner? Og hvilken forskel gør kulturen for den enkelte og samfundet?

Det vil han forsøge at få svar på gennem samtaler med prominente kulturpersoner.

Vil holde tingene adskilt

Men kan en vært, der via sit direktørjob i Have Kommunikation, som har nogle af kulturens helt store spillere som kunder, være objektiv i værtsrollen i et sådant program?

Ja, mener Christian Have:

»Det ser jeg ikke nogen som helst problemer i, så længe man har en gennemsigtighed, og omverdenen er klar over relationerne«, siger DK4’s nye vært.

»For det første fyrede jeg mig selv som administrerende direktør i Have Kommunikation for nogle år siden. Det var netop for, at jeg også i andre sammenhænge kunne indgå som sparringspartner – blandt andet for kulturinstitutioner, der ikke bruger Have Kommunikation. Så jeg føler, at jeg er væsentlig mere uafhængig, end jeg var for nogle år siden«, siger han:

»Selvfølgelig er der risiko for, at jeg kan få noget med Have Kommunikations kunder at gøre, fordi de er aktuelle og sætter en dagsorden. Men så er det jo op til mig at sørge for, at det overhovedet ikke har nogen som helst indvirkning på det, jeg gerne vil«.

Hvordan vil du gøre det?

»Ved at gøre det, jeg altid har gjort: holde tingene fuldstændig adskilt«.

Men kan man det?

»Man kan gøre sit bedste, og så er det op til omverdenen at vurdere, om det er godt nok. Det skal jeg ikke selv gøre. Men det er klart: Det bliver ikke relevant for seere eller omverdenen, hvis det er reklamespots, der bliver lavet. Så det er der ingen intentioner om overhovedet«.

Vigtigt med varedeklaration

På DK4 glæder de sig over det nye samarbejde. For kanalen er samarbejdet med Christian Have en mulighed for at få indblik i og adgang til folk, der inden for kulturen har en indsigt, der kan tage ’KulturHave’ til det »højeste og mest interessante niveau«. Heller ikke de frygter, at Christian Haves direktørstilling kan komme til at påvirke programmets objektivitet.

»Vi er sikre på, at vi som publicister vil kunne levere noget, som både vi og Christian Have kan stå inde for. Ellers ville vi ikke sætte det i gang«, siger Steen W. Pedersen, der er mediechef for DK4:

»I dette samarbejde er det os, der er garanter for indholdet. Vi har selvfølgelig som forudsætning, at der – for så vidt den slags findes – er 100 procent objektivitet«.

Hvordan sikrer I jer det?

»Det gør vi ved at vurdere det, når vi ser, hvordan det bliver praktiseret. Men vi har selvfølgelig talt os ind på, hvordan vi arbejder, og der kommer ikke nogen, vi ikke ville have haft som naturlig gæst«, siger Steen W. Pedersen.

Ifølge Christian Have kan varedeklaration være en mulig løsning. Har han en af Have Kommunikations kunder i studiet, vil han overveje, om det er nødvendigt at gøre DK4’s seere opmærksom på, at de ud over at være gæster i ’KulturHave’ også er hans kunder.

»Jeg kan godt lide transparens, så jeg ser ikke nogen grund til at undlade at lave varedeklarationer«, siger Christian Have og pointerer, at det heller ikke ville være fair, hvis han på grund af sin direktørstilling skulle udelukke sine kunder fra programmet:

»Det ville være forkert, hvis Have Kommunikations kunder skulle ekskluderes. For hvis de er interessante nok, skal de have lov til at være med«.

Første udgave af ’KulturHave’ bliver sendt på DK4 29. januar klokken 20, og skal sendes hver anden uge. Her vil Aarhus Teaters direktør, Trine Holm Thomsen, være gæst.


Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden