Pr-foto: Fra filmen
Film og tv

De danske anmeldere er uenige: 'Skammerens datter 2' høster næsten alle karakterer på skalaen

Nogle anmeldere er skuffede over den danske fantasyfilm. Andre mener, den ikke har noget at skamme sig over.

Film og tv

De danske filmanmeldere er i høj grad uenige om resultatet efter at have set ’Skammerens datter 2: Slangens gave’. Det står klart, når man bladrer torsdagens aviser igennem.

Den mest imponerede af anmelderne finder man i Berlingske. Her giver Stephanie Caruana filmatisering nummer to af Lene Kaaberbøls ungdomsserie fem ud af seks stjerner.

»’Skammerens Datter 2: Slangens Gave’ er på alle måder voldsommere end den første. Mere dyster, mere dyb. Og flottere«, skriver hun.

»Uden at ryste på hånden tager Ask Hasselbalch (instruktøren, red.) over fra Kenneth Kainz, der instruerede den første film. Hasselbalch tilføjer større landskaber (hurra for Østeuropas vilde skove!) og mere rum til skuespillerne, der får plads til ikke blot at reagere, men reflektere«.

Filmen handler om Dina, der har arvet sin mors evne til at se, hvad mennesker omkring hende føler skam over.

Men Dinas ellers fredelige liv i middelalderlandsbyen varer ikke længe. For den onde fyrste Drakan har sammen med sin mor fået storhedsvanvid og vil indtage højlandet, koste hvad det vil.

Kilde: NORDISK FILM

Læser man Politikens anmeldelse af Dinas udfordringer, får man dog ikke ligefrem indtrykket af, at det er spændingen, der er i højsæde.

»Dina skal tilbringe kvalitetstid med sin sortemesterfar Sezuan, mens Jakob Oftebros Nico i fangenskab skal finde ud af, om han vil være oprørsleder eller ej«.

»Meget mere sker der sådan set ikke i en prangende spillefilm, der indholdsmæssigt opleves som et afsnit af en tv-serie, hvor man bare skal holde en populær gryde i kog«, skriver Kim Skotte, der nøjes med at give fantasyfilmen to ud af seks hjerter.

De resterende anmeldelser fordeler sig jævnt mellem top og bund. Filmmagasinet Ekko giver fire ud af seks stjerner, Ekstrabladet og B.T. giver tre ud af seks stjerner og Jyllands-Posten to ud af seks stjerner.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce